Plaststykker_i_haand.jpg

Det plastik der er mest af i naturen, er det som vi ikke kan se

Hvad er mikroplastik?

Der er fastsat en grænse for adskillelsen mellem makro og mikroplastik på fem millimeter. Alt under fem millimeter i størrelse betegnes som mikroplastik.

Mikroplastik kan stamme fra to kilder. Nedbrudte plastprodukter er en væsentlig faktor, men også slid fra produkter afgiver betydelige mængder mikroplastik. Eksempler på større produkter, der bliver til mikroplastik med tiden, kan være plastikposen der i løbet af nogle måneder eller år nedbrydes til mindre og mindre stykker. Ligger den på havoverfladen og udsættes for solens UV stråler og bølgernes fysiske kraft, går denne proces stærkere. Synker posen ned på havbunden, hvor der er mørkt og stillestående vand, går nedbrydningsprocessen i stå og den kan ligge der i utallige år.(*)

Slid fra produkter som tekstil og dæk er også eksempler på kilder til mikroplastik. Hver gang vi vasker tøj i vaskemaskinen slides millioner af fibre af og ender i havmiljøet. Denne slags mikroplastik fra nedbrudte plastprodukter og slid kaldes sekundær mikroplast. Rensningsanlæg kan ikke tilbageholde de små partikler og hvis de tilbageholdes i slammet ender plastikken på markerne.(*) Mere end 50% af det danske spildevandsslam bliver bragt ud på markerne som gødningstilskud og i den forbindelse spredes plasten igen i miljøet.

 

I dag ved vi ikke hvor meget plastikforurening de enkelte kilder bidrager med, og vi kan derfor ikke estimere, hvor vi bedst sætter ind.

Mikroplastik i cremer, tandpasta og maling

Mikroplastik kan også være produceret direkte. Et godt eksempel er mikroplast, der tilsættes tandpasta, skrubbecreme og maling. Mikroskopiske perler af mikroplastik tilsættes for at opnå skrubbende og slibende effekter. Som oftest polyethylen (PE) eller polypropylen (PP). Der kan være helt op til 350.000 stk. i en enkelt creme. Denne form for mikroplastik kaldes primær mikroplast

 

App'en 'Beat The Microbead'

Plastic Change arbejder for at vi helt udfaser brug af primær mikroplast, der tilsættes produkter. Læs mere om hvordan du kan scanne dig udenom produkter med tilsat mikroplast ved hjælp af en app under projektet ”Beat The Microbead”.

Hvad ved vi om Mikroplastik i Danmark?

Lige nu er den nyeste viden produceret i Danmark, en rapport som Cowi har udarbejdet for Miljøstyrelsen om kilder og mængder mikroplastik i Danmark

Rapporten er det første bud på en oversigt over hvilke kilder der er til mikroplastik i Danmark. En lang række antagelser ligger til grund for rapportens konklusioner, blandt andet at kilderne til mikroplastik især kommer fra bildæk. Rapporten er et første vigtigt studie, men er et skrivebordsstudie, og vi står stadig tilbage, uvidende om de tal rapporten opererer med, kan bekræftes i naturen. Er det dæk og vejstriber, tekstilvask med mere, der er de væsentligste kilder?

 

Det bliver vi langt klogere på med projekt Plastfri Roskilde Fjord. Med projektet i Roskilde fjord opnås helt ny viden om omfanget af mikroplastik i strandsand, vandsøjlen, sandorme og muslinger, der forskes i optag og transport i fødekæden og samtidig analyseres alle kilderne. Ved at analysere på indholdet af mikroplastik lokalt på renseanlæg i Roskilde Fjord, før og efter rensning, får vi en væsentlig viden, om hvor vidt rensningsanlæggene tilbageholder den mikroplastik, der kommer fra skønhedsprodukter og tøjvask. Internationale analyser viser, at rensningsanlæggene kun delvist tilbageholder mikroplastikken, men vi mangler at forstå, hvor det ender. Derfor analyserer vi også på slammet fra rensningsanlæggene. Mindst 50% af spildevandsslammet i Danmark spredes som gødning på de danske marker. Potentielt spredes mikroplastik på denne måde på markerne og kan derfra udvaskes til søer, vandløb og dermed havet.