I årevis har Plastic Change revset Folkemødet for at bade i engangsemballage. I takt med at antallet af debatter om klima, miljø og naturbeskyttelse over årene er steget, er det samme sket for brugen af engangsplastik – til kaffe, til mad og til øl, vin og vand. Vi har kritiseret arrangørerne for deres træghed, vi har været i dialog om løsninger og vi har ventet tålmodigt på handlekraft. I år tog Folkemødet første spæde skridt. 

I mange henseender var årets Folkemøde længe ventet. Vi har savnet de gode debatter, de inspirerende samtaler med nye og gamle bekendtskaber og ikke mindst de udfordrende spørgsmål fra Folkemødets mange gæster. Forventninger blev til fulde indfriet, og mens samtaler og debatter stod på, kunne kaffen eller fadøllen indtages i et vaskbart krus. Mod betaling af 5 kr. pr. kop blev både øl, vand og kaffe serveret i kopper designet til at blive indsamlet, vasket og brugt igen og igen. Bravo, Folkemøde. Det er den helt rigtig vej at gå, fordi et velfungerende og gennemtænkt system, hvor vi vasker og bruger vores kopper igen og igen, altid er miljø- og klimamæssigt bedre en engangsbrug. 

Når det er sagt, var årets Folkemøde også et rigtig godt eksempel på en række børnesygdomme ved genbrugssystemet, og på vigtigheden af at evaluere og optimere inden vi mødes igen til næste år. 

På den gode side kan nævnes, at gæsterne generelt var positive overfor de nye kopper. Både i vores egne samtaler med gæsterne og i Folkemødets undersøgelser, er der god feedback på initiativet. Fra vores perspektiv var der dog særligt tre ting, som ikke fungerede optimalt, og som giver mulighed for forbedring. 

Hermed lidt “feedforward” til Folkemødet fra Plastic Change: 

Systemet var uklart.

Både for deltagere og for de mange ansatte eller frivillige, som solgte drikkevarer, var det uklart, hvordan systemet virkede. Kunne kopperne returneres ved udskænkningsstederne? Fik kunderne panten på 5 kr. retur eller kunne de modregnes? Hvorfor blev udgiften både omtalt som et ”håndteringsgebyr” og en pant, som kunne doneres? Hvilken beholder ud af flere, skulle de smides ud i? Hvorfor endte mange engangskopper i genbrugsskaldespande? Listen af spørgsmål er lang og bunder i, at systemet var for kompliceret og uigennemskueligt.  

Der manglede ensretning.

Uklarheden i forhold til systemet hænger snævert sammen med, at der var flere systemer, som skulle fungere sideløbende. I løbet af Folkemødet stødte vi på mindst fem forskellige genbrugelige kopper, hvor flere skulle håndteres forskelligt af forbrugeren. Forskelligheden i kopperne ville have været mindre væsentlig, hvis alle passede ind i samme system. Når der både er flere forskellige kopper og flere forskellige systemer blev forvirringen dog total. 

Manglende kommunikation. 

Det er paradoksalt, at Folkemødet – hvor samtalen i den grad er i centrum – manglede klar tale, når det kom til årets nye kopper. Igen hænger udfordringen utvivlsomt sammen med de mange systemer og forskellige kopper, som gjorde kommunikationsopgaven vanskelig, for ikke at sige umulig. Særligt ville det have været hensigtsmæssigt, hvis de mange ansatte og frivillige, som skænkede og solgte drikkevarer havde været bedre klædt på. De stod i første linje, og mødte derfor både spørgsmål og kritik. De fortjente at have langt mere forberedte og velinformerede end tilfældet var. Folkemødet får et stort point fra Plastic Change for at påbegynde implementeringen af et system med genbrugelige kopper. Det er ikke en let øvelse. Der vil ske fejl undervejs, og det kræver noget af både Folkemødet, leverandører og folkemødegæster. Vi tror dog på, at det er den helt rigtige vej og håber, at Folkemødet vil evaluere og tage ved lære af både gode og dårlige erfaringer, så systemet virker endnu bedre til næste år. 

Louise Lerche-Gredal

Chief Executive Officer