Det lyder tiltalende, når der står ”bio”, “nedbrydelig” eller ”komposterbar” på et plastikprodukt. Men hvis du skal træffe det mest miljørigtige valg, er det ikke bionedbrydelig plastik, du skal gå efter. Bliv klogere her på, hvad bioplastik, bionedbrydelig og komposterbar plastik egentlig dækker over.

Indrømmet – det er ikke let at være forbruger, når produkterne på markedet strør om sig med betegnelser, der indeholder ord som ”bio” eller “komposterbar”. Selvfølgelig ledes man til at tro, at man gør det bedste for miljøet ved at vælge sådanne produkter. Der er stor forvirring omkring, hvad de forskellige betegnelser egentlig dækker over, og ofte bruges de også upræcist og ukorrekt – både af forbrugeren, detailhandlen og blandt virksomhederne – hvilket kun øger forvirringen, og desværre skaber en misforstået grøn, men ofte godsindet, intention.

Den afgørende forskel mellem ”bio”-produkttyperne

Så hvad er op og ned i forhold til biobaseret plastik og komposterbar plastik? Det korte svar er, at biobaseret plastik udelukkende drejer sig om, hvad plastikken er lavet af (råstofkilden), hvorimod komposterbar/bionedbrydelig plastik handler om, hvorvidt plastikken kan nedbrydes biologisk under kontrollerede forhold. Forvirringen kan opstå, fordi ordet ”bio” indgår i begge typer, og fordi plastiktyperne ikke med det blotte øje kan skelnes fra hinanden. Endeligt bruges ordet ‘bioplastik’ også ofte fejlagtigt om ‘bionedbrydelig plastik’.

Disse to aspekter omkring plastik (råstof-kilden og nedbrydelighed) kan kombineres på tværs – og det giver således fire forskellige overordnede typer plastik. I praksis kan plastikprodukter også være blandingsprodukter, så de er fremstillet delvist af biomasse og delvist af fossile brændstoffer.

1. Biobaseret plastik handler om råstoffet og klimaet

Vi starter med den biobaserede plastik, og – nerd alert – her undgår vi ikke, at det bliver en smule teknisk. Det er nødvendigt for at forstå sagen.

‘Almindelig’ konventionel plastik produceres vha. olie eller naturgas som råstof, mens biobaseret plastik fremstilles af biologisk materiale, det vil sige planter (majs, sukkerrør, hamp etc.) og bioaffald. Fordi plastik altid er kunstigt fremstillet ved kemisk manipulation, er naturens mikroorganismer (bakterier, svampe) altså ikke udviklet til at kunne nedbryde det. Der er fundet enkelte særlige bakterier, der er i stand til at nedbryde plastik, men de meget lidt udbredt i naturen og vil derfor aldrig kunne takle den plastforurening, vi står overfor.

Uanset hvad plastikken består af (vel at mærke når vi kun taler om ikke-komposterbar plastik) er der ingen grundlæggende kemisk forskel på de fremstillede plastik-polymerer. Det vil sige, du ender med samme plastikprodukt uanset om det er lavet af olie eller planter. Derfor kan du trygt sortere både biobaseret (ikke-komposterbar) plastik og almindelig konventionel plastik på samme måde.

Biobaseret plastik er en klimagevinst – men langt fra klima-neutral

Og hvorfor har man så overhovedet fundet på at opfinde biobaseret plastik – tænker du måske? Der har længe været behov for at finde løsninger på vores uholdbare brug af fossile brændstoffer. Det estimeres, at 90% af den plastik vi producerer idag består af fossile brændstoffer. Den biobaserede plastik har den klare fordel at have en klimagevinst, fordi den er fremstillet af plantebaserede ressourcer. Når plastikken ikke recirkuleres men ender sin skæbne på forbrændingsanlæg, betyder det, at selve råstoffet i den biobaserede plastik ikke bidrager til drivhusgasudledningen, hvis og såfremt at samme mængde biomasse genskabes på jorden. Råstoffet til oliebaseret plastik kan til gengæld ikke genskabes naturligt inden for en relevant tidshorisont (det tager flere millioner år) og på den måde – alt andet lige – bidrager det til menneskeskabte klimaforandringer. 

Biobaseret plastik er – som det fremstilles og bruges i dag – dog langt fra klima-neutralt samlet set, da der stadig bruges (en betydelig del) fossile brændstoffer bl.a. til udvinding af råstoffer, i fremstillingsprocessen, på transport og hvis/når det genanvendes. Desuden risikerer fremstillingen af biobaseret plastik at optage landbrugsjord, som ellers kunne være brugt til produktion af fødevarer. Industriel jordbrug til produktion af ny bioplastik kan bidrage til forøgelse af monokultur, tørke og brug af pesticider, som skader natur og økosystemer, ligesom det kan skade biodiversitet direkte ved at fjerne og fragmentere dyrs naturlige levesteder. Biobaseret plastik fremstillet af vores bioaffald er mere bæredygtigt, end hvis det produceres fra nyt plantemateriale.

2. Komposterbar plastik handler om hvordan det nedbrydes

Komposterbar/bionedbrydelig plastik kan laves af både fossile brændstoffer og af biologisk materiale, men fælles er, at der under fremstillingen tilsættes særlige stoffer, der gør, at plastikken kan nedbrydes af naturens mikroorganismer. For at denne biologiske nedbrydningsproces reelt finder sted inden for en rimelig tidsramme, kræver det dog nogle helt særlige forhold, bl.a. høje temperaturer og luftfugtighed, ilt, og høje koncentrationer af mikroorganismer, som kun kan opnås i et industrielt anlæg. I naturen, hvor de fysiske forhold varierer mellem miljøer og gennem tid, kan vi på ingen måde kontrollere disse forhold, hvorfor komposterbart plastik aldrig vil kunne garanteres at forsvinde i naturen.

