Genbrugskopper bør erstatte de 16 milliarder engangskopper, der hvert år ender som affald

Du går ind på en kaffebar, køber en kaffe to-go og bevæger dig videre ud i verden med din kaffe. 10 minutter senere er kaffen drukket, og engangskoppen ender som affald. Det, som overrasker de fleste, er, at koppen, der ligner pap, har en plastikfilm på indersiden, der gør, at kaffen ikke siver igennem koppen. Og så er der låget, der holder på varmen, som alle genkender som plastik.

Pap uden på plastik indeni

Men hvad nu, hvis man som forbruger bare vil have sin kaffe to-go, men ikke koppen. Koppen er jo bare et praktisk biprodukt, men et biprodukt, der sammen med andre l6 milliarder engangskaffekopper årligt ender som affald i EU og ryger i forbrændingsanlæg eller på åbne lossepladser. Er det et problem? Ja for det koster store mængder naturressourcer og energi at producere noget, der kun bruges et kort nydelsesøjeblik, og som genererer massive mængder affald, der i bedste fald skal håndteres i et eller andet affaldssystem. I værste fald ender
kopperne i naturen. Det er som om den lineære produktions- og forbrugsmentalitet er opstået i en anden tid uden forbindelse til nutidens snak og fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi.

“Koppen er jo bare et praktisk biprodukt, men et biprodukt, der sammen med andre 16 milliarder engangskaffekopper årligt ender som affald i EU og ryger i forbrændingsanlæg eller på åbne lossepladser”

Plastikforbrug i raketfart

Faktum er, at verdens forbrug af plastik stiger med raketfart. Det globale forbrug af plastik er tyvedoblet de seneste 50 år og vil stige med endnu 75 procent frem mod 2030, hvis ikke vi ændrer produktionen og forbruget. Samtidig vil verdens affaldsmængder være vokset med 70 procent i 2050, hvor en betydelig del vil være engangsplastik og emballage. Affaldsmængder, som verden aldrig kommer til at kunne håndtere.

Tendensen er nemlig, at man først forsøger at løse problemerne, når ting er blevet til affald, frem for at udfordre selve det, at vi skaber affald. Vi forsøger at håndtere konsekvenserne af et problem frem for at løse problemet. Det er som om, der ikke er nogen forbindelse mellem mængderne af produceret plastik og mængderne af plastikaffald. Men produktion og affald hænger direkte sammen. Og herimellem er forbrugsleddet, der handler om adfærd, kultur og
forbrug.

Magelighedskultur

Men hvad er problemet så? Er det, at vi producerer for meget plastik, bruger for mange engangsprodukter, generer for meget affald? Er det vores to-go hverdags travle magelighedskultur? Det er faktisk det hele i en bittersød uhensigtsmæssig sammensværgelse.

Men det er meget kompliceret at tale om det hele på en gang, så i denne sammenhæng fokuserer vi på engangskaffekoppen i forbrugerleddet. Den del der handler om kultur, adfærd og forbrug. Hvis vi antager, at folk bliver ved med at have et behov for kaffe to-to, hvordan ville man så kunne imødekomme det behov uden at bidrage til de 16 milliarder engangskaffekopper? Udfordringen er, at koppen er ”usynlig” for forbrugeren i forbrugsøjeblikket, da det er kaffen, der er i fokus. Men koppen har en enorm synlighed som affaldsprodukt, især hvis den ikke rammer skraldespanden.

Kaffe to-go i genbrugskopper

I den tyske by Freiburg har man fundet en løsning. I et samarbejde mellem byen og cafeer har man udviklet en model for to-go kaffe, der ikke skaber affald. I al sin enkelhed køber man sin kaffe i en genbrugelig plastikkop med pant. 70 procent af byens cafeer er med i ordningen. Her kan du købe mere kaffe i samme kop eller aflevere koppen og få din pant igen, hvorefter cafeen vasker og desinficerer koppen, der lever videre i det lukkede genbrugssystem. Resultatet af denne systemiske tilgang er, at Freiburg by har mindre affald at håndtere, cafeerne tjener stadig på at sælge kaffe, og forbrugerne får stadig deres kaffe to- to. Det er ren bæredygtighed.

Belønning for medbragt kop

Herhjemme mærker cafeerne også en stigende interesse fra forbrugerne for to-go kaffe i genbrugskopper, og flere cafeers sælger forskellige typer kopper af varierende kvalitet og pris. I starten af året lancerede Espresso House en kampagne, hvor man som forbruger med medbragt genbrugskop får et ekstra stempel i kædens ”point” app. Dvs. man sparer hurtigere op til en gratis kaffe. Andre cafeer er også begyndt at operere med belønning for medbragte genbrugskopper.

Den form for belønning er en god start, men skaber ikke de systemiske ændringer, der skal til for at skabe den helt store forandring. Hvis der er et valg mellem engangskoppen og genbrugskoppen, vil vanemennesket ofte vælge den genkendelige engangskop. Derfor er der behov for en koordineret indsats, hvor fx kommuner og cafeer samarbejder om at udbygge systemer, der understøtter den bedste udnyttelse af råstofferne, så lidt affald som muligt, og servicetilbud.

Hvis de kan i Freiburg kan vi også i Danmark.

Anne Aittomaki

Strategic Director