Når man taler om problemer med plastikforurening, ledes tankerne nok hen på al den plastik, der flyder i verdenshavene eller langs kyster og strande. I november 2021 udkom der endnu en foruroligende rapport fra FNs fødevareorganisation FAO om udbredelsen af plastik i landbruget.

Det er kommet frem, at udledningen af mikro- og nanoplastik til landjorden, årligt viser sig at være op mod 23 gange højere end udledningen til havet. I de seneste år har vi været fokuseret på plastik i havet. Ikke mindst på grund af de mange billeder af nødlidende dyr, fanget i fiskenet og sixpack holdere. Vi har været fokuserede på plastik i den kost vi henter fra havet, men meget tyder på, at også den føde vi producerer på land, kan være en kilde til plastik i kosten.

Landbrugets anvendelse af makro- og mikroplastik

Landbruget anvender store mængder plastik på mange forskellige måder. Noget, som man måske kan nikke genkendende til, er den plastik, der anvendes i overdækning af grøntsager i lange baner, store halmballer pakket ind i plastik, net til at afdække afgrøder, foderbøtter, big bags til transport og opbevaring af dyrefoder og plasttunneler til drivhus. Langt det meste er engangsplastik, der efter at have været brugt én gang ryger til affaldsforbrænding, hvis det da ellers samles ind. Meget bliver efterladt, hakket i stykker og vil over tid nedbrydes til mikroplastik.

Noget mere usynlig, og mindre kendt plastik, er al den plastik, der anvendes til pesticider, frø og gødning. Nogle frø, pesticider og gødningspille er coated (dvs. betrukket) med plastik. På den måde kan landmænd sikre en tidsbestemt udledning af de næringsstoffer som eksempelvis gødningspillerne indeholder. Plastik-beklædningen sikrer en bedre kontrol med dyrkningen af vores afgrøder, som også er med til at reducere vand og ressourceforbruget. Det meget problematiske og bekymrende er dog, at man bevidst tilsætter mikroplastik i landbrugsjord, og det ophober sig. Nye studier viser, at mikro- og nanoplastik kan trænge ind i planterødder, altså dine og mine gulerødder og kartofler. Vi ved endnu ikke hvilken påvirkning eller betydning det har for menneskers sundhed eller landbrugsjordens kvalitet eller sikkerhed på sigt, men vi ved nok til, at vi bør anvende forsigtighedsprincippet og tage udviklingen meget alvorligt.

Spreder plastik med dansk slam

En anden kilde til plastik i landbruget bliver beskrevet i FAOs rapport; flokkuleringsmidler til udfældning af organisk materiale i rensningsanlæg. Noget teknisk forklaret, så er det et middel, man tilsætter spildevandet i rensningsanlæggene for at få organiske materialer til at binde sig til slam og derefter falde til bunds (flokkulering). På den måde kan man ‘hive’ de organiske materialer i spildevandet ud og bruge det (sammen med slammet) som gødning på markerne. 

Alene i Danmark anvendes estimeret 1500 tons af den vandopløselige flokkuleringsmiddel, plastik polymeren polyakrylamid på danske rensningsanlæg. Polyakrylamid nedbrydes til akrylamid i naturen, som er et kræftfremkaldende, mutagent og reproduktionsskadeligt stof (CMR), der er på EU’s kandidatliste under kemilovgivningen REACH. Med andre ord indeholder den slam, vi producerer på rensningsanlæggene, og som vi spreder på markerne som gødning, miljøfremmede og sundhedsskadelige stoffer. DTU leder projekt Bioflok, der skal se på alternativer, så vi kan reducere mængden af plastik og skadelige stoffer, der spredes på markerne. Et alternativ er eksempelvis at forbyde anvendelsen af polyakrylamid i slambehandlingen, for ikke at få det ud på markerne og potentielt ind i fødevareproduktionen.

Konsekvenserne kan true menneskers fødevaregrundlag

I 2019 blev der globalt set i landbrugets værdikæder brugt 12,5 millioner tons plastprodukter i plante- og dyreproduktion og 37,3 millioner tons i fødevareemballage. Udsigterne til at efterspørgslen på plastik i fødevareproduktion anslås kun at komme til at stige over det næste årti. 

Der ligger en stor opgave i at forske meget mere på området, så vi kan blive klogere på, hvilken betydning det har for vores landbrugsjord og afgrøder, når vi bevidst propper den med plastik, men også hvilken effekt det eventuelt har på menneskers sundhed.

Andre relevante kilder du kan dykke mere ned i: 

• FAO-rapport der giver et globalt overblik over plastik i landbruget.
• EU-rapport om konventionel og bionedbrydelig plastik i landbruget.
• CIEL-rapport kigger specifikt på mikroplastik, kemikalier, syntetiske gødningsstoffer og pesticider.
• Plastik hober sig op i jorden i hele verden, advarer FN’s miljøagentur.

Marjun Fuglø

Growth Hacker