Plastic Changer

Ekspeditioner

Dokumenter plastikforurening i havene

Plastikforurening starter med dokumentation. Det gjorde det også for os i Plastic Change, og det gør det i den grad stadig. Sideløbende med andre faktorer, er det derfor vigtigt at have en dybdegående viden om plastikforureningens omfang i havene for at kunne lægge pres på politikere og politisk handling om løsninger på plastikproblematikken. Plastic Change startede på havet med at tage vandprøver både i Stillehavet og Middelhavet.

Hvis du har nogen erfaring med at tage vandprøver eller har kontakt til sejlere, som har, kan du bidrage til at styrke vores viden om plastikforureningens omfang. Har du adgang til at drage på ekspedition til søs, enten herhjemme i Danmark eller i udlandet, er dette også en måde, hvorpå du kan tage del i Plastic Changer bevægelsen.

Få inspiration fra tidligere ekspeditioner

Læs mere om tidligere og nuværende Plastic Changer ekspeditioner og få inspiration til dine egne eventyr. Du kan også læse mere om Plastic Changes egen ekspedition, Ekspedition Plastic Change.

Skonnerten Linden sejlede fra København i maj 2019, med kurs mod Svalbard i Norge. Langs rejsen sørgede Plastic Changes tidligere ekspeditionsleder, Torsten Geertz, for at tage vandprøver, der kunne fortælle dem om forekomsten af plastik i disse dele af verden.

Plastic Change er gået sammen med Windseeker for at engagere unge og sprede budskabet om plastikforurening, som er temaet for deres Erasmus + Youth Exchanges program. Her lærer de unge at bekæmpe plastikforurening og sejle traditionelle sejlskibe, foruden at udvikle lederskabsevner sammen med en unge fra hele verden. Følg deres rejser her.

By the Ocean We Unite er blevet vores hollandske søsterorganisation, som i sommeren 2018 sejlede rundt i danske farvande for at forske i plastik og i og omkring Danmark. Stifter af Plastic Change, Henrik Beha, var sammen med Andrea Rudolph med ombord på skibet, for at tage prøver. Læs mere om ekspeditionen.

eXXpedition er sørejser for udelukkende kvinder. Deres fokus er at fremme en bedre forståelse af plastik-problemet samt at arbejde med enkeltpersoner og industrien for at finde løsninger på globalt niveau. Gennem deres aktiviteter søger de at støtte videnskaben, informere, så folk får en bedre forståelse af mikroplastik-problemet, og at skabe et fællesskab for at tackle plastikforurening.

Ressourcer

Hvis du skal have lavet bannere, klistermærker, eller lignende, til at have med på din ekspedition. Så husk at kig på vores brand guide, så du sikrer dig at bruge vores logo rigtigt.