Der bliver produceret mere og mere tøj – og mere og mere af det er lavet af plastik. Her har vi samlet de vigtigste argumenter for, at tøjforbrug er på Plastic Change’s dagsorden.

Polyester, nylon, akryl, elastan… Du kender dem fra vaskevejledningen på dit tøj, og de dækker alle over det samme: Plastik.

Plastik har gjort sit indtog i vores garderober, med store konsekvenser for klima, miljø, ressourceforbrug og den måde, vi forbruger tøj på. 

Vi har alle brug for tøj på kroppen, men med fast fashion og en konstant strøm af nye trends, er tøjproduktionen og -forbruget stukket af. I Danmark er vi tilmed nogle af verdens flittigste shoppere, da vi i gennemsnit køber 13,6 kg nyt tøj og tekstil årligt, ifølge Miljøstyrelsen. 

Læs også: EU vil sætte ind mod tekstilaffald, men bør hæve ambitionsniveauet på en række punkter

Desværre ender meget af det med at samle støv i skuffen, noget holder dårligt og bliver kasseret, og på trods af vores tårnhøje forbrug bliver en del destrueret, inden det overhovedet er blevet brugt. 

For at nedbringe tøjets belastning på planeten kræver det både politiske tiltag, der kan presse branchen, og ændringer i vores vaner. Begge dele arbejder vi for i Plastic Change.

Her har vi samlet 10 tankevækkende fakta om tøjbranchen, som vi gerne vil ændre.

1. Produktionen af tøj er fordoblet på 20 år

På bare 20 år er mængderne af nyproduceret tøj i verden mere end fordoblet. Hvor mængden af tøj af naturlige fibre har ligget nogenlunde stabilt, så har de syntetiske fibre taget over som de mest brugte, ifølge EU. Så i dag er førertrøjen af polyester, ikke bomuld.

Plastik har nemlig gjort det muligt at producere tøj og tekstiler i en hidtil uset hastighed.

Plastic Change mener, at aktørerne i tøjbranchen skal pålægges et større ansvar for tøjet – fra den første skitse i designet, til det er slidt og kasseres. Tøjproducenterne skal sørge for at indsamle, genbruge og genanvende tøj og tekstiler. Et målrettet producentansvar kan komme overproduktionen til livs.

2. Tøj og tekstiler bidrager til klimakrisen

Tøj og tekstiler står for op mod 10 procent af verdens samlede udledning af CO2, viser opgørelser fra EU og FN.

I modsætning til naturlige fibre som bomuld, består de syntetiske fibre af olie og kemikalier, altså fossile brændsler.

Derfor mener Plastic Change, at tøjproducenter skal underlægges ambitiøse og bindende mål for at reducere klimabelastningen fra branchen.

3. Plastik-tøj udleder mikroplastik

Hver gang, du bærer eller vasker dit tøj af syntetiske fibre, udleder det mikroplastik. 

På verdensplan ender op mod 500.000 ton mikroplastik fra vores tøj i havene årligt. Alene på en vask med 5 kg tøj udledes mellem 600.000 og 17 millioner tøjfibre med vandet. 

Plastik Change kæmper for tiltag, der nedbringer andelen af plastikfibre i vores tøj, fx via afgifter på polyester. Plastiktøj vil formentlig ikke forsvinde helt, så vi ønsker også et krav om filtre på nye vaskemaskiner, som kan opfange mikroplastik.

4. Der bruges sundhedsskadelige kemikalier i tøjproduktion

Mere end 3500 forskellige kemikalier indgår i tekstilproduktion. Af dem er mindst 350 identificeret som særligt sundheds- og miljøskadelige i en EU-rapport fra Sveriges kemiagentur.

Evighedskemikalierne PFAS, ftalater og hormonforstyrrende bisphenoler er bare nogle af stofferne, som Plastic Change mener skal forbydes i forbrugsprodukter over en bred kam.

5. Store mængder tøj destrueres, inden det bliver brugt

Overproduktionen af tøj og tekstiler er så massiv, at mellem 4 og 9 procent af nyt tøj og tekstiler destrueres, inden det overhovedet har fået en plads i et klædeskab. For tøj, som forbrugere har købt og returneret igen, gælder det mellem 22 og 43 procent, viser en europæisk opgørelse.

Det er spild af ressourcer, og Plastic Change mener, at det skal være forbudt at destruere ubrugt tøj eller dumpe det på lossepladser. I det hele taget mener vi, at der skal bindende mål for reduktion af tekstilaffald.

6. Vi køber tøj, som ender med at samle støv i skabet

Kun 60 procent af tøjet i vores garderober får vi brugt i løbet af et år, viser en undersøgelse af Forbrugerrådet Tænk.

Ved rent faktisk at bruge vores tøj mere og i længere tid kan dets klima- og miljøbelastning mindskes betydeligt. Beregninger fra Energistyrelsen viser, at hvis du undgår fejlkøb og bruger 80 procent af tøjet i skabet i stedet for 60, så kan du næsten halvere klimabelastningen fra dit tøjforbrug over 12 år.

7. Vi kasserer tøj efter kort tid

4 år. Så længe har vi i gennemsnit et stykke tøj, inden det kasseres. For børn og teenagere er det 2 år, viser en omfattende undersøgelse fra Consumption Research Norway, som er lavet på tværs af Tyskland, Storbritannien og flere andre lande.

Selvom der er stor forskel på, hvor lang tid, vi beholder hvert stykke tøj, så er det et parameter, man med fordel kan skrue på. Bruger du et stykke tøj bare 9 måneder længere end gennemsnittet, så kan du skære 20-30 procent af klimabelastningen. 

