Forskning_stof_si.jpg

Undervisningsmateriale til gymnasier - klar til brug

Der er en voksende interesse for plastik-problematikken blandt skoleelever, og det er derfor vores mål at engagere denne gruppe gennem et undervisningsforløb, så Danmark kan udvikle sig til at blive foregangsland inden for bæredygtig brug af plastik.

 

Udfordringen med plastik i miljøet handler i høj grad om at engagere unge mennesker i løsningerne. Når vi ved, hvor store konsekvenser plastikforureningen har for vores miljø, stimulerer vi en naturlig interesse for at være der, hvor løsningerne skabes. Drevet af lyst til et rent miljø udvikles de ideer, der i fremtiden skal gøre os i stand til at opfinde de grønne løsninger, der skal sætte en stopper for plastikforureingen.

Plastic Change har derfor udviklet undervisningsmaterialet ”En verden af plastik ” som er målrettet gymnasieelever i fagene naturgeografi og biologi. Gennem forløbet vil eleverne lære om plastikforurening af verdenshavene og arbejde hands-on med problematikken, gennem øvelser og foreslåede ekskursioner, ligesom eleverne selv kan være med til at indsamle data om omfanget af plastikforurening på de danske strande gennem app’en ”Marine Litter Watch”. Når eleverne har arbejdet med emnet gennem forløbet, er der lagt op til at læreren kan fortsætte, så eleverne selv kommer med deres innovative løsningsforslag. 

”En verden af plastik” ligger online og er lige til at gå til

Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Plastic Change og redigeret i samarbejde med Gyldendal - og det ligger frit tilgængeligt på deres online fagportaler for fagene naturgeografi og biologi.

 

Find materialet i naturgeografi her 

Find materialet i biologi her (løsningen er under udarbejdelse, link er klar den 1. dec)

 

Materialet består af 7 del-emner:

 

  • Havenes plastiksupper
  • Plastikalderen
  • Verdens affald
  • Mikroplastik
  • Plastik i fødekæden
  • Plastik og sundhed
  • Bæredygtige løsninger

7 korte film understøtter materialet, og gør det let at komme igang

Filmene er produceret af Alphafilm og Kommunikation i samarbejde med Plastic Change.

Materialet er støttet af Undervisningsministeriet, Forskningsministeriet og Velux og Villum Fondene.

Der er produceret 7 film – en til hvert underemne, samt en introduktionsfilm og en afsluttende film med fokus på løsninger, der vil gøre emnet levende for eleverne og samtidig gøre det let for læreren at starte forløbet op. Filmene ligger online under det del-emne de hører til. Her til venstre kan du se introduktionsfilmen.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer til materialet kontakt venligst undervisningsansvarlig

Julie Juanita Larsen

jjl@plasticchange.org