Som den eneste danske miljøorganisation er Plastic Change med som observatør under plastiktraktat-forhandlingerne i FN lige nu, hvor vi kæmper for en ambitiøs aftale mod verdens massive plastikforurening.

Det er en historisk begivenhed, når 175 lande i dag mødes i Paris for at forhandle videre om en global plastiktraktat mod plastikforurening.

De kommende dage vil et udkast til en konkret aftale begynde at tage form, og som den eneste danske miljøorganisation, følger Plastic Change med på første række som observatør. Og vi vil presse på, for at den kommende aftale bliver så ambitiøs og vidtgående som muligt.

“Vi ved, at nogle lande ønsker, at traktaten vægter deres økonomiske interesser over miljø, klima, biodiversitet og menneskerettigheder,” siger strategisk direktør Anne Aittomaki og tilføjer:

“Så jo mere ambitiøst, udkastet bliver, jo bedre er det“.

To fløje forsøger at få indflydelse

Danmark er en del af den koalition, der netop arbejder for, at vi skal sætte barren højt.

Den består af vores nordiske naboer; Norge, Sverige, Finland og Island og en lang række lande fra hele verden; Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Schweiz, Portugal, Georgien, Canada, Rwanda, Den Dominikanske Republik, Senegal, Sydkorea, Chile, Costa Rica, Ecuador og Peru.

Modsat har flere lande vist sig at trække i den modsatte retning og forsøger at sænke ambitionerne mod plastikforurening. Det er særligt de olie-producerende lande USA og Saudi Arabien. De ser helst, at traktaten først forholder sig til plastik, når det er blevet til affald og skal ryddes op.

Anne Aittomaki forventer, at forhandlingsmøderne i UNESCO-hovedkvarteret de kommende dage bliver et tovtrækkeri. Det er allerede besluttet, at aftalen bliver juridisk bindende, derfor er formuleringerne af de konkrete forpligtelser helt afgørende.

“Vi mener først og fremmest, at landene skal forpligte sig til en markant begrænsning af produktionen af plastik“, understreger Anne Aittomaki.

“Lige nu er verden som et badekar, der løber over med engangsemballage, fiskenet og flasker af plastik. Der kommer mere og mere plastik, alt imens vi forsøger at fjerne den med en teske. Det er slet ikke effektivt nok. Vi er nødt til at lukke for hanen“, siger Anne Aittomaki.

Sådan skal traktaten se ud, ifølge Plastic Change

Plastic Change har formuleret følgende erklærede mål for forhandlingerne i FN. De er blevet til i samarbejde med 2700 organisationer på verdensplan, der alle arbejder mod plastikforurening:   

1. Markant reduktion af plastikproduktion

Der skal sættes en begrænsning på, hvor stor en mængde af plastik, der samlet må produceres i verden. Særligt når det gælder engangsplastik.

Vi ser lige nu ind i en fremtid, hvor der vil blive produceret tre gange så meget plastik i 2050 som i dag. Så den nuværende forurening er kun toppen af isbjerget.  

2. Forbud mod kemikalier i plastik og gennemsigtighed om, hvor de er

Vi skal forbyde giftige og skadelige kemikalier i plastik, blandt andet de hormonforstyrrende bisphenoler.

Derudover skal det pålægges producenterne, at det er tydeligt og sporbart, hvilke kemikalier, plastikken indeholder. Kort sagt: Vi skal vide, hvad der er i.

Det er vigtigt, fordi vi gennem forskning hele tiden bliver klogere på, hvordan kemikalierne i plastik påvirker vores helbred. Og kemikalierne kan gøre det umuligt at genanvende plastik, så det er helt afgørende for en cirkulær økonomi, at vi kender til indholdet. 

3. Systemændrende løsninger

Der skal opbygges en økonomi for genbrug og genopfyldning, og ikke-essentiel engangsplastik skal forbydes. 

Næsten halvdelen af verdens plastik går til engangsbrug. Det er den type plastik,der forurener allermest i natur, miljø og hav. Nogle steder giver det mening – eksempelvis indenfor hospitalsvæsnet, men meget af det kan vi også sagtens undvære ved at indrette os anderledes.

4. Menneskerettigheder og retfærdig grøn omstilling i højsædet

Aftalen skal understrege, at plastikforurening er et problem, der påvirker millioner af menneskers liv, særligt i nogle af verdens fattigste lande.

Plastikforurening er et globalt problem, så traktaten skal sikre den nødvendige økonomiske bistand til at implementere bestemmelserne. Og de mennesker, der lever tæt ved forurenede farvande, produktionsfaciliteter og lossepladser, skal kunne komme til orde under forhandlingerne i FN.     

Læs mere om, hvorfor menneskerettigheder og traktaten hænger sammen her.

5. Forurenerne skal tage skraldet

Industrien og virksomheder, der bidrager til plastikforureningen, skal holdes økonomisk ansvarlige for dens konsekvenser.   

Det betyder også, at vi mener, at virksomhederne ikke bør have adgang til forhandlingerne.

En aftale for fremtiden

Forhandlingerne varer fra mandag den 29. maj til fredag den 2. juni, og Plastic Change er i Paris alle dage. 

“Selvom det er en lang proces, og dette møde er ét af flere, så får udfaldet på fredag en stor betydning for vores fremtid. Det er nu, vi skal handle, hvis vi vil undgå, at konsekvenserne ved plastikforurening bliver endnu større,” siger Anne Aittomaki. 

Forskning har de seneste år vist, at plastikforurening ikke alene er et forureningsproblem, når plastikken ender i floder, have og natur. Det er fremstillet af fossile brændstoffer og er i lige så høj grad et klimaproblem, et biodiversitetsproblem, og mikroplastik og tilsatte kemikalier skader menneskers sundhed.

Aftalen skal være færdig og underskrevet inden udgangen af 2024. 

Pressekontakt: Silvie Ulrikke Østebø, su@plasticchange.org, 61931637