Plastic Change arbejder også for lovgivning og initiativer, der forlænger tøjets levetid. Vi mener, at der skal være længere garanti og reklamationsret på tøj, så det produceres i bedre kvalitet, og at producenterne skal tilbyde reparationsservice til en rimelig pris.

8. Tøj genanvendes nærmest aldrig

Kun omkring 6 procent af det tøj og tekstil, vi smider ud i Danmark, bliver genanvendt. Det gør tøj til et af de produkter med den laveste genanvendelsesprocent. 

Det tøj, som rent faktisk genanvendes, bliver sjældent til nyt tøj, men bliver i stedet lavet til isolering eller polstring.

Plastic Change mener, at tøjproducenter skal designe tøj, der kan bruges i lang tid og genanvendes, når det er slidt op. I Danmark er der fra 2023 indført husstandsindsamling af tekstiler for at øge genanvendelsen. Vi følger, om det virker.

9. Selv tøj med genanvendte materialer er problematisk

“Indeholder genanvendte materialer”, står der på noget tøj. Det lyder godt, men faktisk er det genanvendte materiale stort set aldrig lavet af fibre fra aflagt tøj. Det er derimod lavet af engangsflasker: Den samme type plastik, som indgår i vores pantsystem, nemlig PET. PET kan genanvendes flere gange i høj kvalitet, hvis det bruges til nye flasker. Som kjole eller T-shirt er det næsten umuligt at give fibrene et nyt liv.

Genanvendt PET hører ikke hjemme i tøj og andre tekstiler, men skal blive i et lukket loop, hvor det bevarer sin kvalitet, mener Plastic Change.

10. Grønne påstande vildleder forbrugerne

På både dyre designermærker og fast fashion-mærker kan du møde mærkater, der fremstiller tøjet “grønt”, “bæredygtigt” eller “ansvarligt”. Som markedsføring er det effektivt, fordi mange forbrugere forsøger at tage det gode valg, men man skal være kritisk.

I EU har man undersøgt de såkaldte grønne påstande og 53 procent blev af eksperter dømt som vage, vildledende eller helt ubegrundede.

Som forbruger skal man kunne afkode, hvordan et stykke tøj belaster miljøet, mener Plastic Change. Derfor støtter vi, at der indføres hårdere sanktioner for at komme med udokumenterede grønne påstande. 

Det største problem i tøjbranchen er dog stadig mængderne, så det har en større effekt at skrue ned for sit forbrug, end at gå efter “grønne” materialer.  

11. Forureningsregningen sendes ud af Europa

De negative konsekvenser ved vores tøjforbrug i Europa og Danmark rammer sjældent os selv. I stedet rammer det mennesker og samfund i Bangladesh, Kina, Tyrkiet og andre lande, hvor vores tøj produceres.

Langt størstedelen af ressourcerne kommer fra det globale syd. Det er også her, at  80% af miljømæssige påvirkninger rammer, eksempelvis som forurenet vand og luft ved produktionsstederne.

Selv når tøjet er blevet brugt, sender vi miljø-regningen videre. En stor del af det tøj, der afleveres til genbrug i Europa ender i Asien og Afrika på ukontrollerede markeder og lossepladser. Faktisk lyder EU´s vurdering, at kun 10 procent af tøj til genbrug er af en kvalitet, hvor det kan gensælges i unionen.

12. Tøjbranchens forretningsmodel fejler

Den massive stigning i tøjproduktionen vidner om, at tøj markedsføres og forbruges anderledes i dag end for bare få årtier siden. Nyt tøj er kun et klik væk, når den ene trend erstatter den anden i rekordfart og skaber et konstant behov for at købe.

I Plastic Change mener vi, at der skal nye forretningsmodeller og løsninger til, hvis vi skal overproduktion til livs. Løsninger, som bygger på bæredygtige principper. 

Eksempler på den den slags løsninger er: Bedre muligheder for leje af tøj, tøj-deleordninger, tøj, der bestilles efter dine personlige mål og laves på ordre, bedre adgang til reparationsservice… Alle løsninger, der kan være med til at mindske de mængder af nyt tøj, der produceres, købes og sælges.

Eksterne kilder:

1. Miljøstyrelsen: Kortlægning af tekstilflows i Danmark (2018), Ny EU-strategi om grønne tekstiler (2022) og Analyse: Økonomiske og miljømæssige konsekvenser af at indføre udvidet producentansvar for tekstiler (2023)
2. Energistyrelsen: Klimaaftryk af tekstilforbrug (2023)
3. Forbrugerrådet Tænk: Vejen til et tøjforbrug med mindre miljø- og klimaaftryk og Sådan undgår du uønsket kemi i tøj (2022)
4. FN´s miljøprogram (UNEP): Fashion’s tiny hidden secre (2019) 
5. EU: Circular economy perspectives in the EU textile sector, The Impact of textile production and waste, Green claims og Briefing: Textiles and the environment (2022)
6. European Environment Information and Observation Network: Microplastic pollution from textile consumption in EU (2022) og Plastic in textiles: potentials for circularity and reduces environmental and climate impacts (2021)
7. EU’s miljøagentur: The destruction of returned and unsold textiles (2023)
8. Fonden Changing Markets: Synthetics Anonymous: Fashion brands addiction to fossil fuels (2021) 
9. Consumption Research Norway: What affects garment lifespan? Wardrobe Survey in China, Germany, Japan, the UK and the USA (2020) 
10. Sveriges kemiagentur: Hazardous chemical substances in textile (2016)
11. Plastic Soup Foundation: Microplastic release caused by textile washing processes
12. Quantis: Measuring fashion (2018)