Mere end 150 europæiske miljøorganisationer, herunder Plastic Change, har skrevet en samlet opfordring til EU’s leder Ursula von der Leyen, alle EU-kommissærer og alle miljøministre.

Plastic Change er medunderskriver, fordi vi er enige; vi har brug for, at EU sætter en stopper for opførelsen af flere nye forbrændingsanlæg. EU har i dag en overkapacitet af forbrændingsanlæg på 60 millioner tons.

De høje CO2-udledninger fra disse anlæg er på kollisionskurs med EU’s målsætninger om klimaneutralitet.

Det burde være en no-brainer

Forbrændingsanlæg er en direkte konsekvens af vores brug-og-smid-væk-kultur. Historisk skulle anlæggene afløse vores praksis med at hælde skraldet på lossepladser, og blev af mange set som en rigtig god løsning på det problem, fordi der ved forbrændingen kan skabes varme til fjernvarmesystemet og produceres strøm til elnettet.

Det har udviklingen i klimaforandringerne lavet afgørende om på. Forbrændingsanlæg forøger i alvorlig grad klimaforandringerne, blandt andet fordi vi brænder fossil plastik af. Et eksempel er Roskilde Forbrænding der ligesom de øvrige anlæg i Danmark, henter i gennemsnit 27 procent af deres energi til strøm og varme fra vores restaffald¹.

Udover restaffald, genererer forbrændingsanlæggene strøm og varme blandt andet ved forbrænding af træflis. Halvdelen importeres fra lande som Estland og Letland og resten kommer fra danske skove. Vurderingen er, at vi afbrænder tre gange mere træ, end hvad der er ressourcemæssigt forsvarligt².

Klimaloven bør føre til mindre plastik på forbrændingsanlæggene i Danmark

Vi er blevet klogere, men der er stadig store bump på vejen. Med affaldssorteringen og kravet i klimaloven om at 80% af plastikken skal ud af forbrændingen i 2030, ændrer sammensætningen af det, vi forbrænder, sig markant de kommende år.

I flere generationer har vores engangsplastik og tekstiler, med deres gode forbrændingsevner, fået sat godt fut i forbrændingsovnene rundt omkring i Danmark.

Nu hvor vi er i gang med at trække plastik og tekstiler ud af affaldsproduktionen, erstatter anlæggene tabet med blandt andet træ, der altså også skaber et CO₂-problem i fremtiden. Der skal alternativer til.

Power-to-X (Ptx) er ikke løsningen

Regeringen har satset markant på, at vi skal fange CO2’en fra forbrændingsanlæggene for enden af skorstenen med det såkaldte Power-to-X. Vi er alvorligt bekymrede for, at denne ”end-of-pipe” løsning, kommer til at betyde, at vi kan fortsætte vores høje forbrug og affaldsgenerering.

Filosofien bag er, at den ny teknologi kobles på for enden af skorstenen og så sejles den opfangne, flydende CO2 ud til de gamle, nu tomme oliefelter, og CO2’en pumpes derned³. Intet tyder på, at det lykkes at etablere teknologien på danske forbrændingsanlæg.

For eksempel har Amager Forbrænding lige mistet en stor medinvestor i at etablere PtX og projektet er gået i stå⁴. Investorerne kan ikke få den tryghed, der skal til for at løfte projekterne.

Det giver formentlig mening, at etablere PtX på store enkelte, højenergiintensive produktioner som cementproduktionen hos Aalborg Portland, men ikke på forbrændingsanlæggene⁵.

Sol, vind og geotermi

I fremtiden skal forbrændingsanlæggene omstilles. Vores fjernvarme og strøm skal komme fra vedvarende energikilder.

Vi er i gang i Danmark, men det går for langsomt med den omstilling, fordi vi ikke stiller nok vindmøller og solenergi op. Der er dog andre positive tiltag, for eksempel geotermi⁶.

I Århus og en række andre steder i landet arbejdes der på at trække varmt vand op fra undergrunden, en til to kilometer under os, og kommunen regner med, at tyve procent af fjernvarmen kan leveres af co2 neutral geotermisk varme⁷. Potentialet er stort i Danmark, en rigtig grøn succeshistorie.

Energi-dinosaurerne hører fortiden til

I fremtiden skal vi reducere vores forbrug med mindst to tredjedele, for at leve inden for de planetære grænser⁸. Vi har levet over budget og produceret alt for meget CO2 i Danmark og den øvrige vestlige verden.

Målet om forbrugsreduktion og de danske klimamål om mindre plastik i forbrændingen peger på en udvikling bort fra forbrænding i fremtiden. Det er nogle af de gode grunde til, at vi sammen med de mange europæiske miljøorganisationer, opfordrer EU-Kommissionen til at vedtage et moratorium – et fuldstændigt stop for at bygge nye forbrændingsanlæg.

Tiden og klimaforandringerne er løbet fra en teknologi, der engang blev set som smart – i dag er forbrændingsanlæg vor tids energi-dinosaurer.

Kilder:
1: CO₂-fangst er næste kapitel for affaldssektoren – ARGO vil fange 350.000 ton og levere inden 2030
2: Danmarks forbrug af biomasse bør halveres frem mod 2030
3: Et historisk CO2-lagringsprojekt har nået målstregen
4: CO₂-fangst
5: Power-to-X med grøn omtanke: Balance mellem acceleration og luftkasteller
6: Explainer: Hvad er geotermisk energi?
7: Fra 2025 får Aarhus varme fra jordens indre
8: Klima- og Omstillingsrådet: Vi bør reducere de danske forbrugsbaserede udledninger med mindst 83 procent

Henrik Beha Pedersen

Founder