SKRIV UNDER

Stop eksport af plastikaffald ud af EU

Stop eksport af plastikaffald ud af EU

Kæmp med os

Kæmp med os

14.924

17,796

har allerede skrevet under.

15,923 har allerede skrevet under. Gør det samme.
17,796 submissions
20,000

Heunicke skal stoppe Danmarks bidrag til plastikkrisen i det globale syd

Heunicke skal stoppe Danmarks bidrag til plastikkrisen i det globale syd

Danmark skal stoppe med at eksportere danske og vestlige plastikproblemer til lande, hvor der er overhængende risiko for at bidrage til illegal handel med plastikaffald, som ender med at skade menneskers sundhed og miljøet.
 
Snart skal EU Rådet stemme om et forbud mod eksport af plastikaffald ud af EU, og vi gør alt for at Danmark med Magnus Heunicke i spidsen, stemmer FOR et forbud. Alle underskrifter bliver videregivet af os til Magnus før afstemningen, så han kan mærke hvor mange danskere, der støtter op om et forbud.

Sådan bidrager Danmark og vestlige lande til plastikkrisen

Sådan bidrager Danmark og vestlige lande til plastikkrisen

I Danmark eksporterer vi størstedelen af vores sorterede plastikaffald (bl.a. fra danske husholdninger) til genanvendelse i Tyskland, som har de bedste forudsætninger og faciliteter til at genanvende plastikaffald. Det har dog vist sig, at størsteparten af dansk og europæisk plastikaffald er af en så dårlig kvalitet, at det er uegnet til genanvendelse. Derfor bliver det ofte sendt videre til Holland, som derfra shipper det til det globale syd.

EU eksporterer tusindvis af containere med plastikaffald til lande som Indonesien, Malaysia og Tyrkiet. Her bliver plastikaffaldet distribueret af mellemmænd, og ender i hænderne på små familieforetagender, eller hober det sig op på åbne lossepladser tværs over regionerne.

Det beskidte og uhygiejniske plastikaffald bliver håndsorteret, og bortskaffes ofte gennem farlige affaldsafbrændinger eller dumping i naturen. Samtidig udsætter det sårbare lokalsamfund for stigende mængder plastikforurening, truer deres levebrød, og påvirker deres sundhed. Det skal stoppe nu.

Her ses de ruter, som rederier (her: Mærsk) benytter til at sejle vestligt plastikaffald til f.eks. Indonesien.

Shipping-rederier spiller en stor rolle

Shipping-rederier spiller en stor rolle

Mærsk er én af de største transportører af plastikaffald

Det seneste år har vores kampagne været rettet mod Mærsk, som er ét af de største rederier til at transportere eksporteret plastikaffald til det globale syd (se ruter på kort foroven). Målet var at gøre Mærsk opmærksom på det uetiske og uansvarlige i at fragte vestlige plastikproblemer til lande, hvor der er overhængende risiko for at bidrage til illegal handel med plastikaffald, som ender med at skade på mennesker, dyr og miljø. Vi har været i løbende dialog med Mærsk om problemet, dets omfang, konsekvenser og løsninger.

Sideløbende hermed har dagsordenen udviklet sig politisk, hvor EU’s miljøudvalg i efteråret 2022 foreslog en revision af EUs affaldstransportforordningen. Et centralt element i forslaget var et totalforbud mod eksport af plastikaffald ud af EU. Derfor retter vi nu fokus fra Mærsk til miljøminister Magnus Heunicke, som har den afgørende stemme i dansk regi.

Billede: Interpol

Mærsks konkurrent har allerede sagt stop

I februar 2022 meddelte verdens tredjestørste containerrederi, CMA CGM GROUP, at de ville stoppe med al fragt af eksporteret plastikaffald fra 1. juni 2022. Rederiet vil ikke længere risikere at medvirke til den illegale milliardindustri inden for affaldshandel, der har enorme konsekvenser for miljøet og for menneskers liv og sundhed i nogle af verdens mest udsatte egne.

Så altimens Mærsk lige nu overholder gældende lovgivning for affaldstransport, er det værd at spørge: Er det okay at Mærsk tager skyklapper på og fortsætter sin forretning, velvidende at rederiet bidrager til en kæmpemæssig humanitær og miljømæssig katastrofe?

Spørgsmål til kampagnen

I Danmark sender vi det meste af vores husstandsindsamlede plastikaffald til genanvendelse i Tyskland. En del af affaldet bliver genanvendt i Tyskland, men en stor del sendes videre til lande som Tyrkiet eller forskellige lande i Sydøstasien, med henblik på at genanvende det i disse lande. Tyskland har dog de bedste genanvendelsesanlæg i verden, og er ét af de største modtagerlande af plastikaffald fra andre lande. Hvis plastikaffaldet ikke kan genanvendes forsvarligt i Tyskland, kan det derfor heller ikke genanvendes på forsvarlig vis andre steder –  og da slet ikke i det globale syd. 

