Nyheder

Mikroplastik i cremer, kosmetik og kunstgræsbaner bliver forbudt – men forurening kan fortsætte mange år endnu

Ny EU-lovgivning begrænser tilsat mikroplastik på baggrund af bekymringer for miljøet, biodiversiteten og menneskers sundhed. Indfasningsperioder på op til 12 år lader dog forureningen fortsætte i alt for lang tid. 

Hvert år bliver tonsvis af plastikpartikler skyllet direkte ud i miljøet fra produkter, hvor det bevidst tilsættes. I sidste uge blev et længe ventet forslag om at begrænse tilsætning af mikroplastik til en række produkter stemt igennem i EU. Selvom mange forbrugere nok ikke er klar over det, er det i dag fuldt lovligt at have plastikpartikler på ingredienslisten i en række forbrugerprodukter som cremer, deodorant, make-up og rengøringsmidler.

Mikroplastik truer biodiversiteten og menneskers sundhed

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) skønner, at der i EU årligt udledes over 42.000 tons mikroplastik til miljøet fra produkter, hvor plastik er bevidst tilsat. Dertil kommer endnu større mængder mikroplastik fra kilder, hvor plastik ikke er direkte tilsat, for eksempel fra slid på bildæk og vejmaling. 

Det aktuelle forslag omhandler alene de produkter, hvor mikroplastik er bevidst tilsat. 

På baggrund af de store konsekvenser ved mikroplastik og dertilhørende kemikalier for miljøet, dyrelivet, biodiversiteten og menneskers sundhed kommer der med den nye EU-lovgivning nu et forbud mod bevidst tilsætning af mikroplastik i produkter som hudpleje, make-up, rengøringsmidler og som fyldmateriale i kunstgræsbaner. 

Læs også: Rødt kort til gummigranulat i kunstgræsbaner – gult kort til miljøminister Magnus Heunicke

Forurening kan fortsætte mange år endnu

Efter flere års arbejde er det på tide, at der endelig sættes ind mod tilsat mikroplastik, men det er stærkt kritisabelt, at meget lange indfasningsperioder tillader plastikforureningen at fortsætte mange år endnu.

Det gælder for eksempel make-up og læbe- og negleprodukter. Her må der fortsat være mikroplastik på ingredienslisten i op 12 år efter loven træder i kraft. Den lange indfasningsperiode for netop de produkter står i skarp kontrast til, at en gruppe kosmetik-brands allerede under forhandlingerne i EU skrev et åbent brev, hvor de støtter op om forslaget og kritiserer de lange indfasningsperioder med henvisning til, at der allerede er produkter på markedet uden mikroplastik. På samme måde kan den meget lange indfasningsperiode for forbuddet mod bildæk-granulat i kunstgræsbaner kritiseres, idet der allerede er alternative fyldmateriale i brug i alle EU-lande, herunder i flere danske kommuner, hvorfor en overgangsperiode på 8 år virker helt unødvendig.

Sidstnævnte indfasningsperiode på 8 år blev i øvrigt tilkæmpet af den danske regering, som trods massiv kritik fra Plastic Change og andre grønne organisationer modarbejdede et forbud mod mikroplastik som fyld i kunstgræsbaner og i sidste ende lykkedes med at få indfasningsperioden forlænget fra 6 til 8 år. 

Endelig er det problematisk, at den nye lovgivning undtager bionedbrydelige plastik og vandopløselig plastik, idet dette i praksis udelukker en række produkter, som burde være omfattet. Lovgivningen undtager desuden neglelak og maling. 

Kampen for at begrænse udledningen af mikroplastik vil altså fortsætte også på den anden side af den nye EU-lovgivning. Den nye forordning markerer dog et vigtigt første skridt til at stoppe plastikforurening ved nogle af dens mange kilder, og den kan bane vejen for mere omfattende og ambitiøs lovgivning mod udslip af mikroplastik i fremtiden. Det kunne for eksempel være at sætte ind imod mikroplastik fra slid på bildæk, som er en af de absolut største kilder til det skadelige mikroplastik i miljøet.