Handelsflåden skal involveres

Af Henrik Beha Pedersen 17. Nov. 2016

  

Fra Ekspedition Plastik i Stillehavets plastiksuppe:

Position 24.16,81N; 138.50,84W

 

Vi sejler i en suppe af plastik midt ude på Stillehavet, tusindvis af kilometer fra nærmeste landkending.

 

Herude i det absolutte ingenmandsland, fjernt fra de kilder, vi kan handle på, når det gælder om at stoppe udledningerne af plastik, spotter vi hverdagens produkter: Et låg fra en spand, en shampooflaske, et skruelåg, en fiskebøje...

 

Vi konstaterer, at der er en plastiksuppe midt på det nordlige Stillehav.

Efter i dagevis kun at have fået enkelte stykker mikroplastik i vores trawls, ser vi nu hundredevis af plastikstykker, når vores tres centimeter brede trawl har været ude i en time. Et tæppe af plastik sejler vi på, eller nærmere surfer med tre-fire meter høje bølger agten fra og en frisk vind, der sender os mod Hawaii.

 

I forhold til vores seneste ekspedition til plastiksuppen ved Bermuda, ser vi langt flere produkter i havet her mellem Asien og USA - verdens mest forurenede havområde, når det gælder plastik. Spørgsmålet, der rejser sig, er, hvordan skal vi på afgørende vis ændre denne udvikling? Hvordan knækker vi kurven over plastikforureningen og overbeviser alverdens regeringer om, at der skal handles nu, så havene ikke kommer til at indeholde mere plastik end fisk i 2050?

Det har jeg et bud på. Det har Plastic Change et bud på.

 

Første generations plastik data

I dag er Plastic Change og vores igangværende Ekspedition Plastik en del af det, jeg kalder ”Første generations Hav Plastik data”. Vi er en del af en række sejlskibe, som anført af 5gyres og Marcus Eriksen, indsamler og deler data, så de kan indgå i et samlet datasæt over, hvor meget plastik der er i havet. Det er de første større datasæt, der indsamles over den plastik, der findes i havene, men det er også et minimalt datasæt, baseret på en lang række frivillige indsatser, og det er ofte tilfældigt, hvor det enkelte skib indsamler sine data. Det er med andre ord ikke det ambitiøse, globale, tilbagevendende datasæt over plastik i havene, som jeg mener er nødvendigt for, at vi for alvor at kan påvirke alverdens regeringer.

Hvis vi skal påvirke politikerne verden over, er der brug for en rødglødende rapport, der år for år påviser, om det lykkes at begrænse udledningen af plastik til havene, ved at begrænse udledningen ved kilderne på land. Udfordringen er at skaffe massive data og hurtig processering af prøver, samt en professionel præsentation af data på en måde, som enhver regering kan forstå.

 

Det blå Danmark i hovedrolle

Den danske handelsflåde sejler verdenshavene tynde. Hver eneste dag året rundt besejler danske skibe alverdens havområder. De udgør på den måde et fantastisk datapotentiale for min ide om at indsamle et globalt datasæt med en langt større dimension, end vi indsamler med ”Første generations Plastik data”. Den danske handelsflåde kan danne grundlaget for, at vi kan gennemføre ”Anden generation Hav Plastik Data”.

Plastic Change har kontakt til en række danske rederier. Kontakter vi vil udbygge i de kommende måneder. Rederiet Norden har som det første sagt ja til at bidrage. 40 skibe er klar til at kunne levere data, der kan indgå i et årligt tilbagevendende datasæt. Det er en stort skridt fremad, men der er stadig en række markante udfordringer, der skal løses, før vi er i hus.

 

Data fra kølvand

DTU Aqua har på deres ekspedition til Sargassohavet testet, hvad der kan være en genial måde at hjemtage data på. Via en afsnøring af kølevandet på skibets motor, lykkedes det at indsamle data for plastikindholdet på rejsen fra Danmark til Bermuda. Det er Rederiet Norden med på at implementere på deres skibe, og rederiet er også klar til at gennemføre den dertil hørende uddannelse af skibenes besætninger til at kunne håndtere udtagningen af prøverne. Maskinmestrenes Forening har også udvist interesse for at støtte Plastic Change. Så langt så godt. Der skal etableres logistik, der sikrer at prøverne kommer med fragten til rette laboratorium. Her er det interessant med den ekspertise som RUC og andre kan tilbyde til at håndtere data. Den nok største udfordring ved dette projekt.

 

Analyser af massive datasæt

Det er ekstremt tidskrævende at analysere prøver med mikroplastik manuelt. For at gennemføre planen om at producere datasæt, der er hundreder eller tusinde gange større end dem, der findes nu, skal der udarbejdes en effektiv, systematisk automatiseret analytisk metode for at kunne aflæse plastikken i prøverne. Her skal der søges på tværs af videnskabelige discipliner, hvor viden fra celleforskning og automatiseret tælling af partikler kan være et svar på en metode. Måske skal der tænkes i helt andre baner. Udfordringen er klar. Der skal processeres tusindvis af prøver fra handelsflåden, hvis visionen skal gennemføres.

 

Lækre rødglødende data

IBM og CBS er blandt de førende, når det gælder håndtering af massive datasæt. Deres forhåndsinteresse i at hjælpe Plastic Change med at implementere projekt ”Anden generations Hav Plastik data”, er en væsentlig forudsætning for, at det kan lykkes. Data skal håndteres, sikres, præsenteres og opdateres årligt, og det i en form, som er gennemskuelig for en regering, en miljøstyrelse og hos ledende politiske fora som FN, World Economic Forum, EU med flere.

Det skal med andre ord være ”lækkert”. Det skal fremstå klart, at verden med disse data kan måle på indsatsen på land. Ligesom vi på klimaområdet har globale data, der fortæller os om, hvordan vi lykkes med at bekæmpe det stigende CO2 indhold, vil vores anden generations data kunne aktivere politiske indsatser ganske enkelt ved at påvise, om verden lykkes med at knække den nød, plastikkrisen udgør.

 

Succes kræver tæt samarbejde

Ingen mennesker ønsker at spise plastik, at svømme i plastik og at udsættes for den kemi, der udledes fra plastik i havet. Ingen mennesker ønsker, at kommende generationer, vores børn, skal vokse op med en natur, der er spoleret af plastik. Min vision er, at Plastic Change, i samarbejde med handelsflåden, RUC, Maskinmestrenes Forening, IBM og CBS med flere og med den nødvendige fondsstøtte, leverer et bud på at knække kurven over plastikforureningen i verdenshavene, ganske enkelt ved at præsentere alverdens lovgivere for overbevisende, årligt tilbagevendende data over udviklingen af plastikforureningen til havs. Alle bidrag er velkomne!

 

Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog, stifter af Plastic Change.

 

Læs mere om ekspeditionen her.

Mere om missionen og beskrivelse af besætningen her.