I 2018 sagde Kina stop for import af verdens plastikaffald til genanvendelse, fordi det meste endte som forurening. Kinas importforbud sendte verden ud en i global plastikaffaldskrise, som vi stadig ikke har formået at gøre noget ved.

I lyset af Kinas beslutning om at forbyde import af plastikaffald er den ulovlige handel med affaldet steget markant. En rapport fra EU, der udkom i 2021, viser, hvordan legitime virksomheder bliver brugt til organiseret kriminalitet, der udnytter smuthuller i lovgivningen til at eksportere plastikaffald ud af EU til fattigere lande. Dette sker fordi det er svært at behandle bestemte typer plastikaffald og monitorere, hvad der sker med det, hvilket har det åbnet døre for kriminalitet inden for plastikaffaldssektoren. Dertil kommer, at affaldskriminalitet er en økonomisk lukrativ forretning, og det anslås, at indtægterne i 2019 fra markedet for ulovligt affald i 23 EU-medlemsstater var op mod 15 milliarder euro.

Interpol har også den stigende affaldskriminalitet og de omfattende miljøkonsekvenser heraf på radaren. Denne rapport fra INTERPOL viser en betydelig stigning i ulovlige plastikaffaldstransporter, der primært omdirigeres til Sydøstasien via flere transitlande for at camouflere affaldstransportens oprindelse. Rapporten peger desuden på forbindelsen mellem kriminelle netværk og legitime virksomheder, der forvalter affald og som derfor bruges som dække for ulovlige aktiviteter. Det sker fordi de kriminelle ofte tyer til økonomisk kriminalitet og dokumentfalsk for at gennemføre deres globale operationer.

Den globale handel med plastikaffald afspejler væksten i den globale plastikproduktion. Ved at eksportere affald har høj-indkomstlande med et stort forbrug undgået de direkte sociale og miljømæssige konsekvenser af landenes eget forbrug. Samtidig har det ført til stigende efterspørgsel, og dermed stigende produktion og forbrug af jomfrueligt (nyt) plastik. Omfanget af de sociale, sundheds- og miljømæssige konsekvenser er både alvorligt og ødelæggende i modtagerlande for plastikaffald. Miljøkonsekvenser: Forringelse af jord- og vandkvalitet, luftforurening, tab af biodiversitet og økologisk sundhed, klimaforandringer, Økonomiske konsekvenser: Omkostninger for den globale økonomi, omkostninger til oprensning, tab af levebrød (f.eks. turisme og fiskeri), korruption, skattesvig og hvidvaskning af penge, udhulning af modtagerlandets egen genanvendelsesindsatser, Sociale og sundhedsmæssige konsekvenser: Eksponering for giftige kemikalier, forurening af fødekæden, antibiotika-resistens, forværring af naturkatastrofer, sikkerhed til søs. I 2019 blev der foretaget en analyse af æg fra fritgående høns, med udtagning af prøver fra to forskellige steder i Indonesien, hvor importeret plastikaffald dumpes og anvendes som brændstof eller brændes for at reducere mængden af affald. Analysen afslørede, at fødekæden bliver forgiftet.

Lande i det globale syd, der risikerer at modtage plastikaffald kæmper også imod eksporten og vil have alle rederier til at stoppe med at transportere plastikaffald fra rige til fattigere lande. I en fælles koordineret kampagne lanceret på World Ocean Day 2022 er 14 organisationer gået sammen om kampagnen #stopshippingplasticwaste. Der er 9 lande med i kampagnen, hvor tre repræsenterer eksporterende lande; USA, Storbritannien og Danmark samt fem lande i det globale syd, der bliver udsat for plastikaffaldsdumping; Filippinerne, Malaysia, Vietnam, Indonesien og Thailand. I debatten om plastikforurening i havet overses betydningen af handelen med plastikaffald ofte. Derfor mener vi, at det er afgørende at stoppe affaldseksporten fra rige til svagere økonomier for at reducere plastikforurening og beskytte samfund mod virkningerne af handlen med plastaffald. Se den fælles kampagne her.

