I en landsby i Malaysia, blandt plastikaffald fra Tyskland, Frankrig, Portugal og andre EU-lande, er der fundet dansk plastikaffald, der med al sandsynlighed stammer fra danske husholdninger, som er indsamlet til genanvendelse. Det afslører TV2, der har arbejdet på sagen sammen med Plastic Change, de seneste 10 måneder.

Plastikaffaldet er oprindeligt sendt til genanvendelse i Tyskland, men det viser sig, at en del bliver udsorteret og eksporteret til videre genanvendelse – ofte til lande i Sydøstasien. Her bliver plastikaffaldet distribueret af ulovlige mellemmænd, hvor det ender i hænderne på små familieforetagender. Det beskidte og uhygiejniske plastikaffald bliver håndsorteret og brændt af om natten, for derefter at blive solgt som brændsel til anden industri mv. Alt sammen med store konsekvenser for lokale samfund, sundhed, luftforurening og vandmiljø. 

Baggrund

Igennem længere tid har Plastic Change hjulpet TV2 med at optrevle, hvad der egentlig sker med det danske plastikaffald fra husholdninger, når det eksporteres til genanvendelse i udlandet. Optrevlingen er sket via Plastic Changes netværk i den globale bevægelse Break Free From Plastic, der består af 1600 organisationer verden over. Her kæmper samarbejdspartnere i det globale syd imod massive plastikaffaldsmængder, der bliver eksporteret fra Vesten, hovedsageligt fra USA og Europa. De massive mængder affald havner i Sydøstasien, da Kina tilbage i januar 2018 valgte at lukke porten som primær aftager for Vestens plastikaffald.

Kina var tidligere aftager af over halvdelen af verdens plastikaffald sendt til såkaldt genanvendelse. Netop Kinas beslutning om ikke at være dumping ground for hele verdens plastikaffald, har medført en global plastikaffaldskrise, hvor plastikaffald, indsamlet til genanvendelse i USA og Europa, på skift bliver sendt mellem forskellige lande i Sydøstasien – håndteret af ulovlige mellemmænd. Flere af disse modtagerlande, eksempelvis Filippinerne, har sidenhen lavet nationale forbud mod import af plastikaffald. Heldigvis er flere modtagerlande begyndt at returnere containere til afsenderlande i erkendelsen af, at de ikke kan håndtere det farlige affald, der ender med at blive kæmpemæssige miljø- og sundhedsbelastninger, herunder luftforurening, i de lokale samfund, hvor plastikaffaldet ender. 

Hvordan opstår dette problem?

Men hvordan og hvorfor bliver vores plastikaffald sendt til genanvendelse i Asien? Forklaringen er, at vi i Danmark udsorterer, vasker og renser, oparbejder og genanvender forsvindende lidt af vores eget husholdnings plastikaffald. Dels fordi vi har valgt at investere i dyre affaldsforbrændingsanlæg, og dels fordi vi ikke har udbygget en genanvendelsesindustri i Danmark. 

I stedet sender vi det meste til sorteringsanlæg i Sverige og Tyskland, hvor de har state of the art-faciliteter. Dét, at vi eksporterer vores plastikaffald til nabolandene inden for EU, er i sig selv ikke et problem. Det kan tværtimod være det helt rigtige for et lille land som Danmark. Men problemet opstår som følge af, at der ikke er opsyn med plastikaffaldet, når det er ude over Danmarks grænser. Derudover er de produkter og emballager, som vi eksporterer til genanvendelse, i for ringe kvalitet og dårligt designet, hvilket gør materialet sværere at genanvende. I forlængelse heraf kom det fornyligt frem, at det største kommunalt ejede affaldsselskab i Danmark, Vestforbrænding, ikke lever op til den aftalte genanvendelsesprocent af plastikaffald på 75%. Genanvendelsesprocenten viste sig at være tættere på 30%.
Vestforbrænding eksporterer en stor del af husholdningsplasten fra 19 sjællandske kommuner til det tyske sorteringsanlæg, Alba, til såkaldt ’genanvendelse’.

