Det fleste danskere er i dag klar over, at plastik er et stort miljøproblem, men de færreste ved, at plastikkrisen og klimakrisen fundamentalt hænger sammen.

Når der tales om klimaforandringer, henvises vores tanker ofte til kulindustrien, kraftværker, flyrejser, oksekød, biltransport mv.. Sjældent bliver plastik koblet til klimadebatten. Det er en stor fejl, og nu skal vi forklare hvorfor. Plastik og klima hænger nemlig uløseligt sammen. Først og fremmest fordi 99% af alt plastik er lavet af olie eller naturgas.

Plastik bliver typisk fremstillet af råolie – altså fossile brændstoffer. Hertil tilsættes en lang række kemikalier, såkaldte additiver, hvoraf nogle er skadelige. Lige nu går 6% af det globale olieforbrug til produktionen af plastik. Det svarer til olieforbruget af den globale luftfartssektor blandt andet flyrejser. Så i realiteten burde plastik og plastikaftrykket i form af CO₂-udledninger blive sidestillet på højde med flytransport – og dermed også noget som vi bør begrænse brugen af, for at få CO₂-udledningen ned. 

Faktisk er plastik på vej til at blive et større klimaproblem end kul. Ifølge Center for International Environmental Law (CIEL) vil den globale plastikproduktion udlede hele 56 gigatons drivhusgasser i 2050. Det svarer til mere end 10% af det tilbageværende CO₂-budget, hvis man følger FN’s klimapanel IPCC’s anbefaling om at holde de globale temperaturstigninger under 1,5 grader. Eller sagt på en anden måde: hvis produktionen bliver ved med at stige anslås det, at hele 20% af det samlede globale olieforbrug vil gå til plastik i 2050. Med disse fremskrivninger vil havets plastikforurening firedobles i 2050, nogle marine arter vil uddø, og mange følsomme økosystemer som koralrev og mangrovesumpe vil blive uopretteligt beskadiget, viser en nylig undersøgelse fra WWF.

Plastik bidrager til klimaforandringer fra det bliver skabt, til det ender som affald

Nogle gange endda længere end det; når det ender i hav og natur. Som nævnt, så er det meste plastik primært lavet af råolie. Det efterlader derfor et CO₂-aftryk, når:

1) der udvindes fossile brændsler

2) råstofferne forarbejdes

3) det omsmeltes til små plastik pellets (som udgør det materiale, alle plastikprodukter laves af)

4) der produceres plastikprodukter, uanset om det er et stykke legetøj eller en engangsemballage om din agurk

5) vi er færdige med at bruge produktet, og det skal affaldhåndteres enten ved genanvendelse, eller når det brændes af

Faktisk viser nyere forskning, at plastik, der ender i naturen, også bidrager til menneskeskabte klimaforandringer ved at afgive CO₂ og metan, når det udsættes for sollys, vind og havstrøm og langsomt bliver nedbrudt. Dertil er der al transport (både til lands og til vands) mellem alle de ovennævnte led, som også er en stor bidrager til klimaforandringer. 

Så plastik og klima er derfor to forbundne størrelser på flere niveauer. I takt med at der er øget fokus på klimaforandringer og omlægningen fra fossile brændsler til en grøn transformation i bl.a. transportsektoren og varmeforsyninger, har olieindustrien også været nødsaget til at omlægge deres forretning. I takt med at de ikke (og på sigt) i samme grad kan afsætte olien til f.eks. transportsektoren, har de investeret massive summer i at bygge og udvide petrokemikaliefabrikker til plastikindustrien, som den ‘nye’ store aftager af olien.

Affaldsbehandling af plastik kræver enorme mængder CO₂

Uanset hvilken form for affaldsbehandling der er tale om, kræver det energi og udleder drivhusgasser. Det er dog forskelligt, hvor store mængder CO₂ der udledes, afhængig af hvilken affaldsbehandling man benytter sig af; hvad end det er affaldsforbrænding, genanvendelse, deponi eller genbrug. Ifølge Center for International Environmental Law (CIEL) udgør plastemballage 40% af plastikproduktionen, og er primært engangsplastik. Heraf står afbrænding for 20,6% af plastikemballagen; 31% ender på deponi; 20,6% bliver sendt til genanvendelse, hvoraf det er meget uvist hvor mange procent, der reelt bliver genanvendt; og hele 27,8% går under ‘ubehandlet’, som dækker over åben afbrænding af plastik, forbrænding uden energiudnyttelse eller anden praksis, som er udbredt og vanskelig at kvantificere. De globale emissioner fra afbrænding af denne type plastikaffald var i 2015 i alt omtrent 16 millioner tons CO₂, så mængden af energi, der går på affaldsbehandling, er enorm. 

Men selvom plastik er blevet affaldshåndteret, stopper det ikke nødvendigvis med at have en påvirkning på kloden. Som tidligere nævnt, så udleder plastik på deponi også både både metan og CO₂. Ligesom plastik der ender i naturen påvirker økosystemerne i f.eks. Arktis eller under havets overflade negativt, og dermed også bidrager til klimaforandringer og tab af biodiversitet.

Jo mindre affald vi generer, desto bedre er det for kloden. Derfor er det vigtigt, at vi først og fremmest reducerer mængden af affald til at begynde med.

Reduktion og genbrug af ressourcer

Klimapåvirkning skal tænkes ind i alle dele og beslutninger af af plastikkens produktionskæde, og vi bliver nødt til at holde op med tankeløst at masseproducere engangsplastik. Vi skal i langt højere grad betragte plastik som en knap ressource, hvor vi skal prioritere anvendelsen af plastik til nødvendige brugsformer inden for sundhed, byggeri og transport mv.. 

Et godt og konkret eksempel på hvordan man kan minimere sit engangsbrug til gavn for både klima og ressourcer er på akutafdelingen på Regionhospitalet Randers, der i forbindelse med den kommunale klimaindsats skal sænke CO₂-forbruget med 70%. Her har afdelingen helt konkret valgt – som ét af en række klimahandlinger – at reducere forbruget af engangsservice som paptallerkener og plastickrus. De op imod 140.000 engangskopper, som bliver brugt på afdelingen, bliver således skiftet ud med almindelige (genbrugelige) porcelæn eller keramik kopper, som blot skal vaskes op efter brug. Det er blot ét eksempel på, hvordan man kan tænke klimaindsatser og mindre (plastik)forbrug sammen. 

I en rapport fra december 2020 fastslås det, at genbrugelige emballager er op til 85% mere klimavenlige end engangsemballager, så der er gode råd at hente til at nedsænke klimaaftrykket, når det kommer til plastikforbrug. For ligesom med andre dele af klimakrisen handler problemet med plastik om, at vi skal til at producere og forbruge mindre engangsplastik og henholde vores brug af plastik til nødvendige brugsformer samt omstille engangsbrug til genbrug.