Fem repræsentanter fra Grønlands Landsting besøgte projekt Plastfri Roskilde Fjord

Store affaldsposer og store stykker plastik sætter sig i skruerne og i vandindtaget på bådene. Og i mange bygder blæser plastik væk fra skraldespande, lossepladser og fra de bål, hvor affald brændes af.

Det fortalte Kelly Berthelsen, formand for Frednings- og Miljøudvalget i Grønlands Landsting, da fem medlemmer af udvalget var gæster hos Plastic Change for at høre om Plastfrit Hav projektet ’Plastfri Roskilde Fjord’ og organisationens øvrige arbejde. Han sagde også, at bevidstheden om forureningen med plastik har været stigende i Grønland igennem de seneste år.

Kelly Berthelsen understregede, at der er brug for praktiske og billige løsninger, som kan bruges i Grønlands små bygder.

“Der er 60 beboede steder i Grønland, og i virkeligheden er der brug for 60 individuelle løsninger. Uden aktiv deltagelse af befolkningen bliver problemet aldrig løst”

Den grønlandske delegation fra Landstingets Frednings- og Miljøudvalg ved Veddelev Havn. Fra venstre: Bibi Mikaelsen (udvalgssekretær), Ineqi Kielsen (medlem, Siumut), Henrik Beha Pedersen (stifter af Plastic Change), Anthon Frederiksen (medlem, Partii Naleraq; tidligere minister for natur og miljø i Grønland), Villy Olsvig (medlem, IA), Kelly Berthelsen formand, IA) og projektleder af Plastfri Roskilde Fjord, Claudia Sick.

Grønlandsk initiativ

Besøget i Danmark var kommet i stand på grønlandsk initiativ. På Roskilde Universitet fik delegationen først en række faglige foredrag af de forskere fra Roskilde Universitet og Aarhus Universitet, som er involveret i projekt ’Plastfri Roskilde Fjord’, og derefter gik turen via det lokale Bjergmarken renseanlæg til flere forskellige destinationer ved selve fjorden.

Flere af udvalgets medlemmer understregede, at der i Grønland er et stort behov for at inddrage lokalbefolkningen i at løse problemet.

“Der er 60 beboede steder i Grønland, og i virkeligheden er der brug for 60 individuelle løsninger. Uden aktiv deltagelse af befolkningen bliver problemet aldrig løst”, sagde de og pegede på behovet for også at bevidstgøre fiskere og jægere i Grønland. Delegationen interesserede sig derfor meget for, hvordan lokalbefolkningen og diverse foreninger omkring Roskilde Fjord er blevet inddraget i projekt ’Plastfri Roskilde Fjord’.

Plastic Change er stolte

Henrik Beha Pedersen, stifter af organisationen Plastic Change, er stolt og glad over henvendelsen fra grønlænderne. ”Det er dejligt at se, at der nu kommer den slags henvendelser, og det bliver spændende at se, hvad der kan komme ud af samarbejdet. Vi er i hvert fald meget positive over for at bidrage med inspiration”, siger han.

Grønlænderne pegede på, at det helt store problem kan blive at få finansieret indsatsen mod plastikforurening. For eksempel ville en kampagne og et egentligt undervisningsmateriale til brug i folkeskolen i Grønland være et godt initiativ, men den slags koster penge. Delegationen fra Grønland repræsenterede hele det politiske spektrum i Landstinget.
”At der er den bredest tænkelige politiske opbakning er dejligt, og det synes jeg er værd at bemærke”, siger Henrik Beha Pedersen.

Projektleder Claudia Sick fryder sig også over besøget samt over den store lokale opbakning til mødet med den grønlandske delegation. ”Jeg ser det som et vidnesbyrd på, at vi i projekt Plastfri Roskilde Fjord allerede har fået skabt et stort lokalt engagement, hvilket er altafgørende for, at vi lykkes med langtidsholdbare løsninger på plastforureningen i Roskilde fjord.” Ud over frivillige borgere blev arrangementet støttet af Gershøj Fritidsfiskerforening, Veddelev Strands Bådelaug, Landkøkkenet og Herslev Bryghus.

Hvordan et eventuelt fremtidigt samarbejde mellem Plastic Change og Grønlands Landsting kan udmønte sig vil fremtiden vise, men det var et positivt udvalg, der rejste tilbage for at tænke over, hvordan plastikforureningen i Grønland kan bekæmpes.

Lisbeth Engbo

Press Mate