B3_plast.jpg

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål vi hører ofte

Hvad er der nu galt med plastik?

Plastik har en række fordele, ikke mindst fordi det er et let materiale og kan lette energiforbruget ved transport. Lego klodser er et godt eksempel på plastik, der ikke afgiver skadelige kemikalier og samtidig bruges af generation efter generation. Margreteskålen kan også bruges mange år og herefter genbruges. Problemet er, at vi for det meste bruger plastik som engangsmateriale, og det skaber problemer. Flasker, låg, tandstikkere og meget andet laves i dag af plastik, som ender i vandmiljøet, hvor det udgør et alvorligt miljøproblem. Alle steder, hvor vi ikke har kontrol med brugen af plastik, bør den erstattes med bæredygtige alternativer, eller der skal være et producentansvar, der betyder, at plastikken anvendes i lukkede kredsløb, så alt bliver genbrugt. Det kan understøttes af pantordninger, afgifter, skatter og leasingpolitikker.

 

Hvordan havner plastik i havet – bliver det ikke brændt?

Plastikaffald har mange skæbner. Det meste ender på åbent deponi, kastes bort eller bliver brændt. Hvert år ender 8 millioner tons plast i havet ifølge FN. I højt industrialiserede lande med høj forbrænding kan de skadelige affaldsstoffer fra forbrændingen undgås, men i mange lande brændes plastik ved for lave temperaturer, og der udvikles skadelige dioxiner og furaner ved forbrændingen. Det er stoffer, der er skadelige for naturen og vores sundhed, og som er svært nedbrydelige. Det vil sige, at de ender med at indgå i fødekæden og kan for eksempel findes i brystmælk og navlestrengsblod.

Når plastikken deponeres på lossepladser eller blot bortkastes, spredes den med vinden. De mange fugle, der lever på lossepladserne, spiser plastikken og spreder den yderligere, ligesom de selv trues af den plastik, de ophober i maven.

 

Hvorfor bliver plastik ikke bare nedbrudt?

Plastiks fortrinlige egenskaber, der gør at det kan støbes i faste former, begynder med stoffet polymeren. Olie kan omdannes til plastpolymerer, og disse tilsættes en række stoffer, herunder blødgørende phthalater og solfiltre. Polymeren er ekstremt bestandig. Den nedbrydes meget forskelligt fra materiale til materiale. Fælles for plastiktyperne er, at sollys og fysisk kraft kan nedbryde plastikken til mikroplastik. Vi ved meget lidt om, hvordan denne mikroplastik nedbrydes i havene, og hvor meget der ender i fødekæderne. Vi bør derfor handle efter et forsigtighedsprincip og ikke efterlade et eneste stykke plastik i havet.

 

Er det sandt, at fleece og polyester udskiller mikroplastik?

Meget tyder på, at vores forbrug og vask af tekstiler som fleece, der indeholder plast, er en af hovedkilderne til mikroplastik i miljøet. Én vask kan udlede op mod tyve millioner syntetiske plastfibre. Plastic Change arbejder for at skaffe penge til at undersøge omfanget af dette. Se projektet Ocean Clean Wash.

Det lykkedes Plastic Change i 2014 at få afsat 2 millioner på den danske finanslov i perioden 2015-16. Pengene bruges til at se på kilderne til mikroplastik i miljøet samt mikroplastiks skæbne i rensningsanlæg.

Plastic Change har fået en bevilling fra Velux & Villum fondene, der sætter os i stand til at måle, hvor meget plastik der ender fra tøjvask i rensningsanlæggene, og om det ender i udløbet og dermed havet. Vi har også midler til at teste, om en særlig membran vil kunne fjerne denne plastik. Læs mere om dette under projektet Plastfrit Hav.

 

Ønsker I en verden uden plastik?

Plastic Change ønsker en verden i økologisk balance med et bæredygtigt forbrug af plastik. Plastik definerer vores kultur og skal ikke definere vores skæbne. Forbruget og håndteringen af plastik i dag er ude af kontrol, og det skal ændres så smart design, cirkeløkonomi, og at cradle-to-cradle tankegange bliver fremherskende. Plastikforbruget skal sluttes i cirkler, der betyder, at det ikke ender i naturen, og genbruget og genanvendelse skal maksimeres.

 

Er plastik i havene ikke et minimalt problem sammenlignet med klimaforandringerne?

Plastic Change anerkender alvorligheden af klimaforandringerne. Problemet med plastik har stået i skyggen af klimaforandringerne, men fortjener også stor opmærksomhed. Hvis vi ikke formår at ændre udviklingen, vil der i 2050 være mere plast end fisk i verdenshavene. Ligesom klimaforandringerne kalder plastik i miljøet på løsninger. Vi forbruger 5 procent af verdens olie på at producere plastik. Ved at genanvende plastikken i stedet for kun at bruge den en gang, kan vi slå flere fluer med et smæk. Vi får plastikken indesluttet i en cirkeløkonomi og samtidig mindsket klimaforandringerne, hvis den energi, der anvendes i genanvendelsesprocessen, samtidig er vedvarende.

