Karklude-aktivister er guld værd!

I Information langer miljøchef i COOP, Signe D. Freese, ud efter de mange mennesker, der strikker karklude som et led i kampen mod mikroplastik i havet. ”I stedet for at dele strikkeopskrifter, burde de stille krav om reelle forandringer i vores plastikforbrug.,” bemærker hun hånligt over for de mange mennesker, der med deres strikkepinde udtrykker deres bekymring over den voksende mængde plastik i havet.

 

I Plastic Change er vi enige i, at der skal stilles krav til politikere og industri. Men de færreste almindelige forbrugere er rustet til at gå direkte i kødet på politikerne.

 

Der er rigtig mange kilder til mikroplastik i havet. Man kan tale dem alle sammen ned til ingenting i den store sammenhæng. Men man må starte et sted, og her er er karkluden et godt og konkret udgangspunkt. Derfor er vi i Plastic Change glade for de ivrige karkludestrikkere. Det er rigtigt, at de ikke redder verden ved at strikke karklude. Det er der garanteret heller ikke en eneste af dem, der bilder sig ind. Men det øjeblik de har slået de første masker op, har de taget deres første skridt ind i kampen mod plastik i havet.

 

For vores erfaring er, at de flittige strikkedamer og -mænd sammen med karkludene spreder budskabet om plastikproblemet til deres venner og bekendte, som igen spreder det videre. Deres opmærksomhed over for plastikforurening skærpes. Næste skridt vil typisk være, at de begynder at samle vildfaren plastik op, finder muleposen frem, undgår cremer med mikroplastik og efterspørger bildæk, der afgiver mindre mikroplast, osv. osv.

 

Det betyder, at de samme mennesker, der begyndte som karkludestrikkere, meget vel kan blive dem, der en dag forlanger, at regering og industri må gøre noget seriøst ved plastikproblemet, inden det vokser os helt over hovedet.

 

Men man skal jo starte et sted, og det synes vi, at man skal rose og opmuntre - i stedet for at håne.

 

Lisbeth Engbo, kommunikationschef Plastic Change

(Debatindlæg bragt i Information 21. juni 2017)