Dokumentation

Plastik i havet

Fakta om plastik i havet

Plastik er blevet en stor del af vores hverdag, og er i en eller anden form i rigtig mange af de genstande, som vi benytter eller omgås hver eneste dag. Fra plastikemballage om madvarer, tandpastatuben, og plastikfibre i vores syntetiske tøj, til flydele og bildæk. Dertil findes mikroplastik, som er plastikpartikler under 5 millimeter, der blandt andet findes i skønheds- og plejeprodukter og maling.

Produktionen af plastik er eksploderet i løbet af de sidste 50 år – fra 15 mio. tons i 1964 til 348 mio. tons i 2017 – og forsætter produktionshastigheden og forbruget som nu, vil mængden af plastikproduktionen være fordoblet om mindre end 20 år.

Hvor meget plastik ender i havet?

I 2015 udkom et studie af Jenna Jambeck fra University of Georgia, der konkluderede at der hvert år udledes omkring 8 mio. tons affald i verdenshavene. Det svarer til en lastbil fuld af plastik bliver tømt ud i havet hvert eneste minut.

Og det har fatale konsekvenser. Der findes både internationale og danske studier der viser, at der findes plastikpartikler i vores muslinger, drikkevand, salt, honning, øl og i rigtig mange dyremaver.

Havskildpadder der forveksler plastikposer med vandmænd, mikroplastik i fisk, og i havfuglearter er det mere end 90 procent, der har plastik i maven. Overalt, er plastikforurening ved at udgøre en større og større risiko for vore natur- og havmiljø, men også for menneskers sikkerhed. Et studie fra 2019 viser, hvordan plastikproduktion og brug påvirker mennesker sundhed hele vejen igennem plastikkens rejse.

albatros med plastik i maven - Chris Jordan
FOTO AF PLASTIC CHANGE / CHRIS JORDAN

Hvor kommer plastikken i havet fra?

Plastikaffald ender i havet via mange forskellige ruter. FN’s Miljøprogram og miljøorganisation UNEP vurderer i en rapport fra 2016, at globalt set, stammer 80% af det affald, som ender i havet, fra landbaserede aktiviteter, som eksempelvis lossepladser, industri, udledning fra stormflodsafløb, ubehandlet spildevand og turisme. De resterende 20% kommer fra aktiviteter på havet, såsom fiskeri, containertransport, færger og krydstogtskibe samt offshore industri (olie og gasplatforme).

Listen over kilder til plastik i havet er lang. Der er lavet analyser af, hvor meget de enkelte lande bidrager med, og der er lavet analyser af hvor meget plastikemballage der genbruges, afbrændes deponeres på land og ender i havet.

Facts Plastic pollution in the ocean
KILDE: EUNOMIA (2018) PLASTICS IN THE MARINE ENVIRONMENT.

Problemet med engangsplastik

En af de største udfordringer med plastikforurening er den høje produktion og anvendelse af engangsplastik – dvs. plastik der kun bliver brugt én gang og ikke bliver genanvendt. Slik og chipspapir, plastiksugerør, eller plastik om dine fødevarer er eksempler på engangsplastik. I Europa udgør plastikemballage 39.7% af den plastik som bliver brugt.

Både internationalt og i Danmark finder vi rigtig meget engangsplastik, når vi rydder op langs strande og vandløb.

Plastik i havet i Europa - plastic change

Der findes ikke plastikøer i verdenshavene – men plastiksupper

Det er en myte, at der findes øer af plastik i verdenshavene. Der findes områder med høje koncentrationer af nedbrudt plastik i havene, de såkaldte gyres eller ”plastiksupper”.

Mikroplastikken samler sig på grund af havstrømmene i fem store supper i verdenshavene. Tilsammen udgør de et areal på størrelse med Afrika. Her er der en meget høj koncentration af nedbrudte partikler, som flyder lige under havoverfladen. Her kan være 6 gange så meget plastik som plankton.

Se en kort film om hvordan plastiksupper dannes:

Farlig kemi på plastik i havet

Den plastik vi udleder til havet kan tiltrække de kemikalier, der i forvejen findes i havet(*).

Plastik består af en række polymerer og en række kemiske stoffer som for eksempel blødgørere, solfiltre og flammehæmmere. Udover den kemi, der følger med plasten ud i havet, findes der allerede i havmiljøet en lang række svært nedbrydelige kemikalier som for eksempel DDT og PCB. Disse toksiner binder sig på plastikkens overflade som en slags magnet, så miljøgiftene bliver opsamlet fra omgivelserne.

Hypotesen er, at plasten vi udleder fungerer som en slags magnet for de kemikalier, der i forvejen findes i havet. På den måde udgør mikroplastik et medie for kemikalier, der potentielt gør dem tilgængelige for de dyr, fisk og andre organismer, der lever i havet, når disse indtager dem i deres søgen efter føde. Når dyr spiser mikroplast, spiser de også disse miljøgifte, som på den måde bioakkumuleres gennem fødekæden.