 

Hvordan påvirker plastik dyrene?

Mange dyr spiser plastik, fordi de tror det er mad, og nogle dør af det. Det gælder landdyr som geder og kameler, fugle og havdyr som skildpadder og fisk. Havskildpadden er et eksempel på en art, der i forvejen er truet, og som kan tage fejl af en plastikpose og en vandmand, som den plejer at spise. Havfuglene er hårdt ramt og visse arter indeholder alle plastik i maven. Mikroplastik ender i fisk og i plankton og er dermed inde i fødekæden.

 

Er det ikke rent hypotetisk, at plastik ender på spisebordet?

Der er ført en række beviser for, at plastik kan optages i vandlevende organismer. Vi lever af organismer fra dette miljø. Det er en kendsgerning, at plastik allerede findes i fødevarer som f.eks. skalddyr, fisk og honning. Det interessante spørgsmål er, i hvor stor udstrækning det sker, og hvilke effekter det kan have, hvis plastikken indeholder problematiske kemikalier eller virker som medie for transport af svært nedbrydelige stoffer, der sætter sig på plastikken i vandmiljøet. Disse hypoteser skal vi have besvaret, og flere af de forskningsprojekter, som Plastic Change sætter i gang blandt andet på Roskilde Universitet og Århus Universitet, kan føre os tættere på disse svar. Læs om projektet Plastfri Roskilde Fjord.

 

Er plastik et problem i Danmark?

Der findes snart ikke en grøftekant eller en strand uden plastik i Danmark. Plastik finder vej til havet, og det gælder også i Danmark. Sagen er, at vi ikke har nogen ide om omfanget af plastikforureningen i Danmark.

Hvor meget udledes fra plejeprodukter med mikroplastik som tandpasta og scrubs? Hvor mange nylonfibre udledes, når vi vasker vores tøj? Kan rensningsanlæggene tilbageholde denne plastik, og ender det i spildevandsslammet for at ende på markerne? Hvor meget plastik findes i vandmiljøet, herunder i sedimentet og i de dyr, der lever af dyr, som for eksempel muslinger og sandorme?

Det skal Plastic Change’ forskningsdel i Danmark alt sammen give svar på, og det er samtidig viden, Danmark har brug for, blandt andet for at leve op til EU’s krav i Havstrategidirektivet, hvor mikroplastik er udpeget som en indikator på, hvor god miljøtilstanden er i vores farvande.

 

Gør plastik også skade, når det ender på havbunden?

80% af den plastik, der udledes til vandmiljøet ender på havbunden, hvor det potentielt udgør en trussel lig den i vandoverfladen. Plastikken opløses med tiden til mikroplastik.

Forskerne ved ikke nok om, hvor vidt den opløste plastik stiger op til vandoverfladen eller bliver på bunden. De bundlevende organismer lever på og af plastikken på bunden, hvor den nedbrudte plastik filtreres, og på denne måde finder vej ind i fødekæden. Det er dog et svagt belyst område, der kalder på yderligere forskning. Ude af øje er ikke ude af sind.

 

Hvorfor sejle ud og dokumentere noget, som andre allerede har gjort?

Plastikforureningen til havs har sine pionerer, men pionerarbejde er ikke nok til at få det overblik over konsekvenserne af plastikforurening, der skal til, for at verdens ledere tager problemet alvorligt og sætter en stopper for udledning af plastik til miljøet.

Der er en lang række strækninger på havene, der ikke er undersøgt, og med ekspeditionen til Hawaii og Midway vil Plastic Change indsamle en lang række data i netop disse områder, suppleret af data fra Nordkaperen på ruten langs den vesteuropæiske kyst og i det vestlige Middelhav. 

Spørgsmål om organisationen Plastic Change

Hvorfor en dansk miljøorganisation, der kun arbejder med plastik?

Vi tror på at ved at holde fokus på dette ene store miljøproblem, får vi større gennemslagskraft over for politikerne og erhvervslivet. Plastic Change er en dansk baseret organisation med et globalt udsyn. Kun ved at søge internationalt samarbejde kan vi løse problemet med plastik i naturen. Problemet med plastik i naturen er så akut og stort, at det kræver en fokuseret indsats og internationalt samarbejde, hvis der skal opnås et paradigmeskift.

 

Hvem står bag organisationen?

