Dokumentation

Plastiktyper: Konventionel plastik, bioplastik og bionedbrydelig plastik

Mange tror at bioplastik og bionedbrydelig plastik løser plastikproblemerne. Så enkelt er det desværre ikke, da der er vigtige forbehold og problematikker omkring af både biobaseret og bionedbrydeligt plastik, som det kan være meget kompliceret at sætte sig ind i. Her kan du læse om fordele og ulemper ved at anvende begge typer bioplastik, samt se hvad vi anbefaler dig at gøre.

Der findes overordnet set fire typer plastik:

  • Ikke-bionedbrydelig plastik – også kaldet konventionel plastik.
  • Ikke-bionedbrydelig bioplastik
  • Bionedbrydelig plastik
  • Bionedbrydelig bioplastik

plastikgrafik_plastiktyper: bioplastik og bionedbrydelig plastik

Herover kan du se forskellen på de overordnede fire typer plastik, der hver især indeholder flere underkategorier. Den vandrette streg deler plastiktyperne ind i det der er biobaseret og det der ikke er biobaseret, den lodrette streg skelner mellem bionedbrydeligt/komposterbart og ikke-bionedbrydeligt plastik.

Traditionel plast: Ikke-bionedbrydelig plastik

Traditionel, ikke-bionedbrydeligt plastik kaldes også konventionel plastik, og er den plastik som vi typisk kender og bruger. Den er lavet af fossile brændstoffer, såsom råolie. Derudover tilsættes blandt andet cellulose, kul, naturgas, salt og en række kemikalier for at give plastikken særlige egenskaber. Konventionel plastik bliver fremstillet syntetisk ved, at små kulstof-molekyler sammensættes til lange kulstofkæder, som kaldes syntetiske polymerer.

Se den korte video om hvordan man fremstiller plastik:

Bioplastik vs. konventionel plastik

Bioplastik er fremstillet af kulstof fra plantemateriale, også kaldet biomasse, f.eks. sukker, majs eller stivelse. Det er altså ikke lavet af råolie, som den konventionelle plastik. Men den er præcis lige så stærk og ikke-bedbrydelig som konventionel plastik. Termen “bioplastik” (eller biobaseret plastik) handler udelukkende om, hvad plastikken er lavet af.

Hvad er fordelen ved bioplastik?

En fordel ved bioplastik er, at det er godt for CO2-regnskabet, at bruge plantemateriale fremfor råolie. Når planter dyrkes til fremstillingen af bioplastik, så optages der CO2 fra atmosfæren, og når bioplastikken senere afbrændes udledes der kun den CO2, som planten har optaget. Bioplastik er dog samlet set kun CO2-neutralt, hvis den energi, der skal bruges til at fremstille bioplastikken, også er baseret på fornybare ressourcer. Det gælder f.eks. ved transporten af bioplastikken. I dag bruger man stadig i høj grad fossile brændstoffer til fremstilling og transport af bioplastik, og man kan derfor ikke betegne bioplastik som fuldstændig CO2-neutralt. Men bioplastikken udleder væsentlig mindre CO2 end konventionel plastik.

En anden fordel ved bioplastik er dens kemiske struktur, der gør det muligt at omsmelte og genanvende den til nye plastprodukter, præcis som man kan med konventionel plastik. De to plasttypers kemiske strukturer er faktisk identiske. Muligheden for omsmeltning til nye produkter gør bioplastikken til et godt materiale ift. bæredygtig brug af plastik – selvfølgelig med den forudsætning, at det ikke havner i naturen. Og med det forbehold, at det er lavet af planterester fra f.eks. fødevareproduktionen, frem for at være primærproduceret til plastikproduktion.

Hvilke ulemper er der ved bioplastik?

Den store ulempe ved bioplastik er, at termen er kan misforstås og lede til at man tror, at bioplastikken kan nedbrydes i naturen, fordi det er lavet at plantemateriale. Dette er desværre langt fra tilfældet sådan helt generelt.

Bioplastik nedbrydes ikke nødvendigvis biologisk, hvis det er landet i naturen. Det med nedbrydeligheden er en helt anden del af ligningen. Bioplastik er i udgangspunktet præcis lige så svært nedbrydeligt som konventionel plastik, fordi den har samme kemiske struktur. Både den konventionelle og den biobaserede plastik er fremstillet til at holde længe og dermed til, at naturlige mikroorganismer IKKE kan nedbryde dem, hvorfor de heller ikke kan komposteres.

Endnu en ulempe ved bioplastik er, at dyrkning af materiale til produktionen af den kan optage plads som kunne have været brugt til dyrkning af fødevarer. Bæredygtigheden af bioplastik afhænger derfor af hvad den laves af – og den er størst, hvis bioplastikken laves af planterester eller anden biomasserest fra produktion af f.eks. fødevarer.


Genanvendelse af plast og bioplastik - Ivar Jensen

Bionedbrydelig plastik vs. ikke-bionedbrydelig plastik

Når man taler om bionedbrydelig plastik (eller komposterbar plastik) handler det om, at plastikken biologisk set kan nedbrydes eller komposteres – og ikke om, hvad den er lavet af. Bionedbrydelig plastik kan være fremstillet af både fossile brændstoffer og plantemasse. Sidstnævnte kaldes også bionedbrydelig bioplastik.

