Lørdag den 19. september 2020 inviterer vi alle danskere til at rydde op sammen med mennesker over hele verden.

I Danmark går Plastic Change i spidsen for internationale World Cleanup Day. Vi afholder ikke selv nogle events, men opfordrer ALLE til at deltage, dér hvor de kan.

Vi vil ikke bare rydde op, men også engagere og mobilisere den danske befolkning til i fællesskab at gøre noget ved den stigende plastik forurening. Vi håber på at få både enkeltpersoner, familier, foreninger, virksomheder, supermarkeder og offentlige instanser med ombord på dagen. Alle er inviteret.

World Cleanup Day er en international dag, og det er derfor alles dag. Plastic Change afholder ikke nogle events, men vi er selv ude i vores eget lokalmiljø med venner og familie og rydde op. Vi ønsker at hjælpe alle så meget som muligt med information om dagen, hvad man kan gøre selv og fortælle om andre events rundt om i Danmark, som man kan tilslutte sig.

Vil du arrangere din egen strandoprydning på World Cleanup Day? Få vores oprydningsguide her.

logo-wcd-2019

Plastic Changer for en dag

Vi opfordrer derfor dig til at blive Plastic Changer for en dag. Du skal ikke melde dig til til os, men kan starte hjemmefra, i skoven ved vandet, hvor som helst med din egen pose til at samle vildfaren plastik og andet affald i.  Kombiner det eventuelt med en skovtur eller et grillparty sammen med andre.

Du kan også organisere en større oprydning, hvor du allierer dig med kommunens affalds team eller inviterer alle i nabolaget, løbeklubben, skoleklassen eller på arbejdspladsen med ud og rydde op. Gå eventuelt sammen med lokale medier og giv den fuld skrue.


”Sidste år deltog 179 lande i World Cleanup Day, der startede som en bevægelse i Estland for 10 år siden”

En plastikpose bliver til mange tons

For hver plastikpose, der bliver ryddet op, fjerner du i grove træk 20 gram plastik fra vores dyrebare natur. Det lyder måske ikke af meget, men hvis blot 5 procent af den danske befolkning samler bare én plastikpose op hver, fjerner vi allerede 5,7 ton plastikaffald fra naturen. Derfor hylder vi alle, der vil være med til at rydde op, idet hver person er med til at gøre en kæmpe forskel i kampen mod plastikforurening.

Følg med her

Følg med her på siden, hvor vi vil oplyse om større initiativer, som du måske kan blive en del af.
Skriv til os tid, sted m.m., hvis du selv organiserer en større indsamling: mfu@plasticchange.org

Billeder fra World Cleanup Day 2018