Lige nu stormer nye forretningsmodeller for smart genbrugsemballage frem. Og vi kommer til at se mange flere af disse løsninger i fremtiden.

Ifølge Verdensbanken og FN kommer verden til at drukne i affald (og herunder især plastikaffald), hvis vi ikke sætter ind her og nu for at reducere mængderne. I Plastic Change mener vi, at genbrug er en central del af løsningen på at få bugt med verdens affaldsbjerge, engangsplastik og plastikforurening.

Genbrug på systemisk niveau er fremtiden inden for hverdags-emballager og take-away. Det er et affaldsforebyggende system, hvor du som forbruger kan få moderne bekvemmelighed med de produkter, du ønsker. Men samtidig medvirker du til at forlænge emballagens levetid, fordi den indgår i et system, der gør det muligt at benytte emballagen hundredevis af gange, før den må udgå og blive sendt til genanvendelse.

Det lyder måske fjernt og fremmed, men det er det egentlig ikke. Vi kender faktisk allerede tankegangen omkring et genbrugssystem fra den klassiske, grønne Tuborg-flaske, der blev indsamlet, vasket og fyldt op, og sendt tilbage i butikkerne. Rundt omkring i verden ser vi lige nu små virksomheder og brands iværksætte pilotprojekter, hvor man undersøger lignende genbrugssystemer på hverdagsemballager.

I Bern og Schweitz viser ReCircle lige nu vejen for fremtidens take-away-emballage, hvor over 1000 restauratører er med i et pantordningssystem på standardiserede genbrugsemballager. De tages tilbage efter brug, vaskes op og bruges igen og igen. I den tyske by Freiburg har man en to-go-kaffekop på byplan, der cirkulerer mellem forskellige kaffebarer og mellem hænderne på glade kaffedrikkere, og som tages tilbage i et veletableret og hygiejnegodkendt system. Og som noget helt nyt ser vi nu også, at det begynder at ske i supermarkederne ude i verden – med brands, der går forrest og viser den nye vej, vi som kunder kommer til at møde i en snarlig fremtid, når vi skal handle ind.

Genbrug og genanvendelse er ikke det samme – men det er smart, hvis de er tænkt sammen

Det er nok på sin plads at få gjort rede på en udbredt misforståelse: Betegnelserne ’genbrug’ og ’genanvendelse’ benyttes ofte i flæng, men er langt fra det samme i praksis. Genbrug adskiller sig markant fra genanvendelse ved at være affaldsforebyggende og reducerende i forhold til mængden af affald, hvor genanvendelse handler om affaldshåndtering af stigende affaldsmængder. I genbrugssystemer vaskes og rengøres emballagen og bruges mange gange. Genanvendelsessystemet, som vi kender det i dag, understøtter derimod engangsbrug, hvor emballageaffaldet vaskes, kværnes og smeltes om til nyt plastikgranulat, der helt eller delvist kan indgå i nye produkter. De to systemer adskiller sig derfor grundlæggende i praksis, og langt de største ressource- og klimagevinster er at hente ved at øge genbrug og genbrugssystemer.

Men systemerne kan og skal i fremtiden supplere hinanden i den forstand, at når en genbrugsemballage er blevet cirkuleret et vist antal gange i et genbrugssystem, slides den, og skal tages ud for at indgå i en genanvendelsesproces. Herved optimeres der på ressourcer og klima, og tilmed er selve genanvendelsesprocessen lettet, fordi genbrugsprodukterne (i modsætning til engangsplastik) er af en så høj kvalitet, at de nemt kan omsættes til nye produkter af samme høje kvalitet.

I de sidste 30 år er der blevet talt om genanvendelse, og nu er tiden løbet fra det som enkeltstående løsning på, hvordan vi knækker kurven for engangsbrug og uhåndterbare affaldsbunker.

Anne Aittomaki, Strategisk Direktør, Plastic Change

Fra produktdesign til systemdesign

Summa-summarum: Vi skal designe højkvalitets-produkter og emballager uden skadelig kemi, der kan indgå i genbrugssystemer, og til sidst i genanvendelsessystemer.