Det samme gælder for hjemmekompostering, som noget komposterbart plastik også markedsfører sig på at være egnet til, bl.a. fordi temperaturkravene er mindre: Også her er det ekstremt svært at kontrollere forholdene præcist nok til at kunne sikre en hurtig og fuldstændig nedbrydningsproces. I værste fald, hvis komposten ikke holdes i et helt lukket system, risikerer man, at plastikken fragmenteres til mindre stykker og spredes videre rundt i miljøet til steder, hvor nedbrydningsprocessen stopper eller er meget langsom.

Bionedbrydelig plastik er ikke en god løsning for den grønne plastik-omstilling

I takt med at der er kommet så meget fokus på plastik i naturen, har der været ønske om at opfinde den ”perfekte” plastik, der forsvinder som dug for solen, så snart den rammer naturen. Men det er i praksis en utopi, fordi vi samtidig vil (og bør) have produkter, der kan holde i lang tid, og som kan genbruges og genanvendes.

Hvorvidt produktet er komposterbart eller ej har en afgørende betydning for, hvordan det enkelte produkt i praksis skal afskaffes og behandles. Fordi komposterbart plastik kun giver mening, når det sendes til industriel kompostering, er det yderst begrænset, hvad vi reelt kan bruge den komposterbare plastik til. I langt de fleste danske husholdninger bliver vi nødt til at smide komposterbare plastikprodukter til restaffald, hvorefter det forbrændes – også de komposterbare hundeposer! Komposterbart plastik må derfor aldrig sorteres som plastaffald, fordi det qua de ekstra tilsatte stoffer forringer eller ødelægger kvaliteten af det genanvendte plastik.

Certificeringer/mærker til bionedbrydelig plastik

I EU findes der to standarder for bionedbrydelig plastik, én for emballage (EN 13432) og én for al anden plastik (EN 14995). I standarderne gælder, at 90% af plastikproduktet skal være nedbrudt til organisk materiale, vand, CO2 og/eller methan inden for 6 måneder. Begge standarder er baseret på nedbrydning under de forhold, der kan opnås i industrielle komposteringsanlæg og som kun sjældent vil kunne opnås ved hjemmekompostering.

Nogle private firmaer har lavet certificeringer for komposterbart plastik, både til industrielle anlæg og til hjemmekomposten, f.eks. TÜV Austria’s OK Compost Industrial og OK Compost Home. Ved hjemmekompostering er bl.a. temperaturkravene mindre end ved et industrielt anlæg. Temperaturkravene vil dog være en del over dét, som vi finder langt de fleste steder i naturen, ikke mindst i vores nordiske køligere klima.

Ingen af certificeringerne sikrer, at plastikken nedbrydes i naturen, som f.eks. i grøftekanten eller i havet. Det siger sig selv, at der er store forskelle i naturen, når det gælder de forhold, som har betydning for bionedbrydeligheden af plastik, nemlig temperatur, ilt, fugtighed, lys og mikroorganismer.

Se mere om certificeringer af komposterbart plastik her:

https://www.european-bioplastics.org/bioplastics/standards/labels/
https://www.european-bioplastics.org/bioplastics/materials/biodegradable/
http://www.tuv-at.be/green-marks/certifications/

Løsningen er reduktion af plastik og mere genbrug

Opfindelsen af komposterbart plastik har derfor ganske få anvendeligheder i praksis, men har bidraget til en forfærdelig masse forvirring hos forbrugere og i detailhandlen – og det er ekstremt svært som forbruger at gennemskue, hvilken slags plastik skal gå til hvilket affaldssystem. Samtidigt foranlediges vi til at tro, at det komposterbare plastik forsvinder nemt og hurtigt i naturen, og således risikerer vi et større spild af plastik til naturen. Endeligt kan det komposterbare plastik ikke genanvendes mekanisk som almindelig og ikke-komposterbart plastik. Dette er på ingen måde frugtbart for den grønne omstilling. Løsningen bør være langt færre typer plastik, der i praksis indgår i cirkulære systemer. Vores allerstørste fokus bør først og fremmest være på affaldsforebyggelse, reduktion og genbrug af plastik, frem for udvikling af plastikprodukter der ‘kan nedbrydes i naturen’ – for intet affald skal ende i naturen.

Hvis man havde mulighed på at indsamle komposterbart plastik i et lukket system, kunne løsningen give mening. Et af de få meningsfulde tilfælde er de komposterbare bioposer, som sendes ud til kildesortering af vores madaffald. Desværre har vi i Danmark på nuværende tidspunkt reelt kun ét stort industrielt komposteringsanlæg (nord for Holbæk), og kun meget få kommuners bioaffald sendes i dag hertil. Dette betyder, at de fleste bioposer til madaffald alligevel bliver sorteret fra, fordi de ikke kan komposteres i biogasanlæggene – og derfra sendes de til forbrænding. Der er altså reelt ganske lidt vundet ved komposterbart plastik.

Om biolog Claudia Sick

Har arbejdet i Plastic Change siden foreningens stiftelse i 2014, og startede med at sejle med på Ekspedition Plastik for at dokumentere plastikforurening i verdenshavene.

Arbejder med de biologiske, miljøfaglige og tekniske områder vedrørende plastik.

Læs mere om, hvordan du bruger mindre plastik

Kilder:
(1) Zimmermann et al. (2019): Benchmarking the in Vitro Toxicity and Chemical Composition of Plastic Consumer Products. Environmental Science & Technology