Du har sikkert set plastik ligge i naturen og på vores gader og stræder. Det er et problem, fordi plastik er så slidstærk, at den ikke forsvinder når den ender i naturen (i modsætning af andre materialer som pap, træ, metal, keramik, glas, m.m. som med tiden bliver nedbrudt og indgår igen i naturens kredsløb).
Med tiden og under påvirkning af vind og vejr, bliver plastik desuden splittet op i mindre stykker og bliver til mikroplastik og nanoplastik, som kan spises af selv de mindste dyr (for eksempel små fisk) og optages af planter, og dermed forurene hele fødekæden.
Verdens samlede produktion af plastik er omkring 400 mio tons om året!
Du har sikkert hørt om klima-opvarmningen. Men vidste du, at plastik bidrager til opvarmningen?
Stort set al plastik (98%) er nemlig lavet af fossile brændstoffer, som olie og naturgas. Og disse indeholder rigtig store mængder drivhusgasser, som frigives, både når man brænder plastik af i forbrændingsanlæg og når man efterlader plastik på lossepladser eller i naturen.
Og så må vi ikke glemme al den co2, som bliver udledt, når vi producerer plastikprodukter og -emballager og transporterer dem til butikkerne og fra butikkerne til os forbrugere.
Plastik står for ca. 5% af verdens udledning af co2. Det lyder måske ikke af meget, men det er over to gange mere end alle fly i verden.
Det tredje problem handler om udtømning af Jordens ressourcer….
Omkring halvdelen af den plastik der bliver produceret er engangsplastik – altså produkter og emballager, der kun kan bruges én gang. For eksempel en takeawayboks med plastikgaffel og plastikkniv, en plastikhåndske på tankstationen, en vådserviette, en chipspose, det gule net omkring citronerne i supermarkedet, din flaske skolemælk eller en tube tandpasta
Et lag plastik………………………..
Et lag plastik mere………………………..
Et lag aluminium………………………………..
Et lag plastik……………………………………………..
Et lag pap…………………………………………………………
Et lag plastik……………………………………………………
Prøv at kigge på denne drikkekarton, og forestil dig alt det der skal til for at producere de forskellige dele – forskellige plastiktyper, aluminium, pap, lim, farver – og bringe dem til dig. Måske kommer den ovenikøbet hele vejen fra Kina? Og når du har drukket indholdet, bliver den bare smidt ud, og så skal der udvindes nye ressourcer for at producere en ny brik…
…det er kæmpe spild af ressourcer!
Den mest udbredte type engangsplastik i den danske natur er brugte cigaretfiltre.
Kan du huske ordene mikroplast og nanoplast?
Når plastik slides til mindre partikler, kan de trænge ind i vores kroppe.
enten via vores fødevarer (plastik kan for eksempel optages af planterne eller spises af de fisk, vi spiser)
vores drikkevarer (plastikflasker og -dunke kan afgive små plastikpartikler og nogle steder er der fundet plastik i postevandet)
og via den luft vi indånder (plastikpartiklerne i vores luft kommer bla. slitage af bildæk og fra slitage af vores syntetiske tekstiler – tøj, sofabetræk, gardiner, m.m.)
Det er ikke så længe siden, at nogle forskere fandt plastik i menneskers blod mennesker for første gang. Og de ved endnu ikke, hvad det betyder præcist for os. Men forsøg med fisk og mus viser, at plastik kan påvirke sundheden. Det er derfor en god idé at prøve at undgå mikroplastik i hverdagen.
FAQ: Få svar på mange flere spørgsmål omkring plastikproblemet i vores FAQ
