NGO’en Ocean Conservancy er endelig kommet med en officiel undskyldning for en række konklusioner i deres rapport, ‘Stemming the Tide’ fra 2015, som gav en række asiatiske lande skylden og ansvaret for verdens plastikforurening – og som blev årsagen til, at man fejlagtigt stadig omtaler problemet som vi gør, den dag i dag.

Tilbage i 2015 vidste man væsentlig mindre om plastikproblemets omfang med end man gør i dag. Så da amerikanske Ocean Conservancy udgav rapporten ‘Stemming the Tide’, hvori en række asiatiske lande blev listet som de største bidragere til plastikforurening i verdenshavene, blev konklusionerne meget hurtigt forankret i det vestlige mediebillede som en endegyldig sandhed. Rapporten blev hyppigt refereret til, og brugt som kilde i videre undersøgelser om plastikforurening. I juli 2022, syv år efter rapporten første gang så dagens lys, har Ocean Conservancy imidlertid trukket rapporten tilbage og offentligt undskyldt for konklusionerne i den. 

Rapporten byggede nemlig på en – på det tidspunkt – banebrydende artikel i tidsskriftet Science, der for første gang gav et skøn på, hvor meget plastik, der ender i havet fra landsiden som følge af dårlig affaldshåndtering. Rapporten forholdt sig kun til den snævre definition af problemet, såsom hvilke ‘indgange’ plastik ender i havet fra. Hvad rapporten bl.a. ikke tog højde for, er de massive mængder plastikaffald, som i årevis er blevet eksporteret til asiatiske fra lande som USA, Europa og Japan. Noget de blev gjort opmærksomme på kort efter rapporten udkom af bl.a. NGO’er i de respektive lande, men som de afviste at forholde sig til.

Stemming the Tide udbredte en misvisende og skadelig fortælling om plastikforurening i havene ved at fokusere på fem øst- og sydøstasiatiske lande som de største bidragere af plastikforurening i havene globalt set. Ved at fokusere så snævert på en enkelt region i verden spredte vi en skadelig fortælling om, hvem der er ansvarlig for plastikforureningskrisen i havene – en fortælling, der ikke anerkender den store rolle, som udviklede lande, som vores eget, har spillet og fortsat spiller i forbindelse med at generere og eksportere affald til netop disse lande. Ved udelukkende at se på at minimere mængden af plastik, der kommer ind i havet, overså vi vigtige aspekter af skyld, lighed og sociale og miljømæssige uretfærdigheder, som er uløseligt forbundet med de vestlige landes bidrag til og ansvar for plastikforurening.

står der i Ocean Conservancy’s officielle undskyldning.

Desuden blev affaldsforbrænding fremhævet som en primær løsning på håndtering af plastikaffald i rapporten, hvilket Ocean Conservancy samtidig beklager. At fremme en klimabelastende og ubæredygtig løsning, fremfor reduktion, genbrug og genanvendelse, erkender de nu var dybt forfejlet.

Læs også: 13-årige Aeshnina Azzahra med appel til verdens ledere: Stop med at eksportere plastikaffald til Indonesien

Et narrativ som har domineret lige siden

Den skadelige fortælling om, at fem øst- og sydøstasiatiske lande skulle være de største bidragere til verdens plastikforurening har været den gængse måde at tale om problemet og affeje diskussioner herom lige siden. Verdens medier, industrier og politikere godtog lynhurtigt rapportens konklusioner, og har sidenhen benyttet den aktivt til at debattere problemet med plastikforurening – samtalen omkring løsningerne på problemet har samtidig taget afsæt heri.

Narrativet har forstærket den sociale uretfærdighed i forhold til de miljøproblemer, vi står overfor, og har i årevis bremset landenes progression, i forhold til at udvikle langsigtede løsninger på de udfordringer, de står over for. Rapporten gav de store vestlige forbrugerlande frikort til at fralægge sig alt ansvar for at producere, forbruge og eksportere eksplosive mængder af plastik. Og det er et narrativ, der har domineret lige siden. NGO’er i det globale syd har brugt de seneste syv år på påpege de store mangler og fejl i rapporten konklusioner, samt om at få rapporten tilbagetrukket, men uden held. Ikke før nu.

Dermed falder den offentlige undskyldning på et meget tørt sted, men skadevirkningerne fra rapportens fejlagtige konklusioner stikker dybt. Det er en fortælling, som andre aktører på området har kæmpet med at omskrive lige siden, og der kommer stadig til at gå lang tid før den vestlige verden fuldt ud forstår og accepterer, at de selv er kilden til en stor del af verdens plastikforurening. 

Samtidig med at Ocean Conservancy har trukket rapporten tilbage fra alle platforme, har de erstattet den med nyere peer-reviewed videnskab, der mere præcist kortlægger de globale roller og ansvarsområder – herunder også de vestlige nationers ansvar for at stoppe plastikforurening og de nødvendige holistiske løsninger, der er baseret på principperne omkring cirkulær økonomi.

Marjun Fuglø

Growth Hacker