Plast_JydskeVestkyst.jpg

Meget snart kan vi stå med udfordringen, at der er mere plastik end fisk i havet

Plastik og plastemballage er en integreret og vigtig del af den globale økonomi, som samtidig medfører en række miljø- og sundhedsproblemer. Produktionen af plastik er eksploderet i løbet af de sidste 50 år, fra 15 mio. tons i 1964 til 311 mio. tons i 2014, og forventes at blive fordoblet igen over de næste 20 år: Plastics - The facts 2015.

 

Ifølge den seneste forskning af Jenna Jambeck fra University of Georgia, udledes der hvert år omkring 8 mio. tons affald i verdenshavene. Dette forventes at blive fordoblet i løbet af de næste ti år. Hvis vi fortsætter med at forurene havene med plastik, risikerer vi, at der en dag vil være mere plastik i verdenshavene end fisk. På denne baggrund erklærer FN, at plastikforureningen af havene er ”en fælles bekymring for menneskeheden”. 

Det er en stor dokumentations- og forskningsmæssig udfordring at bestemme omfanget og konsekvenserne af plastikforureningen. Plastic Change går forrest for at løse denne udfordring med en række projekter, blandt andre projektet MEGA DATA på Plastik i Havet

Plastik i havet – hvor kommer det fra?

Listen over kilder til plastik i havet er lang. Der er lavet analyser af, hvor meget de enkelte lande bidrager med, og der er lavet analyser af hvor meget plastik emballage der genbruges, afbrændes deponeres på land og ender i havet.

 

Plastikaffald ender i havet via mange forskellige ruter. FN's Miljøprogram og miljøorganisation UNEP vurderer i en rapport fra 2016, at globalt set, stammer 80% af det affald, som ender i havet, fra landbaserede aktiviteter, herunder:

  • Lossepladser
  • Industri
  • Udledninger fra stormflodsafløb
  • Ubehandlet spildevand 
  • Turisme

De resterende 20% kommer fra aktiviteter på havet, herunder:

  • Fiskeri
  • Containertransport
  • Færger og krydstogtskibe samt
  • offshore industri (olie- og gasplatforme)

Meget af dette plastik bliver med tiden nedbrudt til mikroplastik, men mikroplast udledes også til havet på andre måder, såsom fra tekstiler, vejdæk, maling med mere. Dette ved vi ikke meget om endnu.

I 2018 udarbejdede Miljøstyrelsen en rapport om viden om kilder til mikroplast er særdeles mangelfuld. Der lander dog hele tiden ny viden fra andre forskerne, og Plastic Change har også sat fokus på nogle af disse områder.

 

Eksempelvis fokuserer vi på, at der ifølge nyere forskning kan udledes op mod tyve millioner fibre fra en enkelt tøjvask. Læs mere om projektet Ocean Clean Wash, der involverer tøjindustrien. Vi beskriver også projektet under vores løsninger: Plastik i Tøj.

 

 

Hvis du vil vide mere, kan du læse vores OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL, for at få flere svar på plastikforurening og om vores organisation.

 

Du kan også hente vores print-ud brochure for at læse mere om hvem Plastic Change er og hvad vi laver.

Se denne korte video om plastikkens rejse ud i havet, og hvordan plastiksupper formes.

 

Vi du vide mere, kan du se hele den lærerige video: 

"En verden af plastik: Hvor bliver plastikken af". Den er en del af vores undervisningsmateriale i naturgeografi for gymnasieelever.

Hvad er udfordringen for miljøet?

Havpattedyr, fugle og fisk risikerer at dø, når de bliver viklet ind i gamle fiskenet, reb og plastikposer eller sluger plastikstykker, som kapsler og andre mindre dele. Blandt flere havfuglearter er det mere end 90 procent, der har plastik i maven. Hver fjerde danske sild har plastik i maven og selv i øl, vin og honning finder mikroplastik vej.

Plastik nedbrydes til mikroplastik, der defineres som plastik, der er mindre end 5mm stort.

I dag er der mikroplastik i mange muslinger og det kan skade deres evne til at reproducere sig. Den miljømæssige udfordring ved plastikaffald i havet er meget tydelig. FN anbefaler at vi nu handler ud fra et forsigtighedsprincip.

Forskerne ved stadig meget lidt om, hvorvidt mikroplastik kan medføre, at skadelige stoffer ophobes i fødekæden, og dermed om det kan udgøre en trussel for mennesker og økosystemerne. Det er derfor et område, der skal forskes langt mere i. Plastic Change har fokus på at skaffe data til denne dokumentation bl.a. igennem projektet Plastfrit Hav.

 

Plastiksuppe - ikke øer

Det er en myte, at der findes øer af plastik i verdenshavene. Der findes områder med høje koncentrationer af nedbrudt plastik i havene, de såkaldte gyres eller ”plastiksupper”.

Mikroplastikken samler sig på grund af havstrømmene i fem store supper i verdenshavene. Tilsammen udgør de et areal på størrelse med Afrika. Her er der en meget høj koncentration af nedbrudte partikler, som flyder lige under havoverfladen. Her kan være 6 gange så meget plastik som plankton.

Disse plastiksupper af affald opstår, fordi cirkulerende havstrømme suger affaldet ind mod midten, så det ikke kan komme væk igen. Plastic Change er med til at kortlægge koncentrationen af mikroplastik i verdenshavene gennem "Ekspedition plastik".