I anledning af FN’s Internationale Madspildsdag, har en lang række organisationer og virksomheder forpligtet sig til at halvere madspil frem mod 2030. Det er positivt, at branchen tager ansvaret på sig, og forhåbentlig når de i mål længe før 2030. Samtidig er det ærgerligt, at Plastindustrien endnu engang benytter anledningen til at reducere en kompleks problemstilling til en agurkedebat.

Ligesom madspild, udgør plastik og særligt plastikemballage et stigende problem i forhold til det globale ressourcetræk, CO2 udledningen fra plastik gennem hele livscyklus og plastens miljøpåvirkning. Vi producerer og forbruger for mange emballager, som kun har en ganske kort livscyklus, og som i alt for mange tilfælde ikke kan genanvendes på grund af dårligt design og ringe kvalitet. Blandt andet derfor, har verden til dato kun genanvendt 9 % af al den plastik, der nogensinde er produceret og heraf kun 2 % effektivt, dvs. til produkter af samme kvalitet. I Danmark er det blot ca. 20 % af vores plastikaffald, der genanvendes, hvoraf det meste eksporteres til udlandet og bliver til ringere produkter end originalproduktet.

Derfor er det vigtigt, at ambitionen om at reducere madspild ikke bliver på bekostning af øget emballage. Ikke kun fordi øget emballage er et problem i sig selv, men primært fordi emballage ikke løser problemet med madspild. Over de seneste mange år er kurven for madspild gået stødt opad. Det samme er kurven for plastikemballage. Der er derfor intet der tyder på, at yderligere emballage vil løse problemet. Skal vi i mål med at reducere madspild, er vi nødsaget til at tage fat om rodproblemerne i vores produktion og distribution af fødevarer frem for at symptombehandle ved øget emballering. Måske kan vi endda skabe en win-win situation, hvor adressering af rodproblemet bag madspild også vil løse behovet for overemballering.

I sin iver for at overbevise omverdenen om plastemballagens fortræffeligheder og nødvendighed, henviser Plastindustrien i dagens pressemeddelelse endnu engang til, at en agurk kan holde sig i op til 14 dage i plastemballage mod tre dage uden plastemballage. Et faktum ingen bestrider. Men måske tiden er kommet til at stille nogle nye spørgsmål, der udfordrer Plastindustriens præmis og samtidig adresserer madspild. For, hvor langt skal vi egentlig acceptere, at en agurk skal transporteres? Og skal vi kunne købe agurker hele året? Skal vi fortsat forvente, at der ligger agurker på hylden lige inden lukketid i supermarkedet. Eller skal vi til at vænne os til, at der kan være udsolgt?

Derudover skal vi interessere os for alternativer til den ubrugelig plastikemballage. Plastemballage er nemlig ikke den eneste mulighed i forhold til at bevare agurkens friskhed. Walmart annoncerede i denne måned, at de nu vil indpakke deres agurker i spiselig og usynlig emballage, som sikrer samme holdbarhed som den traditionelle indpakning, men reducerer plastikforbruget.

Forhåbentligt bliver fødevareindustriens indsats mod at minimere madspild også en anledning til at stille nye spørgsmål, udfordre vores nuværende systemer og være åben for nye systemer og løsninger, som kan føre til en mere intelligent og bæredygtig brug af emballage.

Anne Aittomaki

Strategic Director