Ny emballage tager hensyn til miljøet

Af Marjun Fuglø, 12. dec. 2017

 

32 procent af al plastikemballage ender i naturen, og kun 5 procent af plastikemballagen bliver genanvendt. Det viser en rapport fra World Economic Forum. Det betyder, at et økonomisk potentiale på 80-120 milliarder dollars hvert går år tabt.

Det er årsagen til, at Plastic Change har indgået et samarbejde med virksomheden ’NATURLI', der pakker deres nye produkt ”Naturlig Hakket” i bakker, som består af minimum 50% genbrugsplastik.


NATURLI’ Hakket er et 100% plantebaseret substitut for hakket oksekød. I forhold til plastik, der har fødevarekontakt, er der høje krav til renlighed og hygiejne, og indtil videre har det derfor ikke været muligt at anvende udelukkende genanvendeligt plastik.

 

Indtil nu findes der ikke noget andet lignende produkt i de danske supermarkeder, hvor bakken ikke består af engangsemballage. Engangsemballage er emballage, der ikke bliver genanvendt, men enten bliver sendt direkte til forbrænding eller ender i vores verdenshave. Der er derfor et akut behov for nye alternativer:

 

Kloden er på vej til at drukne i plastik. Derfor er vi nødt til at ændre vores produktions- og forbrugsmønstre. Og her er produktet fra Naturli Foods et eksempel på, hvordan man kan tage hensynet til miljøet – hele vejen ’rundt’. Både hvad angår selve produktet, som belaster miljøet mindre end kød, og emballagen, som består af minimum 50% genbrugsplastik.” siger Lisbeth Engbo, kommunikationschef i Plastic Change.

 

 

 

Et vigtigt skridt i den rigtige retning

For hver bakke der bliver solgt går 20 øre til Plastic Change, hvor pengene bl.a. blandt andet skal gå til Plastic Changes oplysnings- og kampagnearbejde, organisere strandrensninger samt rekruttering og uddannelse af Plastic Change agenter. Der er nemlig både brug for en intensiveret indsats på plastik, der allerede er havnet ude i naturen, og i særdeleshed at forhindre, at mere plastik ender som føde blandt vores fisk og skaldyr.

 

Den nye NATURLI’ emballage er derfor et potentielt startskud til et udskiftende marked indenfor fødevareemballage, som er akut nødvendig.

”Det er den slags produkter, som er med til at sikre, at vi bevæger os i den rigtige retning. Men målet er selvfølgelig, at emballagen skal laves af 100 procent genanvendt og genanvendelig plastik” understreger Anne Aittomaki, partnerskabschef i Plastic Change.

 
 

Planter er det nye kød

Danskerne har længe været et kødædende folkefærd, men NATURLI’ og Dansk Vegetarisk Forening agter at ændre denne tendens, med flere kødfrie dage. NATURLI’ Hakket er et 100% plantebaseret og vil stå i skarp konkurrence til det hakkede oksekød man kender, både i farve, tekstur og smag. Det er lavet på soya- og hvedeprotein, kokos, mandler, tomat, Karl Johan svampe og rødbeder.

 

Ved at vælge én kødfri dag om ugen, som allerede 1 ud af 4 danskere gør, nedsænker man CO2-udledningen forbundet med at producere plantebaseret kost end ved produktionen af animalsk kost med op til 86 pct. Foruden egen sundhed, bidrager man derfor også til et bedre miljø.

 

Produktet forventes at havne i kølediskene på over 600 supermarkeder landet over, herunder Føtex, Netto og Bilka i starten af det nye år.