Affald_paa_den_Jyske_Vestkyst_(FotoKIMO)1920x920.jpg

Den store globale oprydningsdag

Hvor ofte kan man sige, at man på én dag har været med til at ændre verden?

 

Ved at deltage i verdens største folkelige bevægelse mod plastikforurening, bliver du en vigtig brik i et massivt initiativ, der vil ændre den kurs den globale plastikproblematik har taget. Med 8. mio. tons plastikaffald der årligt ender i verdenshavene, er der brug for en forandring. Den 15. september 2018 inviterer Plastic Change til en global oprydningsdag, som en del af initiativet Let’s Do It World. Plastic Change er landekoordinator for Danmark, hvor vi opfordrer alle til at hjælpe os med at rydde op langs de danske kyster, hav, søer og åer.

Det bliver en folkefest!

 

Over 113 lande deltager allerede i denne skelsættende begivenhed. Visionen er at samle 5 procent af verdens befolkning, fordelt over 150 lande. I Danmark er målet at samle 5 procent af den danske befolkning til denne fælles folke-oprydningsfest. Plastic Change går i spidsen og tager alle der vil med under armen. Ambitionen er ikke blot at rydde op, men at engagere og mobilisere den danske befolkning til i fællesskab at tage handling på den stigende plastik forurening. FN’s miljøprogram UNEP er allerede med på vognen og støtter op om initiativet og skal vi nå i mål med ambitionerne, skal vi have større og mindre virksomheder, offentlige instanser, interesseorganisationer og industrier med ombord på dagen. Alle er inviteret.

DU, gør en forskel

For hver plastikpose, der bliver ryddet op, fjernes der i grove træk 20 gram plastik fra vores dyrebare natur. Det lyder måske ikke af meget, men hvis 5 procent af den danske befolkning fjerner blot én plastikpose hver, fjerner vi allerede 5,7 ton plastikaffald fra naturen. Derfor hylder vi alle der vil være med til at rydde op, idet hver person er med til at gøre en kæmpe forskel i kampen mod plastikforurening.

Det plastikaffald der forbliver i vores natur, kan have store konsekvenser for os, vores smukke natur og dyrelivet. Plastik er infiltreret i vores drikkevand og i vores fødekæde; i form af fisk og skalddyr. Når plastik, fiskenet, reb og andet affald flyder rundt i vores hav, risikerer havpattedyr, fisk og fugle at blive viklet ind i det, blive beskadiget, sluge små plastikpartikler, fordi de tror det er føde, og i værste fald dø af det. Der er brug for at vi gør noget ved plastikforureningen nu, for at stoppe denne uholdbare udvikling.

Foruden at du bliver en vigtig medspiller på denne globale og nationale oprydningsdag, er du med til at øge opmærksomheden på plastikproblematikken og få industri, politikkere og verdenssamfundet til at tage del i ansvaret. Vi vil - og kan - ændre verden!

Hvad du kan gøre allerede nu

Sæt et kæmpe kryds d. 15. september 2018 i din kalender allerede nu, og inviter mennesker du kender til at gøre det samme. Du kan desuden holde dig opdateret her på vores hjemmeside eller på facebook, hvor vi løbende vil informere om praktikaliteter m.v.