Mennesker med mikroplast i maven

“Det overrasker mig egentlig ikke, at forskere nu har fundet mikroplast i menneskers afføring. Det er et tegn på, at plastik er kommet ud af kontrol".

 

Sådan lyder kommentarer fra Henrik Beha Pedersen, stifter af Plastic Change, til resultatet af et pilotprojekt lavet af forskere fra Medizinische Universität Wien, der til deres overraskelse fandt mikroplast i afføringen hos samtlige otte testpersoner fra otte vidt forskellige lande.

Ifølge New York Times fandt forskerne i snit 20 plastikpartikler pr. ti gram afføring. Det svarer til, at et menneske udskiller 400-800 partikler om dagen.

 

 

 

Prøverne blev taget i Finland, Italien, Japan, Holland, Polen, Rusland, England og Østrig, og der var større og mindre partikler af mikroplastik i alle prøver.

 

”Det er plastik i vores havsalt, i fisk, skalddyr, honning og øl, som vi spiser og drikker. Så selvfølgelig får vi det også ned i maven,” siger Henrik Beha Pedersen. Endnu har ingen forskere påvist, at indtagelse af plastik er farligt for mennesker, men i Plastic Change er vi bekymrede for, at menneskers mavesyre er med til at frigive farlige kemiske stoffer, som er forbundet med plastik.

 

Forskerne bag studiet sigter nu efter at lave et mere omfattende studie af forekomsten af mikroplast i mennesker. ”Spørgsmålet er, om vi behøver at vide mere for at handle på problemet. Herhjemme har vi ventet i alt for lang tid på en plasthandlingsplan fra miljøministeriet. Vi kan ikke vente længere. Vi skal i gang med at reducere vores forbrug af plastik nu,” fastslår Henrik Beha Pedersen. 

 

Læs The New York Times artikel her