De 15 organisationer, der er med i kampagnen, er:

  • Filippinerne – Greenpeace, Ecowaste Coalition;
  • Malaysia – Friends of the Earth Malaysia; Kuala Langat Environmental Action Association
  • Vietnam – Vietnam Zero Waste Alliance
  • Indonesien – ECOTON; NEXUS3
  • Thailand – Ecological Alert and Recovery
  • USA – Basel Action Network; The Last Beach Cleanup
  • UK – Environment investigation agency
  • Belgien – European Environmental Bureau
  • Danmark – Plastic Change
  • Global – GAIA
  • Februar 2021: Plastic Change påbegynder kontakt til Mærsk om at bede dem stoppe med transport af eksporteret plastikaffald
  • Februar 2022: Plastic Change gentoptaget kontakten til Mærsk dels via direkte henvendelse
  • 15. Marts 2022: Plastic Change skriver et indlæg i Clean Tech Watch
  • 18. Marts 2022: Mærsk svarer på Plastic Changes opfordring via ShippingWatch
  • 31. Marts 2022: Plastic Change skriver duplik i Clean Tech Watch
  • 1. april 2022: Mærsk svarer med en direkte henvendelse til Plastic Change
  • Maj 2022: Plastic Change svarer Mærsk direkte

Basel-konventionen (1989) er en international traktat, der har til formål at begrænse overførsel af farligt affald mellem lande. Den 1. januar 2021 trådte nye internationale regler om plastikaffald i kraft under Basel-konventionen. Reglerne skal være med til at håndtere vestens eksport af forurenet affald, særligt til lande i det globale syd og Afrika. De nye regler, der er aftalt blandt flere end 180 lande, indgår som en tilføjelse til Basel-konventionen.

Tilføjelsen til konventionen indfører et system med “forudgående informeret samtykke” for al eksport af plastikaffald, der er forurenet eller svært at genanvende. Det betyder, at de lande, der skal modtage affaldet, kan afvise at modtage lav-kvalitets-plastikaffald, før det overhovedet er afsendt.

Desværre har tilføjelsen med “forudgående informeret samtykke” fra modtagerlandene ikke været tilstrækkelig til at stoppe eksporten af plastikaffald. Det skyldes først og fremmest, at meget af handlen sker på det illegale marked for affald.

Fra Europæisk side skal vi stoppe med at eksportere plastikaffald ud af Europa. Det er vores affald og vores ansvar. EU er i proces med at revidere forordningen om overførsel af affald ( the revision of the Waste Shipment Regulation).

Vores 5 vigtigste anbefalinger, som vi gerne vil have EU til at overveje i ændringsforslaget omfatter:

  1. Forbud mod eksport af plastaffald til lande uden for Den Europæiske Union
  2. Fuldstændig implementering af Basel-konventionen i EU
  3. Klar skelnen mellem mekanisk genanvendelse og enhver anden form for genanvendelse i forbindelse med behandling af plastikaffald
  4. Fastsættelse af en europæisk tærskel for affaldsforurening på 0,5 %.
  5. Offentlig adgang til data om affaldshandel

Vi arbejder sammen med Rethink Plastic alliancen om vores anbefalinger til revisionen af forordningen om overførsel af affald. Vores samlede anbefalinger kan læses her.

EU-kommissionen har gennemført konsekvensanalyser, der indeholder skøn over antallet af arbejdspladser og indtægter, der kan bevares, hvis EU beholder plastikaffaldet indenfor EU’s grænser. Kommissionen har anslået, at hvis al plastikaffald tilbageholdes i EU inden 2030, vil der være en økonomisk gevinst på 927.086.799 EUR. Kilde: Table I.1

Tilbage i efteråret 2018 kunne Plastic Change sammen med TV2 berette om at sorteret dansk plastikaffald, som var blevet sendt til såkaldt genanvendelse, var endt på en malaysisk losseplads. Det er højst sandsynligt endt der via en af de mange ruter fra tyske genanvendelsesanlæg med containerskib, som f.eks. Mærsk (dette ved vi dog ikke med sikkerhed).
Sidenhen har vi også fundet dansk plastikaffald i Tyrkiet.

Telefonnummer er ikke påkrævet for at kunne deltage i vores underskriftsindsamlinger. Men Plastic Changes arbejde er kun muligt, fordi vi modtager støtte fra mennesker, som betænker vores arbejde. Og for at kunne nå vores politiske mål, skal vi kunne spille op imod verdens stærkeste lobbyer. Det kræver, at vi er så mange medlemmer og støtter som muligt, der står sammen om at kræve handling. Derfor ringer vi til dig, hvis du har udfyldt dit telefonnummer, og spørger, om du vil støtte vores arbejde som medlem eller månedlig donor. Du er naturligvis altid velkommen til at takke nej, ligesom du kan altid skrive til os på mail og frabede dig at blive ringet op.