Af Jens Peter Mortensen – garvet fodboldspiller og bekymret borger

Der mangler fodboldbaner i København, men det skal være fodboldbaner af den ægte vare og ikke billige plastefterligninger – der i øvrigt koster kassen. Den ægte vare er græsbaner. Standarden for kunstgræsbaner er kun sat op for at kunne efterligne rigtige græsbaner. Bolden både hopper og ruller anderledes på kunstgræsbaner.

Kunstgræsbaner svider og sviner

Kunstgræs er ubehageligt at falde på, da det giver brandsår, og kunstgræsbanerne er generelt hårdere at løbe på, hvilket går ud over bentøjet især på gamle mænd.

Kunstgræsbaner skal hele tiden forsynes med nyt granulat, der forurener omgivelserne med mange tons granulat om året. Der etableres desuden flisebelægning til maskinerne, der skal sprede granulat mv.

Granulat fra gamle bildæk er de værste, og de er også sundhedsskadelige at spille på. Der er forsøg med andre materialer som granulat. Det ændrer dog ikke på det kolossale spild til omgivelserne.

For at begrænse spredningen af granulat til omgivelserne pakkes kunstgræsbanerne ind i hegn.

Der etableres sluser til, at fodboldspillere skal børste granulat af inden, de forlader banen. Dog er der små låger for enden af banerne, der er beregnet til, at når bolden er røget ud over hegnet i midten af kampen, kan den hentes. Her må spillerne gerne gå udenfor indhegningen uden at børste sig af for granulat.

Kapacitet skal tilpasses behov

Kunstgræsbaner kræver indhegning og fliselægning for at kunne fungere optimalt. Det optager alt sammen plads. Plads der ofte er taget fra baner, der lå ved siden af. To parallelt liggende græsbaner bliver derfor ofte til én enkelt kunstgræsbane på eksisterende anlæg.

Det gælder fx den nye og tredje kunstgræsbane på B 93 anlæg, hvor to baner er blevet til en. Det gælder også den kommende kunstgræsbane i Emdrupparken, hvor der i dag er to græsbaner. Inden for kort tid reduceres antallet af baner i det nordlige København derfor med to baner. Det er ikke rimeligt.

De baner, der sløjfes for, at der skal være plads til kunstgræsbaneanlæg, kunne fortsat fungere som fodboldbaner med et rullegræstæppe. I stedet for at nedlægge disse, burde der sættes lys op på hele anlægget, samt etableres mindre pladskrævende rullegræsbaner, så oprindelige græsbaner kan bevares. Der er brug for kapaciteten.

Der er mest behov for baner i hverdage i tidsrummet fra kl. 17 til 20. Det er derfor ikke nødvendigt at udvide kapaciteten på udendørs fodboldbaner i tidsrummet fx 20 til 22. Belysning generer ofte naboer. Det er især belysning i tidsrummet mellem kl. 20 til 22, der er generende.

Fodboldspillere og naboer kan således godt enes om begrænsning af periode med lys på baner, der er beliggende tæt på naboer. Der er således ingen grund til at blive ved at øge konflikterne mellem fodboldspillere og naboer.

Af hensyn til naboer kunne de to baner i Emdrupparken begge bevares og belyses, når bare lyset slukkes kl. 20. Det vil uden at genere naboerne i forhold til det planlagte medføre en fordobling af kapaciteten i vintersæsonen, hvor behovet for kapacitet er størst.

Holbarhed

Umiddelbart kan kunstgræs udregnes til at være mere slidstærkt, hvis der regnes antal timer på et år. En kunstgræsbane skal dog skiftes og kasseres hvert 10. år, hvor græsbaner i princippet er selvfornyende, og derfor holder evigt. Udarbejdes det samme regnestykke over 20 år, så bliver levetiden for en kunstgræsbane halveret. Sammenligningen falder på denne måde ikke ud til gunst for kunstgræs.

Mange træningsanlæg er fra gammel tid med såede græsbaner indrettet på en sådan måde, at banerne ligger parallelt med hinanden. De er placeret sådan for et kunne vende banerne, og for at man nemt kan flytte slid fx foran mål til siden og tilbage igen. På den måde tåler græsbanerne mere slid, end hvad de er beregnet til, når de sammenlignes med kunstgræsbaner.

Praksis med rotation af baner er stoppet og glemt med indførelsen af kunstgræstæpper. Kunstgræsbaner kan ikke lige hurtigt skifte linjer, rive hegn ned og vendes, men det kan græsbaner uden hegn imellem.

Der findes to forskellige typer af græsbaner:

1. Såede
2. Rullegræsbaner

Såede græsbaner tager meget lang tid at genetablere, når noget går galt. Det er f.eks. gået galt for græsbanerne i Fælledparken i København. De er i praksis umulige at spille på. Det ligner, at nogen ønsker at etablere kunstgræsbaner i hele Fælledparken.

Såede græsbaner kan imidlertid repareres med rullegræs. I praksis gøres det ved, at der bliver gravet ud på det skadede sted, så det passer til tykkelsen af et rullegræstæppe. Rullegræs lægges i. Derefter skal banerne vandes. I løbet af et par dage kan der spilles på banen igen.

Der skal både dræn og vanding til

I dag er mange græsbaner plaget af stigende grundvand og oversvømmelser skiftende med tørke, hvor banerne ikke vandes. Det er ødelæggende for græsbaner, og mange er i dag helt ubrugelige, fordi de dels ikke er drænet godt nok, og samtidig ikke plejes med vanding.

Stigende grundvand er også et problem for kunstgræsbaner, men her løses det ofte med at etablere dræn oven på arealet. Drænet bliver dog desværre kun etableret på kunstgræsbanedelen. Det ville være mere logisk at lægge dræn på hele anlægget.

Kunstgræsbaner bliver meget tørre og varme om sommeren – nogle gange direkte helbredsskadende. Varmen bliver ulidelig, da den sorte farve forøger temperaturen betragteligt. Set på Google er kunstgræsbanerne i Ryparken langt mere sorte end asfalten på vejene ved siden af. Det er helt skævt at tro, at kunstgræsbaner ikke skal vedligeholdes og vandes.

Alle nye baner bør derfor etableres med både dræn og et vandingsanlæg. Tages vandingsvandet fra dræn, så vil fodboldbanen også fungere som et klimatilpasningsanlæg.

Et kunstgræstæppe kan ikke indeholde vand. Et rullegræstæppe kan indeholde op til 80 % vand og dermed tilbageholde vandet for udledning til kloak.

Rullegræsbaner er vejen frem

Danmark er storeksportør af rullegræsbaner. Otte ud af 12 EM rullegræstæpper var i 2021 dansk produceret. Til trods for dette så må de danske sekunda fodboldspillere tage til takke med noget, der ligner urtepotter af plast i ghettolignende indhegninger.

Etablering af kunstgræsbaner, som de indrettes i dag, leverer slet ikke på behovet for fodboldbaner hverken på kvalitet i forhold til fodboldspillet eller på kapacitet på det tidspunkt, der er behov for fodboldbaner.

Der skal et meget mere gennemtænkt design af de enkelte anlæg til, hvor hele anlægget drænes og indrettes til fodbold. Lysmaster skal placeres i kanten af anlæggene. Hegn, slusezoner og anlæg til kørsel med maskinpark skal holdes helt udenfor anlæggene, så kan der altid etableres rullegræs, når de eksisterende tæpper skal skiftes.

Banerne skal primært være belyst i vintersæsonen i perioden fra kl. 17 til kl. 20.

Banerne skal kunne vendes og drejes, skifte størrelse og vandes. Det er alt sammen nemmest med rullegræs.