Biomedier fra havedamsanlæg slipper ud i naturen

Af Claudia Sick, biolog og projektleder, d. 24. september 2018


Store mængder af plastik-biomedier, som bruges til at rense vand i bl.a. private dambrug og haveanlæg, flyder på strandene. Det kan undgås med et simpelt lille net.

Biomedier er med på top-5 over plastaffald ved Roskilde Fjord. Det er en af de mange konstateringer i projekt Plastfri Roskilde Fjord, hvor Plastic Change, RUC og Aarhus Universitet ved Risø sammen systematisk har kortlagt forekomsten af affald langs fjordens kyster for bedre at forstå mængderne, typerne og kilderne – og således også anbefalinger til løsninger – til forskellige typer plastaffald i den danske natur.

 

Binder bakterier

Biomedierne, som ofte er lavet af plastik, fungerer på den måde, at overfladen er relativt stor (biomedierne har f.eks. ujævn overflade og mange huller), og det gør, at store bakteriekolonier kan vokse på medierne. Bakterierne er en uundværlig ven, når organisk materiale skal nedbrydes og omsættes, så kulstof og forskellige næringsstoffer igen kan indgå i de naturlige biologiske kredsløb. Plast-biomedierne hjælper således indirekte med at rense bl.a. spildevand fra husholdning og havedamsvand i kraft af de bakterier, der vokser og hæfter på medierne. Typerne af biomedierne kan findes i mange udformninger afhængig af producent.

 

Foto: Jakob Strand, seniorforsker, Aarhus Universitet, Risø

 

Slipper ud ved uheld

Biomedierne er på den måde en god og stor hjælp til vandrensning, og ideen er naturligvis, at de skal holdes i de lukkede systemer i anlæggene. Men problemet opstår, når medierne ved uheld slipper ud i miljøet – og det kan vi desværre konstatere, at de gør, ikke mindst i Roskilde Fjord. Her er biomedierne i top fem over plastik-emner i naturen kun overgået i antal af hhv. plastfragmenter, slikpapir, haglpatronskåle/-hylstre og tyndt snor/sejlgarn. Når man tager hele Roskilde Fjord, er der fundet i gennemsnit 2,8 biomedier per 100 m. kyststrækning i de i alt 13 områder, der siden 2016 er blevet overvåget for affald en eller flere gange årligt i forbindelse med projekt Plastfri Roskilde Fjord.

 

Private biomedier

De kommunale rensningsanlæg i Roskilde Fjord benytter sig efter sigende ikke af de typer biomedier, som er fundet ved overvågningerne. Den specifikke biomedie-type, der er fundet ved fjorden, bliver til gengæld forhandlet til brug i private havedamsanlæg, og der er derfor overhængende sandsynlighed for, at de undslupne biomedier i fjorden i hvert fald til dels stammer fra havedamsanlæg, måske både hos forhandlerne selv og i de private haver omkring fjorden. Udover at udslip er uhensigtsmæssigt for både brugerne og naturen, er det desuden brud med Miljøbeskyttelsesloven, hvor brugerne har ansvar for at undgå udslip af affald fra deres egen grund eller facilitet.

 

Løsningen er et net

Og løsningen? Den er heldigvis rimelig ligetil til forskel fra andre mere diffuse kilder til plastforurening. Har man dræn fra havedammen, så installer et fintmasket net på udløbet, så biomedierne bliver fanget heri, hvis uheldet skulle være ude. Biomedierne kan også risikere at slippe ud ved overløbshændelser, f.eks. ved store regnskyl. Sæt derfor også fintmasket net over kloakudløb i nærheden af havedammen, så biomedierne fanges, før de forsvinder ned i afløbet. Kender du nogen med en havedam – så spørg gerne ind til om de bruger disse plast-biomedier og gør opmærksom på risikoen for udslip (fortæl historien om, at biomedierne rent faktisk bliver fundet i det danske havmiljø) - og giv gerne en venlig opfordring til gøre ovenstående tiltag.

På den måde bør vi let kunne undgå, at plastik-biomedierne lander i vores danske natur og potentielt i dyrs maver.

 

75% af affaldet er plastik

Overvågningerne viser, at over 75 % af de fundne affaldsemner er af plastik – alt fra diverse typer engangsplastik (f.eks. mademballage, flasker, slikpapir, sugerør, poser, cigaretfiltre, haglpatronskåle og -hylstre osv.) til fiskeri-relateret affald som snor, reb og bøjer. Især diverse engangsplastprodukter samt plastfragmenter, hvor det oprindelige produkt ikke kan genkendes eller identificeres, fylder antalsmæssigt blandt det tabte eller henkastede affald ved Roskilde Fjord. Plastik er altså langt den største synder (antalsmæssigt) blandt det affald, der lander i naturen, mens metal, glas, keramik, forarbejdet træ, papir og pap kun fylder en mindre del.

 

 

Plastfri Roskilde Fjord er en del af Projekt Plastfrit Hav støttet af VELUX og Villum fondene.