Skrevet af: Emilie, . klasse på Distriktsskole Smørum.
Dette indlæg er skrevet af Emilie selv, med få tilføjelser og rettelser af Plastic Change.

I 6. klasse havde jeg for første gang projektuge. Det var cirka der, jeg for første gang begyndte at tænke over klima og miljø. Jeg valgte emnet koralrevets udryddelse.

Året efter skrev jeg om plastik i havene.

Dengang vidste jeg næsten intet om de to emner og blev meget chokeret og overrasket, da det gik op for mig, hvor dårligt det egentlig stod til med jorden. Jeg synes, at det er så forfærdeligt at tænke på hvor meget plastik, der flyder rundt i verdenshavene, og hvad plastik egentlig gør ved planeten.

Det er derfor at jeg, da jeg fik chancen, valgte at komme i praktik hos Plastic Change. Jeg har i et stykke tid tænkt, at jeg i fremtiden gerne vil arbejde med plastik og andre problemer i forhold til klimaet og miljøet. Jeg ville derfor gerne se, om det at arbejde i en organisation som Plastic Change, er det jeg går og leder efter. Indtil videre har det været super fedt at følge med i deres arbejde. Jeg har fået lov til at komme med bag scenen for at se, hvordan de kommer på deres ideer, og udover det, har jeg også lært meget om selve organisationen.

Plastik og klima fylder mere og mere

Lige siden 6. klasse projektugen er jeg begyndt at gå mere og mere op i miljøet. Nu er tanken om plastik og klima altid i baghovedet. Den popper frem hver gang jeg er ude og købe ind, eller når jeg går en tur og spotter affald smidt i naturen. Denne tanke får mig altid til at tænke mig om en ekstra gang før jeg køber noget, og får mig til at samle det affald op, som jeg finder. Tanken er de fleste gange en god ting, men sommetider kan det også være en dårlig ting. For eksempel er jeg i min klasse ofte blevet set som den lidt for alvorlige og kedelige type, der for det meste ikke gider alt det sjove, som personer på min alder går og laver. Jeg deltager selvfølgelig i nogle af de ting, de laver, men jeg har altid stået fast i mine holdninger og meninger.

Der er selvfølgelig også andre fra min klasse, der går op i miljøet, hvilket gør mig lettet. Noget af det, som jeg synes er helt fantastisk, er Greta Thunberg. Det, at hun kun er et år ældre end mig, er helt fantastisk. Det giver håb til alle os andre unge, der er lige så optaget af at redde klimaet. Hun er nået så langt, og det får os til at håbe på, at folk en dag også vil lytte til os og høre hvad vi har at sige. 

Problemet med engangsplastik

Her de seneste år er jeg begyndt at blive mere kræsen, når det kommer til plastik. En ting, som jeg især er imod, er engangsplastik. Engangsplastik, synes jeg, er noget af det værste. Det bliver brugt én gang og derefter bare smidt ud. Der bliver produceret så meget af det, og når der endelig bliver fundet et alternativ, fortsætter folk med at købe plastikken i stedet for det bedre alternativ. Engangsplastik har intet andet formål end, at føre os ud på dybt vand. Jo mere der bliver produceret, jo længere ud kommer vi, indtil vi til sidst ikke kan bunde. Vi er godt på vej derud, og der er ikke mange, der gør noget ved det. 

Jeg håber i fremtiden, at folk vil begynde at fokusere mere på plastikforurening. Folk er nødt til at indse, at det at plastikforurene, er med til at ødelægge planeten. Jeg håber, at vi i fremtiden vil blive bedre til at spare på plastikken og forhåbentlig finde bedre alternativer til plastik. Hvis bare vi samarbejder, skal vi nok finde en løsning.

I Plastic Change arbejder vi med at uddanne børn og unge, blandt andet gennem vores undervisningsmateriale til 5.-6. klasser, Plastikhelteskolen, og materiale til gymnasieklasser, En Verden af Plastik.

Marjun Fuglø

Growth Hacker