Jeg er netop hjemvendt fra Folkemødet 2018, hvor der var fuld drøn på debatterne om verdensmål, bæredygtighed og cirkulær økonomi.

De gode nyheder er, at stort set alle var enige om, at vi skal omstille vores samfund og økonomi til at tænke og handle mere cirkulært. Det vil sige omstille til en samfundsmodel, hvor vi genbruger og genanvender vores materialer og produkter i lukkede kredsløb. Det er en kolossal transformation, og vi er på vej. Der kommer snart en dansk handlingsplan for plastik, og flere aktører i industrien er kommet ud af starthullerne og begyndt at kigge på deres eget plastikforbrug.

Men hvor starter cirklen i den cirkulære økonomi?

Som deltager på Folkemødet sidder jeg tilbage med en oplevelse af, at de gode debatter og arrangementer drukner i de affaldsmængder, der blev genereret til samme Folkemøde. Rammerne for snakken omkring cirkulær økonomi afspejlede en ”brug og smid væk” engangsmentalitet, hvor et plastik engangsservice inferno var standarden, når det gjaldt om at servicere de sultne og tørstige masser.

Folk skal naturligvis have mulighed for at blive bespist og beværtet. Det er klart. Men der er mange andre måder, man kan servere en øl på, end i et engangsplastikkrus, som man så i øvrigt kun de færreste steder kunne få lov til at få genopfyldt, med en begrundelse om hygiejne. Jeg deltog i en treretters middag, og igennem fortæringsseancen forbrugte jeg ikke mindre end 17 engangsservicedele lavet af plastik. Det bliver til rigtig meget engangsplastik, der efter en meget kort anvendelse bliver til affald, og mængderne var ikke til at overse

“Vi skal passe på, at vores iver for at genanvende mere, ikke kommer til at overskygge andre indsatser, som f. eks. den oplagte, at vi undgår at skabe affald i første ombæring.”

Nu er jeg ansat i Plastic Change, hvor vi arbejder med at forebygge plastikforurening af verdenshavene, så på den måde har jeg vel et særligt øje på plastik og affald generelt. Den cirkulære økonomi er blevet udråbt som det, der skal forhindre yderligere plastikforurening af verdenshavene. Vi skal lukke cirklerne omkring vores materialer og genanvende mere. Det er jeg helt enig i. Men vi skal også gøre os klart, hvad det er, vi lukker ind i cirklen. Hvornår kan det svare sig at bruge vand og energi på at genanvende et produkt eller materiale i forhold til kvaliteten af det produkt, der kommer ud på den anden side.

Vi skal passe på, at vores iver for at genanvende mere, ikke kommer til at overskygge andre indsatser, som f. eks. den oplagte, at vi undgår at skabe affald i første ombæring. Hvis problemet er stigende affaldsmængder, så er genanvendelse en håndtering af problemet, men ikke en løsning. Løsningen er at stoppe den stigende affaldsproduktion, og det kan kun gøres ved forebyggende initiativer. Det er for så vidt også, hvad EU’s affaldshierarki foreskriver, så på den konto er der intet nyt under solen.

Tilbage på Folkemødet oplevede jeg snakken om cirkulær økonomi og bæredygtighed stå i skærende kontrast til rammerne, der var bygget op efter en ”engangskultur” også kendt som en ”brug og smid væk kultur”. På engelsk bruger man ordet ”disposability”, hvilket betyder, at noget er designet med engangsanvendelse for øje og med egenskaber til at blive bortskaffet. Men bortskaffet hvor og til hvad?

I den vestlige verden lever vi på mange måder i en ”culture of disposability” eller ”a throw-away society”, hvor vi omgiver os med engangsprodukter som to-go kaffekopper og take-away mad. Men man kan ikke have en cirkulær økonomi i en ”brug og smid væk kultur”. De to ting er uforenelige. Derfor handler det i høj grad om at kigge på den kultur, der er er tilknyttet en ”brug og smid væk” og arbejde på at ændre den kultur, så vi får skabt et cirkulært samfund. Vi skal have et opgør med engangstænkningen, og de systemer, vi omgiver os med, skal afspejle det.

Til næste Folkemøde handler det for arrangørerne ikke om at erstatte al engangsplastik med et andet engangsmateriale. Det vil være spild og generere de samme affaldsmængder. Folkemødet skal i højere grad arbejde på at rammerne bliver cirkulære og vælger en infrastruktur, der først og fremmest forbygger og minimerer dannelsen af affald. Hvis arrangørerne er i tvivl om hvordan, kan de bare ringe til os.

Anne Aittomaki

Strategic Director