Flasken for livet gør op med brug-og-smid-væk

Henrik Beha Pedersens TEDx Talk ”My Bottle for Life” er nu tilgængelig for alle

 

Stifter af Plastic Change, Henrik Beha Pedersen, har sin egen drikkedunk, som han har med sig overalt. Hvis han havde købt en ny plastikflaske hver dag, ville han bruge 25.000 flasker i sin levetid. Det er mange flasker.

 

My Bottle for Life er både titlen og udgangspunktet for hans TEDx Talk i Zizhu Park i Shanghai, som nu kan ses af alle. 

Se TEDx-videoen lige her:

 

 

 

”For mig er min drikkedunk et symbol på, hvordan vi som forbrugere let kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid ved at handle på et personligt plan. Det er en global besked i en flaske – message in a bottle - som vi har brug for, hvis vi skal reducere forbruget af plastik,” fastslår Henrik Beha Pedersen i talen, der nu bliver set og hørt over hele kloden.  

 

”Samtidig er My Bottle for Life et signal til regeringer og industri om, at vi som borgere er klar til at tage vores del af ansvaret, og så må de også tage deres for at få nedsat det vanvittige forbrug plastik, ” siger han.

 

Flasken for livet skal ses som en ide, der kan overføres på mange andre produkter. Hvad med en kaffekop for livet, en indkøbspose for livet, osv.? Kvalitet og holdbarhed i stedet for brug-og-smid-væk!

 

Hvert eneste minut producerer vi en million plastikflasker. Hvis alle mennesker i verden droppede engangsflasker og i stedet for anskaffede sig en personlig drikkedunk, der kunne holde hele livet, kunne vi spare verden for milliarder og milliarder af engangsplastikflasker. Vi ville spare havet for en masse plastik, spare store mængder af olie, og det ville have en positiv effekt på klimaet, at vi ikke brænder plastik af i den sidste ende, når flaskerne er brugt.