Affald_paa_den_Jyske_Vestkyst_(FotoKIMO)1920x920.jpg

Bliv erhvervspartner - vi har brug for jer

Hvert år ender 10 millioner tons plastik i havene og på bare 10 år vil den samlede mængde plastikaffald fordobles. De flydende plastiksupper dækker allerede et areal på størrelse med Afrika, - i 2025 vil der være ét ton plastik for hvert tre tons fisk.

Ved at støtte Plastic Change, støtter I op om vores mange aktiviteter og jeres støtte betyder meget for, hvor langt vi kan nå.

Læs mere om vores partnerprogram nedenfor eller kontakt os og hør nærmere.

 

Louise Lerche-Gredal

Fundraising and strategic partnerships

M: 50778427

E: llg@plasticchange.org

 

Hans Henrik Heming

Corporate funding

M: 63142300

E: hhh@plasticchange.org

Sponsorpartner

Som sponsorpartner støtter virksomheden vores arbejde gennem et økonomisk bidrag. Bidraget går til vores arbejde med dokumentation og formidling af plastikproblemets omfang og konsekvenser. Sponsorpartnere støtter desuden vores vigtige arbejde med at sætte plastikforurening på den politiske dagsorden og fremme udviklingen af nye bæredygtige løsninger. Plastic Change tilbyder alle partnere en sponsorpakke, hvor virksomheden eksponeres sammen med Plastic Change. 

Strategisk partner

Et strategisk partnerskab med Plastic Change er ofte et længerevarende samarbejde, som involverer faglig sparring, markedsføringsaktiviteter og i nogle tilfælde produkt og forretningsudvikling. Samarbejdet udvikles i fællesskab og i tæt dialog med vores partnere. På den måde sikrer vi, at samarbejdet tilgodeser begge parters mål, interesser og behov.

Som strategisk partner får virksomheden mulighed for at vise omverdenen, at virksomheden tager ansvar at reducere plastikforureningen og gavner på den måde virksomhedens image og troværdighed.

Nedenfor er eksempler på vores strategiske partnere.

Naturli Foods A/S

Den 2. januar 2018 lancerede fødevareproducenten Naturli Foods A/S et vegansk kødlignende produkt ”Naturli hakket”. Forud for lanceringen havde Plastic Change et længere samarbejde om udviklingen af emballagen til produktet. Samarbejdet førte til en grøn plastikbakke, bestående af minimum 50% genbrugsplast. Som led i samarbejdet modtager Plastic Change en donation pr. solgt bakke og bakken bærer vores logo og en følgetekst udarbejdet af Plastic Change.

Goodwings

En af vores gode samarbejdspartnere er rejseportalen Goodwings, der donerer en del af deres overskud til ét af en række udvalgte projekter, vi hjælper dem til gengæld med at markedsføre deres rejseportal. På den måde kan virksomheder få leveret samme service fra Goodwings, som fra andre rejseportaler og samtidig støtte Plastic Change uden at det koster virksomhederne en krone.

Projektpartner

Som projektpartner kan virksomheden støtte specifikke projekter, events og programmer hos Plastic Change. Ud over økonomisk støtte, har virksomheden også i nogle tilfælde mulighed for at tage aktivt del i projektet ved at levere ressourcer i form af lokaler, rådgivning, markedsføring, mandskab mv.

Nedenfor kan du se nogle af vores aktuelle projekter. Du kan læse mere ved at klikke på projektet.

Fonde og erhvervspartnere der støtter Plastic Change

En række fonde og virksomheder har gennem årene valgt at bakke op om Plastic Change. Midlerne går typisk til udvalgte projekter, så vi kan gennemføre ekspeditioner, producere undervisningsmaterialer, oplysningskampagner og meget mere. Vi værdsætter vores gode samarbejde med de nuværende fonde og virksomheder og håber, at flere vil støtte vores arbejde fremadrettet. Se hvilke fonde og erhvervspartnere der støtter os her.