Albatros_Lego_ChrisJordan_1920x920.jpg

Bliv sponsor og støt op om vores tids måske vigtigste opgave, at knække kurven for den stigende plastikforurening

Hvis du ønsker at indgå aftale eller høre mere om sponsorkontrakter, så kontakt Henrik Beha Pedersen, stifter af Plastic Change

mail: hbp@plasticchange.org

tlf: +45 22881615

 

Vi ønsker at opbygge en stærk relation til alle vores sponsorer. Det har stor værdi for os, at opbygge langvarige relationer, da det giver os mulighed for at planlægge længere frem i tiden. Vi ønsker meget gerne en dialog om, hvordan vi kan skabe værdi for virksomheden. 

 

Se hvem der allerede sponsorerer os her.

 

Sponsoraftaler

Der er mulighed for at tegne individuelle sponsorater, der for eksempel støtter et specifikt projekt eller ekspedition.

Herudover har vi 2 sponsorpakker på henholdsvis 5.000 og 20.000 kr. De to beløbsstørrelser giver virksomheden en række forskellige fordele og muligheder for synliggørelse af sponsoratet.

Sponsorater kan tegnes for minimum 2 år ad gangen.

Om sponsorfordelene

Plastic Change webstøttelogo

Virksomheden får adgang til at benytte det officielle webstøttelogo for Plastic Change. Virksomheden kan herigennem eksponere sit sponsorat over for sine kunder og andre interessenter.

 

Virksomhedsnavn på www.plasticchange.org

Sponsorer vil få deres virksomheds navn og link til hjemmeside på www.plasticchange.org.

 

Velkommen til nye sponsorer

Sponsorer, der støtter med 20.000 kr., bliver budt velkommen i Plastic Changes elektroniske nyhedsbrev, der bliver sendt til alle medlemmer. Nyhedsbrevet sendes ud minimum 1 gang i kvartalet.

 

Navn i årsrapport

Virksomhedens navn og logo bliver nævnt i Plastic Changes årsrapport.

 

Facebook-eksponering

I forbindelse med indgåelse af et sponsorat på kr. 20.000 har virksomheden mulighed for at blive eksponeret på Plastic Changes facebookside. Tidspunkt og omfang aftales nærmere.

 

Eksponeringspakke

Eksponeringspakken indeholder ud over webstøttelogo, en signatur til e-mail samt et logo og brevpapirshoved til placering på elektroniske og fysiske materialer. Ligeledes er der et fakta ark til den interne kommunikation. Fakta arket beskriver, hvilken indsats virksomheden er med til at bakke op om i form af sponsoratet.

 

Foredrag med Plastic Change

I foredraget “Blended” får medarbejderne i din virksomhed chancen for både at se, høre og føle, hvordan vores produktion og brug af plastik har sat sit uigenkaldelige præg på vores natur og havmiljø, og hvilken indsats virksomheden er med til at bakke op om i form af sponsoratet. Foredraget varer ca. en time. Du kan læse mere om det her. (Gælder for virksomheder, der tegner et sponsorat på mindst kr. 20.000).