Nyheder

Cigaretskod er fulde af plastik

Hvert år havner omtrent 4,5 billioner cigaretskod i naturen på verdensplan. Det er i så store mængder, at de er nummer et på top-10 listen over affald smidt i naturen. For i modsætning til, hvad mange rygere måske tror, så forgår cigaretskod ikke hurtigt, når de lander i naturen.

Cigaretfiltrene indeholder små fibre bestående af cellulose acetat, et semisyntetisk materiale, og dermed en type plastik, som er adskillige år om at blive nedbrudt. Hvad konsekvenserne er for mennesker og dyr, er der ingen, der med sikkerhed kan sige, eftersom der findes meget lidt forskning om mikroplast i naturen. Derfor er det også begrænset, hvad der findes af viden om lige præcis cigaretskods effekt på miljøet.

Men vi ved, at plastik ikke bliver nedbrudt biologisk, og at det kan have både fysiske og kemiske effekter på dyr. F.eks. kan de små fibre af plast blive optaget i skaldyr, muslinger, fisk og små organismer, og det betyder, at de gennem fødekæden også kan finde vej til mennesker. Og når der er så mange cigaretskod, der i nogle tilfælde går i ét med sine omgivelser givet dets farve, kan det have en stor negativ påvirkning på organismer og økosystemer, fordi dyr indtager dem direkte eller de små plastfibre, som de udskiller over tid.

Miljøministeriet sætter fokus med skodkampagne

I årevis har cigaretskod toppet listen over affald fundet i naturen. Det viser den årlige rapport fra Ocean Conservancy & International Coastal Cleanup. Også i Plastic Changes egne observationer over affald ved Roskilde Fjord, ligger cigaretskod i toppen.

Senest har Miljøministeriet også gået ind i debatten ved at lancere kampagnen Skodfrit Danmark. Henover sommeren 2020 har en kunstinstallation af kæmpeskodder ligget på Amager Strandpark, derefter rykket til Islands Brygge og er nu på danmarksturné. Plastic Change bød, sammen med Miljøministeriet og Skodbevægelsen, kampagnen velkommen, da den flyttede ind på Bryggen i midten af august 2020. Det gjorde vi ved at holde en fælles oprydning imellem de solbadende danskere, hvor miljøminister Lea Wemelin også deltog. Kampagnen er sat i søen for at stille tobaksindustrien til ansvar i denne problematik med skod.

10.000+ cigaretskod indsamlet på et areal på størrelse med en fodboldbane

Ugen efter indflytningen af #SkodfritDanmark-kampagnen afholdt Plastic Change og Skodbevægelsen endnu en skodindsamling på plænen. På under to timer samlede 26 frivillige skodindsamlere, store som små, langt over 10.000 cigaretskod ind på plænen på Bryggen – er areal, der svarer til en mindre fodboldbane. Vi anslår, at antallet minimum er det dobbelte, når alle skod bliver talt op. Det er groteske mængder for så lille et areal. Det er et meget tydeligt bevis på problemets omfang i visse hotspots i Danmark, og understreger hvorfor det er så vigtigt, at tobaksindustrien også tager et medansvar med de produkter de producerer, og hvordan de er designet.

I EU blev der i december 2018 vedtaget en lov, der kræver at tobaksindustrien i alle EU-lande senest i 2023 skal indføre udvidet producentansvar, hvilket betyder, at de skal betale for de oprydningsomkostninger (det vi finder i naturen) og indsamlingsomkostninger (det der ender i skraldespande/cigaretrør osv.). Det er en stor sejr for miljøet, men vi er også meget spændte på at se hvordan det kommer til at se ud herhjemme i Danmark, som selvfølgelig også er underlagt det udvidede producentsansvar.

Her ses langt mere end 10.000 cigaretskod vi anslår over 20.000 stykker) efter skodindsamlingen.
Omkring halvdelen af de gode frivillige, der var med til skodindsamling på Islands Brygge
– afholdt af Skodbevægelsen og Plastic Change.

Plastik er på alle måder skidt for miljøet, og derfor skal vi undgå, at det havner i naturen og i den sidste ende i vores fødekæde. Hvad angår cigaretskod er løsningen enkel til rygerne: put dem i skraldspanden og hav altid et lille lommeaskebæger på dig.

TOP TI OVER AFFALD FUNDET PÅ STRANDE VERDEN OVER:

Kilde: Ocean Conservancy & International Coastal Cleanups rapport fra 2019

Artiklen er først blevet skrevet af Lisbeth Engbo, og senere opdateret af Marjun Fuglø.