Spørgsmålet om, hvad der sker med resten af det danske plastikaffald, der ikke bliver genanvendt, er svært at besvare klart og tydeligt. En del af affaldet bliver afbrændt i Tyskland, hvor en anden del bliver pakket i containere og eksporteret til såkaldt ‘genanvendelse’ i lande som Malaysia, Indonesien, Phillippinerne mv., hvor genanvendelse er lig med giftig røg fra vestlig plastik, der brænder side om side med legende børn og lokales hjem. 

Genanvendelse alene er ikke en smart løsning for fremtiden

I teorien er genanvendelse af vores affald belejligt i den forstand, at vi ikke behøver at ændre på vores adfærd- og købsmønstre. Vi kan fortsætte vores business-as-usual, for så længe vi sorterer vores affald, som vi får besked på, er alt jo godt. Så tager kommunen sig af resten. 

Langt det meste brug af plastik, inden for henholdsvis supermarkeder og take-away området, er desværre engangsbrug. Den nuværende genanvendelsesmetode er langt fra bæredygtig og bliver det højst sandsynlig heller ikke. Det er netop inden for supermarkeder og på to-go området, at vi bruger rigtig meget plastik – og kommer til at bruge endnu mere i fremtiden. Vi er derfor nødt til at indrette os anderledes og gentænke den måde, vi handler ind på, så vi helt undgår den kæmpe mængde engangsplastik i hjemmet og i det offentlige rum. 

Der er brug for en reduktionsrevolution

Så, hvis vi i fremtiden skal reducere supermarkedsplastik og to-go engangsplastik, er vi nødt til at undgå at bruge det. Det betyder, at vi skal tænke produkter og emballage anderledes, og indtænke dem i de systemer, der skal cirkulere emballagerne. Vi skal tænke meget mere i service design; altså hvordan man som forbruger kan få det produkt, man egentlig ønsker – uden biproduktet i form af emballagen, der bliver til affald.

Tivoli-koppen herhjemme et godt eksempel på en sådan løsning. Koppen er designet således, at du betaler en lille pant for til sidst at aflevere den i en returautomat. Således bliver den bliver brugt igen og igen. Med andre ord har koppen fået værdi, da forbrugeren motiveres til at aflevere den, da forbrugeren får panten tilbage. Der findes derfor et system i forhold til koppen, der gør, at den bliver samlet ind, vasket op og genbrugt. Samme model er udviklet i den tyske by Freiburg, hvor to-go kaffekoppen har fået værdi, da den ligeledes er designet til at blive genbrugt. Denne model tilskynder tilbagelevering efter brug, og systemet er integreret i byen på tværs af over 100 butikker og kaffekæder, der er med i ordningen. Systemet fungerer, da aktører på kaffemarkedet har fundet ud af at arbejde sammen om en ikke-branded standardiseret kop, der kan vaskes op.

Denne positive og cirkulære udvikling spirer da også i den Schweiziske by Bern, hvor 1.000 restaurationer bruger samme skåltype til at forsyne byen med to-go mad uden nogen form for plastikaffald. Coca Cola i Brasilien har desuden investeret 25 mio. dollars i at udvikle et påfyldningssystem, der har elimineret 200 mio. engangsplastik flasker om året.

Konklusion

Genanvendelse har slået fejl i Danmark, Europa og på globalt plan. Det kæmpe overforbrug herhjemme og i den vestlige verden skaber enorme mængder plastikaffald, som vi ikke selv kan håndtere. Derfor sender vi det ud i verden til det globale syd samtidig med, at vi peger fingre ad selvsamme lande for at være dem, der udleder mest plastik i verdenshavene. Men det er slut med at pege fingre ad de asiatiske lande, som de store plastiksyndere. 

Vi har et kæmpe ansvar som det rige land, vi er, og bør derfor tage ansvar for eget forbrug og ikke skille os af med de ubehagelige beviser – især ikke ved at sende byrden videre til nogen, der har endnu dårligere forudsætninger for at gøre noget ved affaldet. 

Vi skal selv tage ansvar og løse problemet, og det kan kun gøres ved at reducere mængderne og designe fremtidige produkter med øje for cirkularitet. Helt konkret skal vi arbejde på et forbud mod plastikaffald, der eksporteres ud af Europa.

Læs også Plastic Changes politiske arbejde med bedre design til genbrug.