Bionedbrydelig bioplastik er fremstillet sådan, at særlige mikroorganismer kan nedbryde plastikken til organisk materiale, vand, CO2 og evt., methan. Den mest udbredte type bionedbrydeligt bioplastik er PLA (polylactid acid), som er baseret på mælkesyre. Dog kan PLA ikke tåle så meget varme og fugt, før materialet mister sin form, og det begrænser dets anvendelighed.

“Bionedbrydelig” plastik kan kun nedbrydes under helt særlige forhold

Bionedbrydeligt plastik nedbrydes ved kompostering. Ved kompostering fremskynder og styrer man nedbrydningen af organisk materiale på forskellig måde – og med forskellig effektivitet. Nedbrydning ved kompostering sker ved hjælp af mikroorganismer, såsom bakterier og svampe, i samspil med en række helt særlige fysiske forhold, som f.eks. ilt, lys, fugtighed og temperatur. Disse særlige forhold findes ikke mange steder ude i naturen, og kompostering af bionedbrydeligt plastik kræver derfor særlige komposteringsanlæg, hvor der er styr på temperatur, ilt, lys, fugtighed, samt på koncentration af mikroorganismer. Bionedbrydeligt plastik forsvinder ikke – eller kun meget langsomt – hvis det smides i naturen, eller i en almindeligt have-kompost.

Kort levetid

En ulempe ved bionedbrydelig plastik er, at det er mindre holdbart og går lettere i stykker. Det er derfor ikke velegnet til produkter, der kræver en længere levetid.

Genanvendelse af bionedbrydelig plastik

Endnu en ulempe ved bionedbrydelig plastik er, at det ikke kan genanvendes på traditionel vis, fordi det jo er lavet til at kunne nedbrydes. Derfor skaber den bionedbrydelige plastik problemer, hvis det bliver blandet sammen med plastik der skal bruges til genanvendelse. Bionedbrydelig plastik kan ligefrem ødelægge eller reducere genanvendelsen af andre plasttyper. Effektiv genanvendelse af plastik handler om ikke at blande forskellige plastiktyper sammen og om slet ikke at blande bionedbrydelig plastik sammen med det der skal genanvendes. Men fordi plastiktyperne er svære at skeldne fra hinanden, er det en svær, måske næsten umulig, opgave for forbrugerne at sortere disse korrekt. Indtil løsninger for denne sorteringsopgaver er fundet, mener vi at bionedbrydelig plastik er en dårlig løsning på plastikproblematikken.

Certificeringer/mærker til bionedbrydelig plastik

I EU findes der to certificeringer for bionedbrydelig plastik, én for emballage og én for al anden plastik. For at kunne få certifikatet skal 90% af plastikproduktet være nedbrudt til organisk materiale, vand, CO2 og/eller methan på 6 måneder.

Begge standarder er baseret på nedbrydning under de forhold, der kan opnås i industrielle komposteringsanlæg og som kun sjældent vil kunne opnås ved hjemmekompostering. De to certificeringer kræver forskellige temperaturer, for at nedbrydningsprocessen kan foregå.

Nogle lande og private firmaer har lavet certificeringer for komposterbart plastik, der kan nedbrydes i hjemmekomposten som f.eks. OK Compost Home-mærket. Men det gælder kun serien “Home”, – resten af OK Compost certificeringerne kræver stadig industrielle anlæg.

Komposterpar eller bionedbrydeligt plastik nedbrydes ikke i naturen

Som ansvarlig forbruger er det vigtigt at gøre sig klart, om det materiale man vil kompostere er nedbrydeligt i hjemmekomposten eller om det kun er industrielt nedbrydeligt, inden man skiller sig af med det. Ingen af de certificeringer, der nævnes i ovenstående afsnit, sikrer, at plastikken er nedbrydelig i naturen, som f.eks. i grøftekanten eller i havet. Det siger sig selv, at der er store forskelle i naturen når det gælder de forhold, som har betydning for bionedbrydeligheden af plastik.
Afhængig af tilstedeværelsen af mikroorganismer, såsom bakterier og svampe, iltniveau, lysniveau, fugtighd og temperatur, kan det tage kortere eller meget lang tid, før bionedbrydeligt plastik er nedbrudt i naturen. Og tager det lang tid, kan den bionedbrydelige plastik nå at gøre stor skade.

Se mere om certificeringer af komposterbart plastik her:

European-bioplastics.org
Okcompost.be

OXO-nedbrydeligt plastik

Oxo-nedbrydelig plastik er en forholdsvis ny type plastik, som nogle steder i verden har fået stor opmærksomhed. Det er fremstillet sådan at ilt (heraf ordet ‘oxo’) kan bryde kulstof-forbindelserne i de lange plast-polymerkæder.

Der er desværre mange, der tror, at denne plasttype kan nedbrydes fuldstændigt i naturen. Det er ikke tilfældet. Oxo-nedbrydelig plastik nedbrydes i første omgang til mindre stykker plastik og i stedet blive til mikroplastik. Denne mikroplastik kan ende steder i miljøet, hvor iltmængden er lav, hvilket forsinker eller stopper nedbrydningsprocessen. I sidste ende vil oxo-nedbrydelig plastik formentlig skabe en ophobning af mikroplastik i miljøet. Derfor er oxo-nedbrydelig plastik en dårlig løsning på plastproblematikken. Derfor stemte EU-Parlamentet i 2018 et lovforslag igennem, der forbyder produktion og salg af oxo-plastik