I denne uge overtager Danmark formandskabet i EU. Regeringen vil bruge posten til at styrke et “Europa i en verden i forandring”, og to prioriteter stod særligt centralt, da europaminister Marie Bjerre for nylig fremlagde regeringens prioriteter: sikkerhed og konkurrenceevne. To forståelige og nødvendige mål i en tid præget af både alvor og store udfordringer, hvor det geopolitiske landskab er i massiv forandring, hvor gamle alliancer er i opbrud, og stormagtsrivaliseringer og krig præger de globale spilleregler.
Men klimaforandringer og forureningskriser fra bl.a. plastik og kemikalier accelererer i baggrunden som en til tider næsten tavs nødsituation, selvom konsekvenserne bliver stadigt mere mærkbare for både biodiversitet, miljø og menneskers sundhed.

Hvad er egentlig sikkerhed i dag?

Sikkerhed anno 2025 kan ikke alene handle om militær oprustning, forsvarsbudgetter og grænsekontrol. Det må også omfatte klimaforandringer, tabet af natur og drikkevand, den stigende forurening fra plastik, kemikalier og pesticider, fødevareusikkerheden og de sociale spændinger, som følger af miljøødelæggelse. Det er ikke fremtidsscenarier. Det er nutidens virkelighed for millioner af mennesker – og i stigende grad også for europæere. Hvis vi ser bort fra den form for sikkerhedstrusler, risikerer vi at bygge et stærkt og veludrustet hus på et smuldrende fundament.

Samtidig står Danmark under EU-formandskabet i spidsen for flere afgørende internationale processer, hvor Europa og verden må vise lederskab. I august mødes verdens lande i Genève for at forhandle verdens første globale plastiktraktat – en historisk mulighed for at tage hånd om plastikkrisen. Her skal Danmark insistere på høje ambitioner og sikre, at traktaten bliver et effektivt redskab med bindende forpligtelser og ikke blot symbolpolitik.

Et andet vigtigt område er revisionen af EU’s kemikalielovgivning, REACH, til efteråret. Denne lovgivning er hjørnestenen i at beskytte EU’s borgere mod skadelig kemi i vores hverdag, men også i at beskytte vores natur og havmiljø mod miljøfarlige stoffer fra både industri og forbrug. Danmark bør arbejde for, at REACH revideres klogt og grundigt, så den virkelig er “fit for purpose” – altså i stand til effektivt at reducere kemikalieforureningen og beskytte både miljø og menneskers sundhed.

Efteråret bringer også klimatopmødet COP30 i Brasilien, hvor verdens ledere endnu en gang samles for at styrke klimaindsatsen. Her skal Europa – med Danmark ved roret – fortsat være en drivkraft for ambitiøse klimamål og fælles handling, og Danmark har en chance for at sikre, at løfter omsættes til konkret handling.

Endelig kulminerer året med FN’s Miljøforsamlings syvende session, UNEA-7, som Danmark er med til at præge under EU-formandskabet i december. UNEA-7 bliver et globalt knudepunkt for miljøpolitikken, hvor spørgsmål som biodiversitet, forurening og bæredygtig udvikling sættes på dagsordenen. Danmark kan her hjælpe med at sikre, at EU taler med en stærk og samlet stemme.

Konkurrence til hvilken pris?

Styrket konkurrenceevne er et andet mål, som gennemsyrer regeringens ønsker for formandskabet. Det lyder umiddelbart som sund fornuft, men vi bør spørge os selv: Konkurrence til hvilken pris? For i en række tilfælde har virksomhedernes ønske om færre byrder og hurtigere innovation ført til udvanding af miljøregulering, udskydelse af grønne mål og en stigende afhængighed af “teknologiske løsninger”, der lover mere, end de leverer.

Den grønne omstilling bliver i stigende grad reduceret til eksport af teknologi i stedet for at være en reel transformation af vores samfundsmodel. Når vi pakker omstillingen ind som et vækst- og eksporteventyr, glemmer vi ofte, at klima- og miljøkriser ikke løses med apps, hockeystavs-teknologier, biobrændstof og grønne regnskaber. Den reelle transformation kræver strukturelle ændringer og prioriteringer i produktion og forbrug, og her er politisk mod afgørende for at anvise, hvilken type innovation der understøtter de langsigtede målsætninger om at skabe et sundere miljø.

Danmark har mulighed for at skubbe Europa i den rigtige retning. Vi kan – og bør – insistere på en bredere forståelse af både sikkerhed og konkurrenceevne. En forståelse, hvor sikkerhed også handler om mennesker, miljø og langsigtet bæredygtighed. Og hvor konkurrenceevne ikke opnås gennem afregulering og hensynsløs vækst, men gennem kvalitet, gennemsigtighed og fælles standarder, som faktisk fremmer miljø og social retfærdighed.

Formandskabet er ikke en brandingøvelse. Det er en ledelsesopgave i en vanskelig tid. Og det er en mulighed for Danmark til at bruge sin stemme til at dirigere Europas fælles bevægelse i en retning, der ikke kun er stærk og konkurrencedygtig, men også ansvarlig, solidarisk og langsigtet.

Det er den stemme, verden har brug for. Det er det Europa, vi har brug for.

Af:
Malene Høj Mortensen, Politik Chef i Plastic Change
Anne Aittomaki, Strategisk Direktør i Plastic Change