Ekspedition Plastic Change fandt plastiksuppe og ikke plastikøer i havet

Det estimeres, at der årligt på jordkloden udledes 8-10 millioner tons plastik i havet – svarende til én lastbilfuld i minuttet. Hvor bliver det af? Hvad er effekten af dette? Hvor fordeler plasten sig, og hvordan er situationen i og omkring det, som vi først troede var plastikøer, men som viste sig at være supper af plastik i verdenshavene?

Det er hvad vores Ekspedition Plastic Change har udforsket, siden den lagde ud fra Danmark i 2015 på sin jordomsejling og frem til 2018, hvor ekspeditionen blev afsluttet efter at have nået halvvejs rundt om jorden.

Skiftende besætninger på organisationens ekspeditionsskib har sammen med forskere dokumenteret og ved selvsyn kunnet informere om problemets omfang, og vi fik bekræftet, at der ikke er tale om plastikøer, som mange fejlagtigt har omtalt dem. En plastikø er derfor en forkert betegnelse, mens plastiksupper refererer til de områder i verdenshavene med den høje koncentration af større eller mindre stykker plastik og andet affald.

“Vi ved, at plastikken med havstrømmene ledes ind i fem primære plastiksupper, der tilsammen udgør et areal på størrelse med Afrika.”

De største plastiksupper fordeler sig med en i Det Indiske Ocean, to i det nordlige og sydlige Atlanterhav og to i det nordlige og sydlige Stillehav. Plastic Change har udforsket de to nordlige supper i henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet i tæt samarbejde med universiteter i Danmark samt USA. Desuden har vi taget prøver uden for supperne.

I så godt som alle prøver (med undtagelse af nogle få på vej til Fransk Polynesien) – både i verden og uden for plastiksupperne – har vi fundet større eller mindre mængder af mikroplastik.

Se denne korte video om hvordan plastiksupper opstår:

Alle data som Ekspedition Plastic Change har indhentet er blevet delt med det amerikanske institut 5Gyres, der samler data fra hele kloden. Det opgøres ved hjælp af modellering, hvordan plastikforureningen udvikler sig både i forhold til mængder og arealudbredelse.

Med på en del af Ekspedition Plastic Change var dokumentarist og fotograf Chris Jordan, der står bag en række kendte billeder af albatrosser med plastik i maven.

På alle dele af vores ekspeditioner har vi dokumenteret problematikken til brug for fremtidige videnskabelige artikler, debat- og feature artikler, blogs, foredrag, TV dokumentarer og undervisningsmaterialer. Et vigtigt formål med Ekspedition Plastic Change har netop været at skabe øget opmærksomhed omkring plastik forureningen i havene.

Se et kort over vores rute:

• 

• 

• 

Ekspedition Plastic Change i Danmark

Vi har også været rundt omkring i Danmark for at undersøge de danske farvande for plastik. Og der er plastik i det danske havvand. Det viser samtlige prøver fra Ekspedition Plastic Change i Danmark, der har undersøgt farvandene rundt om Sjælland i juni 2016.

Se afrapporteringen af resultaterne fra Ekspedition Plastic Change i Danmark her.

To år efter foretog vi i samarbejde med vores hollandske søsterorganisation By The Ocean We Unite endnu en ekspedition rundt i danske farvande, og bortset fra to prøver i Roskilde Fjord var der plastik i samtlige prøver. Læs hele rapporten her.

Sådan forsker vi i plastiksupperne

På Ekspedition Plastic Change forsker vi i omfang, typer og størrelserne af den plastik, der ligger i havene. Prøverne tages med  et specielt såkaldt manta trawl, for som indfanger plastik i havet. Med trawlet udtages ti cm. af havoverfladen på bestemte positioner og med en given hastighed. Tilsammen kan dette give os et estimat af, hvor meget plastik der er pr. kvadratkilometer i det pågældende område.

Det, vi kan sige med afsæt i den nuværende viden er, at det vi finder udgør helt ned til én procent af den plastik, der burde flyde i havoverfladerne, hvis man ser på de mængder, der udledes og plasttypernes densitet.

Prøverne sorteres i størrelser over og under fem millimeter, ligesom de typebestemmes i kategorier som plastskum, line, fragmenter med flere. Vi udtager også vandprøver for at se på de mindste partikler, ned til 20 mikrometer. Det er relevant for at kunne vurdere, i hvor høj grad plasten nedbrydes, og hvilke af havets organismer, der kan indtage plasten.

Vandprøverne indgår i et stort globalt datasæt over plastikforureningen. Sammen med blandt andre 5Gyres Institute i USA bliver resultaterne af forskningen udgivet i videnskabelige tidsskrifter, så politikerne kan få beviser for og bedre redskaber til at regulere plastikforureningen.

Vores ekspedition har fra 2015-2018 indsamlet prøver fra flere hundrede trawls, ofte i områder der ikke tidligere er udforsket for plastik. En af partnerne i dette projekt var det danske skib Nordkaperen, ejet af Troels Kløvedal, der på skibets sejlads fra Danmark til Grækenland i sommeren 2014 indsamlede prøver med trawl.

Se videoen: Sådan forsker Plastic Change på åbent hav: