Vi bruger stadig alt for meget engangsplastikemballage – ikke mindst til takeaway. Det bør være forbudt at uddele gratis og bruge, når folk spiser på stedet. Og så skal vi kræve af restauranterne, at de altid tilbyder et genpåfyldeligt alternativ. Det mener miljøorganisationer Plastic Change, Danmark Naturfredsforening, Oceana og Rådet for Grøn Omstilling i et fælles indlæg.

Når vi køber ind, er der flere i dag, som husker at tage egen pose med under armen, end der var for få år siden. Vores forbrug af plastikbæreposer er faldet markant de seneste år, og ifølge Coop har afgiftsændringerne sat ekstra turbo på faldet. Flere og flere dropper altså engangsbæreposen og tager i stedet selv en pose med, som de bruger igen og igen. 

Men vi tager stadig gladeligt imod den ene engangskaffekop, pizzabakke og sushibox efter den anden, som ryger direkte i skraldespanden efter kun at have været brugt én enkelt gang. Det skal vi have gjort op med. Ca. 40 % af al plasten anvendes til emballager, og 95 % af emballagernes værdi går tabt efter kun at have været brugt én gang.

Faktisk er næsten 50 % af al menneskeskabt affald i verdenshavene plastemballage fra takeaway mad og drikke, og det er også blandt de mest fundne plasttyper i den danske natur.  Hvis plastik var et land, ville det være den 5. største udleder af CO2 i verden. Derfor skal vi have gjort op med vores enorme forbrug af engangsplastik og i stedet gå over til genpåfyldelige løsninger.

Brug for konkrete mål

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har for nyligt indgået en aftale om udvidet producentansvar på emballage. Det betyder, at producenterne overtager ansvaret for emballagen, når den er blevet til affald. Det skal få producenterne til at designe emballager, som bedre kan genbruges eller genanvendes. Miljøminister Lea Wermelin kalder aftalen for ”en af de helt store milepæle i den grønne omstilling”, og fortæller, at producentansvaret skal give virksomhederne incitament til at nedbringe det enorme brug af engangsemballager. 

Sandheden er dog, at vi er et af de sidste lande i EU til at indføre udvidet producentansvar, og al erfaring fra andre lande viser, at vi ikke nedbringer vores emballagemængder, med mindre vi sætter konkrete reduktions- og genbrugsmål, som kan fungere som drivkraft for omstillingen væk fra engangsbrug og over til genbrug. 

Derfor har flere andre lande, som vi normalt sammenligner os med, vedtaget nationale reduktions- og genbrugsmål. Målene skal fremme skiftet væk fra engangsemballager og over til genbrugelige alternativer. Men i Danmark vil vi hellere vente på, at ambitionerne kommer fra EU, og det er ærgerligt. Det er trods alt glædeligt, at aftalen indeholder et tilsagn om, at der skal vedtages nationale reduktions- og genbrugsmål, hvis de ikke kommer fra EU, inden det udvidede producentansvar skal træde i kraft i 2025. Men hvorfor stille industrien over for to omstillingsprocesser, når vi kunne gøre det rigtigt fra start?

Engangsemballage skal koste

Så mens vi venter på, at ambitionerne dumper ned fra EU, så kan vi i det mindste hjælpe udviklingen på vej ved at vedtage understøttende lovgivning, som vi også ser flere andre lande gøre. 

Skal vi kassere brug og smid væk-kulturen på emballageområdet, så kan vi starte med at gøre prisen på engangsemballagerne synlig ved ikke bare at udlevere det gratis. Samme koncept som med bæreposerne. Det er simpelthen alt for billigt i dag at producere engangsemballage, hvilket ses tydeligt både i varer, som er overindpakkede og varer, som sælges i engangsemballage, hvor de sagtens kunne sælges uden emballage eller i en genbrugelig emballage. Går du fx i dag ind i flere af de store bagerkæder rundt om i landet, så kan du ikke vælge at få din kaffe i et porcelænskrus og din bolle på en porcelænstallerken, selvom du spiser og drikker inde i deres café. Det samme gør sig gældende på mange store fastfood-kæder. Engangsemballagen er simpelthen mere rentabelt for virksomhederne, og det skal der laves om på.

Vi kunne for eksempel indføre et forbud mod al brug af engangsemballage, når man spiser og drikker på stedet. Det har man allerede gjort i lande som Frankrig og Holland. 

Derudover kunne vi gøre som Tyskland og indføre krav om, at alle caféer og restauranter skal tilbyde et genpåfyldeligt alternativ, når du køber takeaway, og det må ikke være dyrere end engangsemballagen. 

Flere perler på den grønne snor

Sidste år havde den socialdemokratiske miljøordfører Mette Gjerskov et indlæg i Information under overskriften ”Afgifter på bæreposer er kun starten på regeringens kamp på plastikforurening”. Her skrev hun ”vi fortsætter med at rulle vores tiltag ud som perler på en snor”. 

Det er på tide, at der kommer flere perler på den snor, og vi foreslår, at de næste tre perler bliver: 1) forbud mod gratis udlevering af engangsservice, 2) krav om at restauranter og caféer skal tilbyde et genpåfyldeligt alternativ og 3) forbud mod brug af engangsservice, når gæsterne spiser ”on-site”. 

Der er endda folkelig opbakning til at gøre noget ved vores brug og smid væk-kultur. I en spritny valgundersøgelse fortaget af Epinion for Danmarks Naturfredningsforening bliver der spurgt ind til, hvilke områder, indenfor den grønne dagsorden, som vælgerne opfatter som de vigtigste politikerne tager sig af efter næste valg. Klart flest vælgere svarer, at politikerne bør igangsætte en større indsats for at reducere, genbruge og genanvende affald. De nævnte indsatser vil reducere vores emballageaffald markant – så hvad venter vi på?  

Denne artikel blev oprindelig bragt i Information d. 25. oktober 2022. Skrevet af Mette Hoffgaard Ranfelt, Miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Naja Andersen, Senior policy rådgiver hos Oceana, Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og Malene Høj Mortensen, Puclic affairs rådgiver hos Plastic Change.

Malene Høj Mortensen

Political Bridge Builder