På datajagt i Stillehavets plastiksuppe

Af Henrik Beha Pedersen, 31. oktober 2016

 

Her til morgen vågnede jeg før den øvrige besætning på ekspeditionsskibet SY Christianshavn og besluttede mig for en kop kaffe på Venice Beach. Vi er i LA, på kanten af verdens største hav der fylder en kvart jordklode og indeholder verdens største vandmasser. Med en god kaffe i hånden spadserede jeg ned på stranden hvor Stillehavet stædigt skyller ind. En lille slendretur langs vandet bekræftede mine anelser. En bræmme af plastik og nedbrudt mikroplastik skyller op fra havet, der rummer verdens største plastiksuppe stik vest for, hvor jeg befinder mig.

 

Tre uger i plastiksuppen

Dér skal vi nu ud. På tre ugers ekspedition mellem LA og Hawaii, og vi er klar! Vi er rustet til at dokumentere problemet med plastikforurening af verdens største hav. Med ombord er lektor i miljørisiko Kristian Syberg fra Roskilde universitet og forsknings assistent og havbiolog Malene Møhl. Dertil mine egne faglige egenskaber som miljøbiolog, så der er der sat et stærkt hold, hvad angår forskning ombord. Vi skal have det maksimale datasæt med hjem til laboratorierne på RUC, så vi kan få besvaret en række forskningshypoteser.

 

Plastik i overfladen

Når vi trawler plastik i overfladen, så finder vi kun mængder, der svarer til en procent af den plastik, der gennem de seneste tres år er udledt til havmiljøet. Ekspedition Plastik skal forsøge at bidrage til svaret på, hvor plastikken bliver af. Det sker ved at trawle og udtage prøver af plastik i de første 5 meter af overfladevandet. Et sådan forsøg er rapporteret i Nature, baseret på prøver indsamlet i det nordlige Atlanterhav. Vi ønsker at udvide denne viden baseret på prøver i verdens mest forurenede hav, det nordlige Stillehav.

 

Plastik i dybden

Vi supplerer overfladeprøverne med prøver på flere hundrede meters dybde. Vi ved, at den plastik, der ikke findes på overfladen, formodentligt heller ikke alt sammen er landet på havbunden. Derfor formodes det, at en stor del befinder sig i vandsøjlen. Der er en række hypoteser om, hvad der kan være bestemmende for plastisk skæbne i vandsøjlen. Er det saliniteten? Er det springlag forårsaget af temperatur? Er det begroning på plastikpartiklerne? De prøver, vi indsamler, vil hjælpe til at besvare disse spørgsmål.

 

Fisketransport

I dybden findes også lysprikfisk, som vi i fanger undervejs for at se på indholdet af plastik i mave-/tarmsystemet. Deres kolossale forekomst og vertikale transport - de vandrer 1000 meter op og ned gennem vandet dag og nat - kan også give vigtig evidens for, om de transporterer plastik fra de øvre lag i havet og potentielt ind i fødekæden, da arten er en væsentlig fødekilde for en række andre arter. Udover denne transport, analyserer vi på den kemi, der er associeret med plastikken og potentielt ender i lysprikfiskene.

 

Globale data

Hver eneste dag trawler vi plastik med vores fintmaskede net på manta trawlet. Alle partikler større end en tredjedel millimeter fanger vi, og fordi vi kender størrelsen på indgangen i trawlet og den tilbagelagte distance, kan vi regne ud, hvor meget plastik der er i forskellige størrelsesfraktioner. Vi kan bestemme, hvilke typer plastik, det handler om, og vi kan ekstrahere de kemikalier, der følger op med plastikken.

Der er to væsentlige perspektiver med denne dataindsamling. Først og fremmest deler vi alle data med 5Gyres Instituttet i Los Angeles, hvor de indgår i et større globalt datasæt, der gør Ph.d. Marcus Eriksen i stand til at modellere, hvor meget plastik, der findes i havene og udgive disse data i videnskabelige artikler. Marcus Eriksens seneste artikel i PlosOne kan du læse her.

 

Plastik som svamp for kemi?

Udover, at Plastic Change i samarbejde med 5Gyres og en række sejlbåde, på denne måde driver data ind for 5Gyres, sætter forskningen ombord fokus på den kemi, der ”klistrer” til plastikken. Når plastikken når ud i de store plastiksupper, er den på grund af UV lys og bølgernes kraft nedbrudt til trillioner af mikroplastik stykker. Det, der var en flaske, en pose og anden emballage, udgør nu en kolossal overflade, og den er fedtelskende! Kemikalier, som vi gennem historien har udledt til havet, såsom PCB, Fluorstoffer og PAHer, mangler vært og har høj affinitet for de amorfe områder på plastikken. Derfor er der tidligere målt høje koncentrationer af disse historisk udledte kemikalier på den mikroplastik, der befinder sig i verdenshavene. Omfanget og bestemmelse af, hvilke typer der er tale om, skal bestemmes, når prøverne efterfølgende processeres i laboratoriet. Prøverne suppleres med vandprøver, hvor der i mikrokolonne ekstraheres på potentielle kemikalier, samt prøver af biologiske væv fra f.eks. fisk.

 

Endelig fanger vi fisk! Vi ønsker os sunde fisk og elsker at spise fra havets spisekammer. Vi håber ikke, det vil påvirke appetitten ombord, at vi udtager maveindholdet på de fisk, vi fanger, for at se nærmere på deres indhold af plastik.

 

Forskning og produktion af data er essentielt for, at vi kan få svar på effekterne af den plastik, vi udleder til havmiljøet. Når det er sagt, så er der ingen grund til at vente med at handle. Derfor er det essentielt, at vi også har to suveræne dokumentarister med ombord: Chris Jordan og Erica Cirino fra The Safina Center. De kan med billeder og film sætte forskningen og problemet i perspektiv.