Artikler

Plastik rimer på biodiversitetskrise

Plastik ude af kontrol påfører vores natur kombinerede, strukturelle og systemiske ”masse-effekter”

Mange får græskarsuppen galt i halsen, når snakken handler om biodiversitet. Det der brede ord, der i al sin kompleksitet dækker over, at vi har en sund natur i balance.

Biodiversitet handler om at holde orden på grundlaget for et mangfoldigt liv og sikre, at der på det strukturelle og systemiske plan er de afgørende forudsætninger for en alsidig natur, der fortsat kan levere en lang række af gratis økosystem-services for os mennesker. Vi oplever nu en biodiversitetskrise med kraftig tilbagegang i antallet af arter. Emnet er så alvorligt for den nye regering, at det står højt på ønskelisten i det vedtagne forståelsespapir mellem regeringens parter. Så højt, at regeringen nu samler partnere i Danmark for at få input til en biodiversitetspakke, der skal forbedre rammerne for naturen i Danmark. Det ser vi frem til, og dette indlæg svarer op til dette initiativ på, hvordan plastikforureningen har indflydelse på biodiversiteten.

Det kan alt sammen virke højtflyvende og fjernt i en travl hverdag. Det er det ikke. Det er uhyre konkret, for vi har allerede udledt 100 millioner tons plastik til havene. Det handler blandt andet om plastik og de omfattende konsekvenser, vores overforbrug og misbrug af dette ellers udemærkede materiale har påført vores natur og vil gøre det i hundredevis af år fremover. En udvikling der har kombinerede, strukturelle og systemiske ”masse-effekter”.

Effekterne af plastikforureningen er strukturelt betingede. Vi har ladet markedet regulere produktionen af plastik, og også hvordan vi håndterer plastik efter brug. Resultatet er, at kun 9% af den plastik, der er produceret globalt, genanvendes og forsvindende lidt genbruges. Størst er problemet med engangsplastik. Årligt forurener vi mennesker vores have med 10 millioner tons plastik og fortsætter vi som nu, er det tal steget til 40 millioner tons plastik i 2050. Det er et strukturelt problem i vores produktion og den måde, vi har indrettet vores marked på. En struktur kun politikerne for alvor kan ændre. Ingen enkelt borger eller enkelt industri kan gøre op med denne strukturelle indvirkning på biodiversiteten. Så det er glædeligt, at den nuværende regering har plastikforureningen som topprioritet, og nu skal vi have koblet plastikproblematikken til biodiversitetskrisen.


Henrik Beha Pedersen i selskab med miljøminister Lea Wermelin

Indvirkningen er kombineret og systemisk. Plastik har kombinerede afledte miljøeffekter på naturgrundlaget, både direkte på grund af plastiks destruerende effekter på dyrelivet, når dyr fanges og forstoppes i plastik, men så sandelig også indirekte via den CO2 udledning, der følger med afbrænding og nedbrydning af plastik. Det stopper ikke der. Ifølge CIEL fortsætter plastik med at udlede drivhusgasser til miljøet, når det ender i havet og nedbrydes til mindre stykker. Forskning tyder på, at planktons evne til at fiksere CO2 hæmmes af plastik i havet, og det kan potentielt forårsage voldsomme forstyrrelser i jordens vigtigste kulstof reservoir – havet. Således handler plastikforurening ikke kun om konsekvenser for havdyr og således biodiversiteten – vores stigende produktion og overforbrug af plastik har en reel påvirkning på de globale klimaforandringer. Fortsætter vi ”business as usual”, vil de samlede drivhusgasudledninger fra plastik i løbet af 2015-2050 udgøre op til 13% af det globale kulstofbudget. 

Plastikforureningens effekter på biodiversiteten er systemiske. Hele økosystemer påvirkes. Ingen økologiske systemer går fri. Til lands, til vands og i luften finder vi plastik, lige meget hvor vi leder. På Plastic Change’ Ekspedition plastik fra Danmark til Indonesien, fandt vi mikroplastik hver eneste dag, vi trawlede på havoverfladen, på nær to dage i det mest fjerne havområde mellem Hawaii og Marquesas øerne. Luft, vand og dyr transporterer mikroplastik til de fjerneste og dybeste levesteder, og bestande rammes. Fra polerne til de dybeste steder på havbunden. Lige nu har 95% af fuglearten malemukker plastik i maven, korallerne indtager mikroplastik, og havfuglenes bestande er generelt pressede. Albatrosserne giver deres plastik-fyldte føde videre til deres unger, der kan have svært ved at lette på deres første flyvetur, simpelthen fordi de er for tunge af den plastik, de har indtaget. Herhjemme finder vi plastik i hver tredje sild, og kilderne er omfattende, for vi har ikke styr på den mikroplastik, der bringes ud med slam, styr på plastik fra vores kunststofbaner, styr på ulovlig eksport af vores forbrugte plastik til fjerne lande, der ikke kan håndtere vores lavkvalitetsaffald og ender med at dumpe det i naturen, floder og havet.

Med plastik fører der afledte kemiske effekter. De mange skadelige kemikalier i plastikken i form af hormonforstyrrende stoffer, flammehæmmere, tungmetaller, solfiltre og farvestoffer mm, påvirker de enkelte dyrearter og rammer bredt i økosystemernes bæredygtighed.

Hvis vi for alvor skal tage livtag med plastikforureningens kombinerede, strukturelle og systemiske ”masseeffekter”, har vi brug for modige og visionære politikere, der tør gentænke vores systemer og lede vejen mod det affaldsfrie samfund – hvor plastikforbruget reduceres, hvor vi i smarte systemer genbruger plastik, og hvor den del, der ikke kan genbruges længere, er designet til genanvendelse. Det starter med, at vi anerkender plastiks omfattende andel i biodiversitetskrisen.