Verden har brug for fælles bindende plastikaftale

Plastikkrisen løses kun ved at fjerne de grundlæggende årsager til, at havet er forurenet med plastik – det har FN musklerne til at gøre.


Af Anne Aittomaki

 

Du har sikkert hørt om lande, staters og byers forbud mod plastikposer, sugerør, engangsservice m.v.  Samtidig har Kina og Malaysia lukket dørene for at importere vestens plastikaffald, fordi mængderne er uoverkommelige og umulige at håndtere.

Masser af lokale og nationale forbud, påbud og begrænsninger arbejder efterhånden mod den stigende plastikforurening.

 

Fælles aftale nødvendig

Men de mange ukoordinerede tiltag spiller ikke sammen. Verden har brug for en samlet plan - en bindende global aftale, der sætter et endeligt og eftertrykkeligt stop for plastikforurening. Måske er den på vej nu, hvor miljøministre og delegerede fra 193 lande mødes i FN’s Miljøforsamling (UNEA) d. 11.-15. marts, for bl.a. at drøfte mulighederne for en global plastikaftale. Dette sker i Nairobi, Kenya.

Plastic Change har observatørstatus i FN og er på pletten i Nairobi for at følge forhandlingerne og arbejde for at resultatet bliver ambitiøst.  

 

 

Bevidste om plastik i havet

Når du tænker på plastikforurening og plastikkrisen, forestiller du dig sikkert plastikskrald i havet og på fjerne kyster, eller du ser for dig en skildpadde med et sugerør i næsen. Du har måske hørt om mikroplastik eller de meget omtalte plastiksupper.

Det er ikke tilfældigt, at det er disse billeder, du kommer til at tænke på. Der har nemlig været et stigende fokus på at løse problemerne med plastik i havene siden den første resolution om marint affald blev vedtaget tilbage i 2014.

 

Forkert fokus

Men beklageligvis fokuserer den nuværende FN-resolution på marint affald og såkaldte ”end of life løsninger” og dermed på håndteringen og bortskaffelse af plastikaffald, frem for at fokusere på at vi skal mindske mængden af plastikaffald. Dermed bliver en masse løsninger, der ville have langt større effekt på plastikkrisen, overset. Plastikforurening af havene er jo en konsekvens af et plastikforbrug, der er ude af kontrol. Hvis vi kun ser på plastikforurening af havet, tager vi ikke fat i de grundlæggende årsager til, at havet er forurenet med plastik.

 

Mindre plastikaffald er svaret 

FN’s medlemsstater erklærede i 2016 ved UNEA 2, at plastik er et globalt problem, der kræver et globalt svar. Ved UNEA 3 i 2017 blev der oprettet en ekspertgruppe, som efterfølgende har anbefalet, at vi skal fokuseres på forebyggelse, og at plastens fulde livscyklus skal inkluderes i overvejelserne.  

Ved UNEA 4 vil Plastic Change, sammen med en "plastic task force" bestående af 30 civilsamfundsorganisationer fra Break Free From Plastic bevægelsen, presse på for at medlemsstaterne følger anbefalingen, og fokuserer på hele plastikkens livscyklus - også den del af den, der ligger forud for, at vi smider vores affald i skraldespanden.


Men vi kan ikke gøre det alene. Civilsamfund og mennesker rundt om i verden skal kræve, at regeringer stopper plastforurening ved dens kilder, og her er UNEA 4 en central mulighed. Målet er, at medlemsstaterne beslutter at formulere og dernæst vedtage en traktat, der styrker global styring af plastikforurening i alle stadier af plastikkens livscyklus.