Grundlægger af Plastic Change er miljøbiolog Henrik Beha Pedersen. Sammen med en lang række frivillige kræfter er det lykkedes at etablere en selvstændig folkeoplysende forening med vision og mission. Bag organisationen står også en række profiler, der er med i vores Advisory Network, herunder tidligere Novozymes leder Steen Riisgaard og EU parlamentariker Margrete Auken.

 

Hvad er organisationens vigtigste formål?

Det vigtigste formål er at vende den nuværende udvikling, hvor 10 millioner tons plastik hvert år ender i miljøet. Vores mål er, at vi ikke kommer til at opleve den fordobling af plastik, der forventes udledt til havet de næste ti år.

Vi vil vende denne udvikling og bøje den kurve. Vi kan ikke være bekendt at efterlade en planet fuld af plastik til de kommende generationer, og derfor vil Plastic Change igangsætte forskning, oplysning, undervisning og kampagnearbejde for at vende denne udvikling. Vi vil i stigende grad fokusere på løsninger og at mobilisere vælgerne, så politikerne kan forstå, at bevarelse af en ren natur er et folkekrav.

 

Hvordan bliver arbejdet finansieret?

Plastic Change søger midler hos fonde i Danmark og udlandet. Hertil søges partnerskaber og midler i industrien, og der søges om at komme på finansloven.

Organisationen opfordrer samtidig private til at støtte med donationer og ved at tegne medlemskab samt at opnå sponsoraftaler med virksomheder. Det er med til at give organisationen et bredt fodfæste og opbakning.

 

Består Plastic Change af de sædvanlige miljøildsjæle?

Plastic Change søger partnerskaber bredt og tror på, at vi har et værdifællesskab omkring en ren natur. Et værdifællesskab der kan motivere til at samarbejde på tværs af traditionelle skel mellem for eksempel miljøorganisationer og erhvervsliv.

Et godt eksempel er vores samarbejde “Plastfrit Hav”, hvor plastproducenternes brancheforening sammen med Plastic Change og Det Økologiske Råd, søger midler til at sætte fokus på at plast ikke må ende i havet.

 

Hvilke partnere samarbejder Plastic Change med?

Vi samarbejder med flere forskellige aktører omkring forskellige projekter. Derfor har Plastic Change mange samarbejdspartnere både nationalt og internationalt.

Samarbejde omkring forskningsprojekter:

- KIMO – Kommunernes Internationale Maritime Organisation

- Århus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

- Roskilde Universitet

- DTU, Dansk Polymercenter, Institut for Kemiteknik

- Brancheforeningen for danske plastvirksomheder

- Virksomheder som Grundfoss, Alfa Laval og EnviDan

 

Samarbejde om Plastic Change ekspeditionen:

- Nordkaperen

 - 5 Gyres, Havforskning, institut, Los Angeles, USA

- Ifremer. Fransk maritimt institut for monitorering af havmiljø og kystområder

 - Chris Jordan, Dokumentarfotograf, USA.

 

Hvordan arbejder vi?

Forskning, oplysning, undervisning og politisk arbejde nationalt, i EU og globalt er vejen frem. Der er brug for at udbygge den internationale forskning markant. Samtidig kan oplysning være med til at forhindre, at plastik ender i naturen og lægge et pres på politikerne for at handle på plastikforureningen.

Med det planlagte undervisningsprojekt i Danmark og EU uddanner vi ambassadører blandt EU’s unge. Ved at søge direkte indflydelse på EU’s kommende strategi for plastikaffald, kan vi opnå et kvantespring, men det kræver en bred og samtidig fokuseret indsats på alle felter at komme dertil.

 

Hvad sker der lige nu på plastikfronten?

EU er begyndt at tage plastikproblemet alvorligt. EU Kommissionen har netop afsluttet sit arbejde med Grønbogen for en europæisk strategi for plastikaffald (forløber for en egentlig europæisk regulering hvor alle interessenter kommer med deres besyv). I denne strategi har udledningen af plastik til havmiljøet fået en central plads. Plastic Change søger indflydelse på det kommende politiske arbejde med at lave en egentlig regulering i EU.

Danmark har lige udarbejdet sin Havstrategi, og i denne fremgår det tydeligt, at vi er kraftigt bagude, når det gælder viden på området. Plastic Change kan holde de danske myndigheder til ilden, så dette miljøområde ikke længere forsømmes.

 

Hvad gør Plastic Change for at få politikerne i tale?

Plastic Change har planer om at mobilisere vælgerne, almindelige mennesker verden over. Kun ved at vise, at der er en generel folkestemning bag kravet om at stoppe plastforureningen af havet, kan vi gøre en betydelig forskel. Det er en kolossal udfordring. Vi tror på, at vælgerne kan flytte politikerne. Det skal være en folkesag at sørge for, at plastik ikke ender i naturen.