Plast_Barbiedukker_Bermuda.jpg

Vores partnere vil gerne være med til at øge fokus på plastik

Plastic Change har en bred platform af professionelle samarbejdspartnere. Senest har vi underskrevet en partnerskabsaftale med UNEP om at understøtte hinandens arbejde. Alle partnere har det til fælles, at de ønsker at øge fokus på problemerne med plastik i miljøet. Plastic Change tror på, at det folkelige værdifællesskab, der findes bag ønsket om en natur fri for plastik, er vores stærkeste kort.

 

Hvem ønsker fisk og honning med mikroplastik i, og hvem ønsker ikke, at fugle, marine pattedyr og fisk skal leve uden fare for at indtage plastik endsige blive viklet ind i plastik? Ønsket om at nyde en natur, der ikke er mærket og skæmmet af plastik, er det, der forener partnerne med Plastic Change.

Partnerskaberne er vidt forgrenede. På forskningssiden har vi stærke partnere som Roskilde og Århus Universitet, DTU Aqua, 5gyres i USA, Ifremer i Frankrig med flere.

På kommunikationssiden er der opbakning fra nordens største akvarium Den Blå Planet, filmmager Chris Jordan, kommunikationsbureauet fröhlich&me og IT konsulentvirksomheden EasyFlow.

På løsningssiden er der en række partnere, herunder Sustainia, Plastindustriens brancheforening i Danmark, Think Beyond Plastic, World Watch Institute og kommunernes internationale maritime organisation KIMO.

Tilsammen øger disse partnere mulighederne for, at Plastic Change lykkes med sin mission om at knække den stigende kurve for plastikforureningen af verdenshavene.