Men produktdesign er kun den ene del af ligningen. Den anden ligning er systemerne, som produkterne skal indgå og cirkulere i. Gennem de seneste 3-4 år har det nærmest været et kapløb fra aktører i industrien at markedsføre sig på emballager, der er designet til genanvendelse. Men hvis der ikke er noget effektivt system, der aftager emballagen, kan vi designe nok så meget til genanvendelse – så bliver emballagen selvsagt ikke genanvendt. I Danmark har vi ingen infrastruktur til genanvendelse, og derfor går det meste af det affald, vi sorterer i hjemmene, til eksport i udlandet, eller til afbrænding herhjemme.

Pointen er, at der eksisterer en proportionel skævvridning i feltet mellem produktdesign og systemdesign, hvor sidstnævnte får alt for lidt opmærksomhed. I de sidste 30 år er der blevet talt om genanvendelse, og nu er tiden løbet fra det som enkeltstående løsning på, hvordan vi knækker kurven for engangsbrug og uhåndterbare affaldsbunker. I takt med de stigende affaldsmængder, som er resultatet af en stadig voksende produktion af engangsemballager med stadig mere komplekse materialesammensætninger, har systemerne og infrastrukturen for genanvendelse ganske enkelt ikke kunnet følge med.

Verden har til dato kun genanvendt 9 % af al den plastik der nogensinde er blevet produceret, og heraf kun 2 % effektivt (med effektivt menes, når et produkt bliver genanvendt til et nyt produkt af samme kvalitet). Vi er derfor nødt til at lægge kræfter i at udvikle systemer for affaldsforebyggende genbrugsemballage. Og heldigvis ser vi også, at progressive aktører tager initiativ til dette rundt omkring i verden.

Smarte og smukke genbrugsemballager er fremtidens løsninger

Genbrugs-tendensens første fase er gennem de sidste 2 år blevet båret frem af forbrugerne og deres villighed til at medbringe deres egen kaffekop eller vandflaske, og på den måde spare på engangsemballage. Denne tendens er dog mange steder blevet suspenderet under corona af hygiejnehensyn, hvilket giver god mening.

Men tiden er nu kommet for genbrugets fase 2, hvor systemisk integrering sikrer de hygiejniske forhold. Et eksempel herpå kommer fra startuppet LOOP, der for alvor er ved at vinde fodfæste hos forbrugerne i Frankrig og USA. LOOP er en leveringstjeneste, som i bedste mælkemandsstil tilbyder abonnement på hverdagsprodukter i genbrugelig emballage. LOOPs emballage har fra starten været designet til at indgå i et solidt professionelt system, der sikrer høje, ensartede hygiejneforhold, og derfor har løsningen kunnet stå tidens prøve under coronakrisen, hvor der ikke har været behov for etablere nye sikkerhedsprocedurer.

For øjeblikket fungerer LOOP som en e-handelstjeneste, men snart rykker systemet også ind i de fysiske supermarkeder. Og indtil videre har mere end 400 brands, der tæller alt fra Pantene til Nestlé, meldt sig under fanerne på den affaldsfri emballage.

Hvad der er yderligere interessant er, at skiftet fra engangsbrug til flergangsbrug ikke bare rummer fordele fra et affalds- og ressourceperspektiv. Forbrugerne har nemlig også vist sig at være vilde med æstetikken og skønheden omkring LOOPs genbrugsemballage – en central motivationsfaktor, som ophavsmændene ikke var forberedt på. LOOPs adfærdsdesign skabes i samspillet mellem hverdagsprodukter af høj kvalitet og æstetisk værdi, samt et effektivt og professionelt system, der sikrer emballagens bekvemmelighed og høje hygiejneforhold. Og det er denne type løsninger, vi kommer til at se mange flere af i fremtiden.

Engangsplastik udgør ca. 40% al plastik, der produceres, og det vil fordobles 2030 og firedobles 2050. FN og Verdensbanken råber vagt i gevær nu om, at verden kommer til at drukne i affald. Derfor giver det sig selv, at vi skal i gang nu med at investere tid og økonomi i at udvikle smarte genbrugssystemer. Systemer, som gør det let, bekvemmeligt og bæredygtigt at være forbruger, fordi supermarkeder og e-handel er indrettet til genbrug og returnering af emballager.