Er du vores nye politiske studentermedhjælper i kampen mod plastikforurening?

Brænder du for at stoppe den stigende plastikforurening og at arbejde for en radikal forandring af samfundet i en grønnere retning? Kan du sætte dig ind i komplekse problemstillinger og selvstændigt drive projekter, og vil du være med til at løfte Plastic Changes politiske dagsordner? Så er du måske vores nye politiske studentermedhjælper. 

I Plastic Change arbejder vi for en verden uden plastikforurening ved at fokusere på løsninger, der reducerer produktion og forbrug af plastik i Danmark og internationalt. Vi tror på, at forandringen skal ske via målrettede indsatser mod civilsamfund, industriaktører og gennem politisk interessevaretagelse. Der sker i disse år meget på det politiske område, og vi ønsker at styrke vores indsats på den politiske front.

Du vil indgå i tæt samarbejde med vores politiske chef og herved bidrage til at understøtte vores politiske mærkesager. Du vil også skulle samarbejde med vores øvrige dygtige fagmedarbejdere inden for blandt andet kommunikation, kampagner og det miljøfaglige område. 

Arbejdssted

Læderstræde 20, 1201 København

Ansøgningsfrist

29. september 2023

Yderligere oplysninger

Strategisk Direktør Anne Aittomaki

Mail: aa@plasticchange.org
Tlf: 26142070

Dine opgaver

Din rolle vil være central i arbejdet med at udarbejde høringssvar, politiske baggrundspapirer og præsentationer på et forskningsbaseret vidensgrundlag. Du vil også skulle bidrage med research og politikudvikling, og du vil løbende komme i berøring med politik og lovgivning i både Danmark, EU og globalt på FN-niveau. 

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • At bistå vores politiske arbejde, herunder politikudvikling og udarbejdelse af baggrundsnotater og høringssvar.
  • At gennemgå udkast til lovgivning, politiske aftaler, udspil og ny forskning.
  • At hjælpe med planlægning og afvikling af Plastic Changes deltagelse i eksterne events som Folkemødet på Bornholm og World Cleanup Day.
  • Større analyse- og researchopgaver, som indgår i fundamentet for vores politiske arbejde.
  • Løbende ad hoc-opgaver, der er med til at sikre glidende hverdag på vores kontor.

Hvem er du

Vi leder efter en politisk student, som brænder for at arbejde med ambitiøs grøn omstilling, er analytisk stærk og en ørn til at researche. Du kan arbejde selvstændigt, grundigt og systematisk, og du er åben for at hverdagen på vores kontor til tider kan være omskiftelig, da den blandt andet afhænger af den politiske dagsorden. Vi lægger vægt på, at du er en god formidler, især på skrift. Du skal have gode samarbejdsevner og være en teamplayer.  

Det er et plus, hvis du har erfaring med politisk interessevaretagelse, det parlamentariske arbejde på Christiansborg eller fra et ministerium fra tidligere jobs eller praktik.

Vi kan tilbyde

  • Et hyggeligt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden i en travl hverdag, og hvor vi vægter det sociale fællesskab og sammenhold meget højt.
  • En dynamisk og ung organisation i udvikling med kort vej fra idé til handling.
  • Et ambitiøst og tværfagligt team med forskellige fagligheder.
  • Stor fleksibilitet og indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde.
  • En rummelig og nysgerrig arbejdsform, hvor vi gerne lytter til dine idéer og tanker.
  • En lækker vegetarisk frokostordning.

Praktisk info

Stillingen er på 15 timer ugentligt inkl. frokostpause, og vi er naturligvis fleksible med tilrettelæggelsen af arbejdet i forhold til eksamener, ferier, mv.

Arbejdsstedet er vores kontor i Læderstræde 20 i Indre København, hvor vi deler hverdagen med en række andre aktører, der arbejder med den grønne dagsorden. 

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning samt CV. 

Ansøgningen sendes til strategisk direktør Anne Aittomaki på mail til aa@plasticchange.org med emnelinjen: ”Politisk studentermedhjælper”.

Ansøgningsfrist: Den 29. september 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte strategisk direktør Anne Aittomaki på tlf. 26142070.

Vi indkalder kandidater til samtale umiddelbart efter ansøgningsfristen og sigter mod at ansætte med opstart snarest muligt. 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset kønsidentitet, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Hvem er vi?

Plastic Change er en dansk miljøorganisation, som blev stiftet 2014, og vi har siden været med til at sætte plastikproblematikken på dagsordenen – både herhjemme og i udlandet.
Du kan læse mere om organisationen og vores arbejde: https://plasticchange.dk/